VIND OVER TVIVLEN

David Wilkerson (1931-2011)

Johannes Døberen var en Ordets mand. Han tilbragte hele sit liv med at granske Skrifterne i ensomhed og grunde over loven. Han viste hen mod Jesus, og sagde, "Se det Guds Lam." (Johs. 1:29). Han havde set Helligånden dale ned over Kristus som en due; og han havde hørt Faderens stemme erklære, at Jesus er hans søn. Men nu var Johannes blevet fængslet. Han kraftfulde, salvede tjeneste var blevet bremset af den onde kong Herodes (se Luk. 3:19-20). Nu var den folkemængde, som havde fulgt Johannes, væk; og "stemmen, som råbte i ørkenen" var blevet tavs.

Johannes' tjeneste havde kun varet i et år. Men i den tid havde Gud demonstreret sin kraft gennem Johannes' prædikener. Jesus vidste, at denne brændende profet hellere ville dø, end at være lukket inde i et fængsel. Han havde jo tilbragt hele sit liv i naturen, hvor han vandrede rundt og sov i huler om natten.

Mens Johannes var i fængslet, blev han angrebet i sin sjæl, og han begyndte at tvivle. Johannes måtte have undret sig over, at Jesus ikke kom og befriede ham fra fængslet. Esajas havde jo profeteret, at Messias skulle komme og sætte de fangne fri. Så Jesus levede ikke helt op til Johannes' forventninger. Var han virkelig den lovede Messias? (se Mat. 11:2-3).

Den samme djævel, som fristede Jesus i ørkenen, forsøgte at ødelægge Johannes' tro. Og han bruger de samme løgne og bedrag mod os i dag. Hans mål er, at så tvivlens frø i vores sind om Guds Ord, Guds løfter og Guds glæde ved os. Satan ønsker, du skal blive utålmodig, mens du venter på svar på dine bønner. Men utålmodighed overfor Gud kan forvandle dig fra at være duftende røgelse til en ildelugtende stank.

Jakob 1:2-5 giver os denne opmuntring: "Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags; I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed. Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget."