I 4. Mosebog kapitel 13 og 14 finder vi definitionerne på sand tro og på vantro. De ti spioner, som var gået ind i det Lovede Land, var vendt tilbage med en rapport om, hvad de havde set. "Vi kom ind i det land, du sendte os til. Det flyder virkelig med mælk og honning, og her er noget af dets frugt. Men det folk, der bor i landet, er stærkt, og byerne er befæstede og meget store." (4. Mos. 13:27-28). Så rapporten var både positiv og negativ.

Det Nye Testamentes menighed blev født i herlighed. Helligånden kom over den med ild, og de første kristne talte i tunger og profeterede. Gudsfrygt kom over alle dem, som så dem, og tusinder omvendte sig. Det var en triumferende menighed, som ikke var bange for Satan, som var uærbødige overfor afguder, som ikke lod sig gå på af trængsler og forfølgelse. Det var en menighed, som var renset i blodet – som levede og døde sejrende.