"I skal være vidner om alt dette. Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje." (Luk 24:48-49).
Jesus siger dette til sine venner, som har været sammen med ham i hans tjeneste. I tre år havde de været vidne til hans sindelag, hans hjerte, hans gerninger og hans visdom. Alligevel siger han til dem, at de skal blive i byen – og vente – indtil.
Mange af jer, som læser dette i dag, mangler et indtil i jeres liv. Tingene er ikke, som du ønsker, de skal være, eller tror de skal være. Og du venter, indtil noget sker.
Indtil Gud kommer, vil tingene være som de plejer. Indtil Gud kommer, vil der ikke være noget kraftfuldt møde med himlen, som vil ændre det, der sker på jorden.
Forfatteren til Lukasevangeliet skrev også Apostlenes Gerninger. Og her ser vi igen, "Og da han spiste sammen med dem, pålagde han dem, at de ikke måtte forlade Jerusalem, men skulle vente på det, som Faderen havde lovet." (Ap.G. 1:4). Han siger, de skal vente, indtil de har modtaget kraft fra det høje.
Vent! Fremskynd ikke de ting, som du mener, du skal nå i dit liv. Vi må på en måde arbejde på at vente. Den ydmyghed, som kræves for at kunne vente, siger, "Jeg har ikke fået kraften til at gøre dette, og jeg kan ikke gøre det i egen kraft. Jeg har brug for at Helligånden virker i mit liv."
Hvordan tror du denne ventetid føltes for disciplene? De klagede sig ikke, "Åh, vi skal vente på Gud." Nej! Vi ser, at Jesus velsignede dem, og selv da han for op til himlen, var de fyldt af stor glæde.
"Han tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem. Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen. De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud." (Luk. 24:50-53).