Gud fortæller os at han har givet hele skaberværket i vores varetægt.Tænk på dette skriftsted fra Hebræerbrevet:
"… Hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det? Du har kun en kort tid gjort ham ringere end engle, med herlighed og ære har du kronet ham, alt har du lagt under hans fødder. For da han lagde alt under ham, undtog han intet fra at være underlagt ham. Ganske vist ser vi endnu ikke alt underlagt ham." (Hebr. 2, 6-8).
Disse vers refererer til alt hvad der har med det dødelige liv på denne jord at gøre, som ganske enkelt er alt hvad der drejer sig om det daglige liv, så som landbrug, handel, ledelse af regeringer osv. – alt er undergivet menneskenes auoritet.
Salmisten refererer til dette når han skriver: "Du har gjort det til hersker over dine hænders værk, alt har du lagt under dets fødder, får og okser i mængde, selv de vilde dyr, himlens fugle og havets fisk, dem som færdes ad havenes stier." (Salme 8, 6-8). Nogle oversættelser siger: "Du gav dem magt over alt hvad du har skabt på jorden."
De lærte siger at denne salme hovedsageligt henviser profetisk til Kristus. Sandelig var Jesus blevet et menneske, med kødets lidelser, selv om han var kronet i herlighed og ære. Og Skriften fortæller og også at Faderen har lagt alt under sin søns fødder.
Men forfatteren af Hebræerbrevet refererer her specielt til det dødelige menneske som den der har varetægten. Så hvordan ser verdenssituationen ud i dag under menneskets autoritet?
Du vil ganske rigtigt kunne observere, "Tingene er sandelig ikke under kontrol lige nu."
Hvad er det vi ser i verden i dag? Hvordan ser tingene ud i vores eget samfund? Her er hvad vi ser:"En sammenbrudt regering, skoler som er ude af kontrol, Forvirrede ledere, banksystemer som er kollapset, verdensomspændende arbejdsløshed, sociale systemer som ikke fungerer og et totalt sammenbrud af moralske værdier.
Alt dette sker i et af de mest udviklede og velhavende samfund i verden. Min ven, der er kun én konklusion på dette: Mennesket har fuldstændig mistet kontrollen.
Tænk over det. Lige nu kan verden stå på randen af en atomar katastrofe. Iran modsætter sig at andre nationer skal forhindre dem i at producere atombomber og missiler. De ønsker at udslette Israel fuldstændig. Irans regering tror at de skal skabe kaos for at bringe deres messias til verden.
Kort sagt ser det ud som om det hele spinder ud af kontrol, uden at være under autoritet. Det er derfor at vi ser frygt og forvirring uanset hvor vi vender os hen. Vi ved alle, at det vi ser, er en satanisk flod som strømmer ud fra helvede. Det er en flod, som får menneskers hjerter til at svigte dem af bare frygt, som Kristus forudsagde.
Hebræerbrevet 2, 8 beskriver klart den tid vi lever i, en periode hvor tingene er fuldstændig ude af kontrol. Men midt i alt det kaos siger forfatteren i næste vers: "Men vi ser Jesus." (Hebr. 2, 9).
Det ligger implicit i enhver kristen, at vi ser Jesus alle vores prøvelser, trængsler og vanskeligheder.
Hvordan kan de troende overhovedet stå fast i tider som disse? Forfatteren af Hebræerbrevet svarer os: Vi må se Jesus i alt hvad der sker i vores liv.
Nogle undrer sig måske, "Hvordan kan Herren overhovedet være i noget af dette? Der er så mange ting i mit liv som synes kaotisk og ude af kontrol." Lad mig give dig tre eksempler fra Skriften. Jeg taler om dem hvis verden blev vendt op og ned af et kaos som rystede selveste fundamentet for deres tro. Men midt i det hele så de Herren.
Tænk på apostlene Stefanus, Johannes og Paulus i deres enorme prøvelser.
Stefanus var en mand som var urokkelig da en gruppe Kristus-hadere omringede ham bevæbnet med sten og var parate til at stene ham til døde. Stefanus vidste at han kun havde nogle få minutter tilbage at leve i – og alligevel var han rolig og fredfyldt. Hvad var hemmeligheden bag denne mands udholdenhed?
I dette øjeblik vidnede Stefanus, og han sagde: »Nu ser jeg himlen åben og Menneskesønnen stå ved Guds højre side.« (Apost. Gern. 7, 56). Han havde sine øjne fokuseret alene på Jesus. Han kunne gå en grusom død i møde og vide, at Jesus var med ham gennem det hele."
Jeg er overbevist om at der er noget meget vigtigt i disse eksempler for alle som tjener Herren. Og det er: Når vi virkelig ser Jesus i alle vores trængsler og prøvelser, vil vi altid høre ham sige, "Frygt ikke."
