Det Nye Testamentes menighed blev født i herlighed. Helligånden kom over den med ild, og de første kristne talte i tunger og profeterede. Gudsfrygt kom over alle dem, som så dem, og tusinder omvendte sig. Det var en triumferende menighed, som ikke var bange for Satan, som var uærbødige overfor afguder, som ikke lod sig gå på af trængsler og forfølgelse. Det var en menighed, som var renset i blodet – som levede og døde sejrende.
Hvordan vil menigheden være i denne sidste time? Vil den være en fed, rig, selvoptaget menighed? Vil den kun bestå af nogle få sande troende, som holder ud, mens død og frafald æder den op som cancer? Vil de sidste dages menighed leve i frygt og rædsel idet færre og færre overvinder den verdslige verden?
For at gøre det helt klart – der vil blive et frafald; der vil blive falsk dæmonisk lære; og selv nogle af de udvalgte vil blive alvorligt prøvet. Men Jesu Kristi menighed ender ikke som en svækling. Den vil stå sejrrig, med uudsigelig glæde og fred. Den vil være fri af alle lænker; og et hvert medlem af denne sande menighed vil leve og dø uden frygt. Disse sidste dages troende vil være præcis lige så stærke i Herren som de første kristne var det!
Menigheden vil komme til at opleve en ufortjent udgydelse af kærlighed, nåde og barmhjertighed. Den vil komme ind i en tid med store trængsler, hvor der er uro til alle sider. "… I evig troskab viser jeg dig barmhjertighed, siger Herren, der løskøber dig… min troskab mod dig rokkes ikke, og min fredspagt vakler ikke, siger Herren, der viser dig barmhjertighed." (Es. 54:8-10).
Gud vil have et sejrende folk. En barmhjertig Far vil drage sine børn til sig, og forløse store skarer, som har vendt ham ryggen. Det, som han siger til menigheden, siger han også til den enkelte troende. Er det dig? Oplever du en pludselig, voldsom uro? Guds løfte er til alle, som bliver hvirvlet rundt i stormen. Han har besluttet, at slutte denne tidsalder med en mægtig ophøjelse af sit navn. Hvilken magtdemonstration det vil blive!