Sådan var det også med Johannes. På sine gamle dage levede denne trofaste discipel i eksil på øen Patmos. Det var i virkeligheden en straf, da han var isolationsfængslet. Johannes havde ingen menneskelig kontakt udover kontakten til sine fangevogtere. Det var en tid med ekstrem kulde og sult og udmarvende isolation for denne ældre tjener. Men midt i denne prøvelse havde Johannes en mægtig vision af Herren. Han skriver:
"Da jeg så ham (Jesus), faldt jeg ned for hans fødder som død; men han lagde sin højre hånd på mig og sagde: »Frygt ikke! Jeg er den første og den sidste og den, som lever: Jeg var død, og se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har nøglerne til døden og dødsriget." (Johs, Åb. 1, 17-18).
I dag prøver jeg at forestille mig at være i Johannes' situation. Det måtte have været en tid med stor forvirring og mange spørgsmål for denne gudfrygtige mand. Faktisk tror jeg at situationen næppe kunne have været værre for Johannes. Men de første ord Jesus sagde til sin forpinte tjener var: "Frygt ikke."
Selv apostlen Paulus kendte denne form for desperate isolation. Men midt i sin egen prøvelse havde Paulus et syn af Jesus stående ved siden af sig. Paulus var i stand til at erklære midt i sin forfølgelse: " Alle svigtede mig... Men Herren stod mig bi og gav mig kraft…" (2. Tim. 4, 16-17).
For Stefanus, Johannes og Paulus kunne omstændighederne ikke havde været mere dyster. Men hver eneste af disse mænd vidner om at have set Jesus midt i deres prøvelser. Nu kære kristne ven, har jeg et spørgsmål til dig: Ser du Jesus i din nuværende situation?
Er du i stand til, som disse tre mænd, at sige "Kristus står sammen med mig. Han giver mig styrke på trods af min desperate situation"? Jeg tror at vi befinder os i en tid i historien hvor Guds folk behøver at hvile i den sandhed at Jesus altid er med os i alle prøvelser, alle mørke stunder. Er din prøvelse en sygdom? Arbejdsløshed? Frygt for fremtiden? Jeg siger sig, Jesus er der.
Paulus skrev, "For jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet." (1. Kor. 2,2).
Tænk på hvordan Paulus beskrev sin egen situation for sin unge medhjælp Timotheus: "Vi er i krig. Vi er soldater. Lad dig ikke forhindre af dagliglivets gøremål. Du kan ikke vinde anerkendelse hos Kristus på anden måde. Udhold lidelse som han gjorde." (se 2. Tim. 2, 3-4). Med andre ord: "Timotheus, bliv ikke viklet ind I nogen sag, nogen transaktion, nogen bekymring, noget som helst som kan fjerne dit fokus fra Kristus."
Sig mig, hvordan ser vi dette komme til udtryk i Paulus' liv? For det første så nægtede Paulus at blive viklet ind i den teologiske diskussion på sin tid.
Han levede i en tid med religiøse fraktioner til højre og venstre, og de bekæmpede indædt hinanden. Disse partier var endog i stand til at slå ihjel for deres synspunkter.
Paulus svarede på den konflikt ved at sige: "Jeg har intet med dette at gøre. Jeg er her af én grund: at leve og prædike at Jesus er korsfæstet og opstanden. Som Herrens tjener nægter jeg at blive indblandet i denne sag."
Paulus følte sig tvunget til at sende følgende advarsel til Timotheus: "Men Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme, som udbredes ved løgnagtige læreres hykleri, folk der er brændemærket i deres samvittighed." (1. Tim. 4, 1-2).
Paulus' advarsel er klar her: "Mænd vil komme og prædike et andet evangelium."
Det evangelium som disse charlataner vil tilbyde, vil være en perverteret udgave af det ægte Kristi evangelium. De vil opfinde en ny Jesus helt og aldeles.
Lige nu bliver en falsk Kristus prædiket selv i nogle evangeliske kirker. Deres Kristus kalder ikke på omvendelse. Det er en Kristus som godtager homoseksualitet og homoseksuelle ægteskaber. Det er en Kristus som accepterer falske religioner - alt sammen tilsyneladende i tolerancens og kærlighedens navn.
På sin tid talte Paulus frimodigt imod denne form for perversion. Han sagde, "Jeg er chokeret. Hver er der sket med jer på denne korte tid? Jeg er rystet over at så mange af jer har taget imod dette dæmoniske evangelium!"
Paulus tog denne sag så alvorligt at han gav denne advarsel: "Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han." (Gal. 1, 8). Dette er slutresultatet af at miste fokus på den Jesus som Paulus prædikede om.
I dag er menigheden ikke som den burde være. Ikke alt er under autoritet. Hvad er vores reaktion på denne parodi? Vi ser den ægte Jesus – den uforanderlige Kristus – stående sejrende over det hele! Alle andre evangelier, som opfundet af mennesker, kan ikke tilbyde et nanogram trøst i nødens stund.
Paulus lærer os, "Vi kan ikke lade den slags sager distrahere os. Vi må ikke lade os blive ledt bort fra det rene forhold til Kristus. (2. Kor. 11, 3).
Paulus nægtede også at blive involveret i den bitre politiske strid på sin tid.
På et tidspunkt blev Paulus beskyldt for at lede en fanatisk politisk sekt. Derfor blev han fængslet og ført i retten foran guvernør Felix.
Da Paulus kom for retten hørte han ubeskrivelige anklager mod sig: "Denne mand er en politisk Zelot. Han er en ballademager, som skaber uro i den jødiske befolkning over hele verden. Han er en Nazaræerisk kultfigur. Og han er skyldig i forførelse af folket. Han pisker en stemning op blandt folket mod Rom."
Det var alt sammen en fælde, som var sat af Paulus' modstandere. Men Paulus så en værre fælde. Satan selv prøvede at få Paulus væk fra det centrale budskab om Jesus, og vikle ham ind i den bitre konflikt mellem jøderne og deres romerske fjender.
Som en trænet debattør kunne Paulus let have trukket tæppet væk under sine modstandere. Men han nægtede at deltage i deres politiske kamp. Han tog det standpunkt til fordel for det evangelium han prædikede.
Til sidst blev Paulus bragt for kong Agrippa for at forsvare sig selv. Men i den kongelige retssal valgte Paulus at prædike Kristus. Han fortalte frimodigt Agrippa sin dramatiske historie, selv om den var til fare for ham selv: "Konge, jeg hørte Herrens stemme! Han hev mig af min hest og fortalte mig sit navn. Han sagde han var Jesus."
Kongen var oprørt over Paulus' budskab. Han nægtede at dømme apostlen. I stedet befalede han at Paulus skulle sendes til Rom så hans sag kunne prøves ved Cæsars domstol. Natten før Paulus skulle overflyttes til Rom, stod Herren ved hans side og sagde, "Vær ved godt mod! For ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, skal du også vidne i Rom. " (Ap. Gern. 23, 11).
Det var alt den opmuntring Paulus behøvede. Da han trådte frem for den største politiske leder på den tid, stod Paulus fast på sit budskab: "Jesus er Herre over alt!
I dag forsøger Satan at få menigheden væk fra det centrale budskab om Jesus Kristus.
Satan ønsker intet mindre end at få Guds folk væk fra deres budskab. En af de måder han gør det på er at opildne de kristne over politiske sager indtil det opsluger dem. Når det sker bliver sagen det eneste man kan tale om. Jesus er man ikke længere optaget af.
Der er sager som kristne må tage sig af, men ikke ekstremerne som åbner hjerterne for bitterhed og ukristelig aktivitet. Vi må være i stand til at bede uden en forstyrret ånd.
Vores Herre insisterer på at vi ikke tillader noget at berøve os hans fred. Faktisk beordrer han os til at gå ind i – og blive i hans hvile: "Lad os altså være på vagt, så ingen af jer skal vise sig at være kommet for sent, da løftet om at komme ind til Guds hvile endnu står ved magt." (Hebr. 4, 1).
Vidnesbyrdet om Jesus Kristus er at vi kan være i denne verden uden at være en del af den.
Med dette menes der at vi ikke skal være en del af verdensånden. Faktisk er det den måde hvorpå vi bliver et vidnesbyrd om håb i en verden uden noget håb. Når en bekymret person spørger os, kan vi svare i tro og overbevisning: "Jesus er mit håb og min fred."
Tag venligst ikke fejl af mit budskab her: "Jeg kommer ikke med en politisk udtalelse. Tværtimod så advarer jeg kristne mod at blive involveret i den voksende bitre politisk kamp vi ser i dag. Paulus så dens faldgruber og det skal vi også.
Jesus må være det centrale i vore hjerter, sind og gøremål – ikke politik eller politikere. Selv om disse ting er vigtige, så kan de stjæle fokus fra det egentlige: Kristi evangelium. Vores tillid som kristne må være i at vi ved at alle nationer vil komme under vor Herre Jesu Kristi autoritet.
Verden bryder sammen omkring os. Men vi ser Jesus! Vi ser ham i alle vore nuværende prøvelser. Vi ser ham stå sammen med os i vores smerte, lidelse, vores kriser, i alt.
Mest af alt ser vi Jesus gøre parat til sin genkomst. Halleluja!