Gud har gang i et skjult arbejde i denne tid. Han oprejser et hungrende folk, som er mere og mere utilfredse med det kødelige, verdslige system som det ser ud nu – selv i menigheden.
Disse Guds-hungrende mennesker siger til hverandre. ”Det er ikke det. Der må være mere. Storheden og det sensationelle i det hele har efterladt os tomme og visne. Vi ønsker mere. Mere end underholdning. Mere end store, flotte bygninger. Mere end et letbenet kendis-evangelium. Vi ønsker dybere værdier. Vi ønsker, at se Jesus. Vi ønsker, at stå klædt pletfrit. Vi ønsker, at komme tilbage til at gøre ting i total afhængighed af Gud.”
Jeg ser det over hele landet i dag – desillusionerede kristne, som søger det ægte. Der er mennesker, som sidder på kirkebænkene, som er begyndt at faste og bede. Det er dem som nu græder foran alteret. Og de sukker efter mere dybde, flere evige værdier fra talerstolen. Hvis pastoren i deres menighed er egocentrisk og går efter dyre drømme, vil de gå andre steder hen, hvor deres dybe, åndelige behov bliver mødt.
Jeg ved, der er mange pastorer, som deler min desperate længsel efter, at Gud skal gøre et dybere værk i sin menighed og i tjenesten i dag. Det ser ud som om, der er et skjult undergrundsnetværk af Guds mænd, som bøjer sig, ydmyger sig og vender tilbage til lønkammeret. For nylig har jeg mødt en del Guds tjenere fra forskellige menigheder, som beder mellem 6 og 8 timer om dagen. De faster. Nogle af disse Guds mænd sørger over den tilstand, menighederne befinder sig i i dag. For alle bedende mennesker åbenbarer Gud, at der er et vidunderligt gennembrud af Guds Ånd på vej. Gud vil ryste alt hvad rystes kan. Han vil nedrive det gamle, politiske, frafaldne kirkesystem. Han vil fornægte den formelle super-kirke organisation. Han vil vende sig fra alle, som har gang i en selvpromoverende tjeneste.
Vær ærlig, Guds hellige. Er du virkelig tilfreds med det religiøse system i dag, og især i din menighed? Nogle er. Men de fleste får ikke opfyldt deres behov. Jeg tror, vi er røget af sporet, at vi har mistet den sande åndelighed. Den åndelige overfladiskhed, som findes hos så mange kristne i dag, er et direkte resultat af, at vi er blevet for kødelige – at vi forsøger, at gøre Guds værk i egen kraft, med verdslige metoder. Vores værdier er blevet perverterede.
Vi skulle skamme os! Vi har udskiftet midlertidige værdier for evige værdier. Vi har evangelister og lærere, som har specialiseret sig i at fortælle de troende hvor meget Gud skylder dem. Materiel velsignelse kommer i centrum, åndelige værdier kommer i baggrunden. Ifølge nogle, har vi ret til at være rige, succesfulde og immune overfor al smerte. Disse lærere viser hen til sig selv som eksempel på tro som giver fremgang. ”Se på mig,” bliver der sagt. Jeg er et bevis på løfterne. Jeg lever godt. Jeg er aldrig syg. Har ingen ubetalte regninger. Jeg kører i en fed bil og bor godt. Det kører for mig. Så tro kun ligesom mig, og du vil få det samme som mig.”
Øjne som flammende ild.
Min ven, hvor meget af den lære vil holde på Dommens Dag? Jeg har en voksende, indre erkendelse af, at det meste af vores moderne, selvcentrerede lære, vil blive brændt bort af Guds Søns flammende blik.
I sit syn så Johannes Guds Søn således:
”Hans hoved og hår var hvidt som den hvideste uld, som sne, og hans øjne var som luende ild.” (Åb. 1, 14).
”Da jeg så ham, faldt jeg ned for hans fødder som død.” (v. 17).
Vil nogen af os, som er lærere og evangelister, være i stand til at holde til disse gennemborende, flammende øjne? Er der overhovedet nogen kristen, som kan se ham i øjnene? Intet ego kan modstå hans blik. Alle egoistiske drømme bliver afsløret. Al skjult synd vil blive udstillet som en frygtelig vederstyggelighed i hans øjne.
Alle de ting, vi har samlet sammen, vil brænde op. Alt, vi har gjort for ham, med blod, sved og tårer – vil det også fortæres i ilden?
Hvor vigtigt er det, du gør for Guds rige? Gud kan opfylde dit hjertes ønsker, men sende tørke til din sjæl. Gud opfyldte Israels ønske om, at få en jordisk konge. Men senere tugtede han dem for deres selvviske motiver.
Befinder du dig i en eller anden konkurrence? Gør du ting for Gud fordi du ikke vil stå tilbage for andre? Hvis du kigger tilbage i forhold til evigheden – hvor vigtigt er det alt sammen så?
Guds børn, hvad er meningen med det du og jeg gør? Er vores motiver baseret på evige værdier? Hvis vi virkelig tror, at vi lever i de allersidste tider, skulle vi så ikke tage vores værdier op til revision? Hvad skal der til for at vække os og få os ud af det magelige liv?
Jeg tilstår, at det har taget mig mange år, kun at leve for evige værdier. Jeg græmmes, når jeg tænker tilbage på de penge og den tid jeg har spildt på at opbygge noget håndgribeligt for Gud. Jeg ønskede noget, som mennesker kunne se. Jeg troede, disse bygninger var vigtige i forhold til Guds rige. Jeg overbeviste mig selv: ”Gud tilkommer det bedste.” Det gør han – men ikke i mursten, mørtel og stål. Han tilkommer vores tid og vores overgivelse. Tak Gud for den dag, hvor Ånden åbenbarede for mig, hvor overfladisk mine værdier var. Jeg brugte 20 år på at planlægge, bygge huse og rejse rundt i hele verden for at vise Gud hvor vigtig jeg var for hans rige. Mit omdømme som en visionær og troende tjener voksede. Men efter hvert projekt følte jeg mig skuffet. Ikke så snart var en bygning færdig, før jeg var i gang med den næste. Jeg var Guds innovations-mand. Jeg havde flere idéer end nogen anden prædikant i Amerika. Idéer om hvordan man kan evangelisere. Idéer om at organisere diverse nytestamentelige programmer. Programmerne og idéerne var succesfulde nok til at gribe mig og fastholde mig i en travl trædemølle.
Men hele tiden længtes mit hjerte efter mere. Jeg vidste, at velsignelse ikke fandtes i at bygge noget. Heller ikke i velplanlagte programmer, som skulle nå de fortabte. Ikke i storhed og ikke i aktivitet. Jeg opdagede, på den hårde måde, at Åndens fred og glæde forduftede, svandt bort og det gjorde mig fuldstændig svag. Gud måtte afsløre alle mine værdier. Han måtte fæstne sit flammende blik på min sjæl og vise mig, at jeg hellere måtte vende om og gøre ting anderledes, eller fortabes i en labyrint af selvpåtvungen aktivitet.
Nu er min største glæde at vente på hans vejledning. Jeg har sat tid af til at være alene med ham, og har beredt min sjæl på at være i hans stille nærhed. Jeg lader mig fornemme, hvad Ånden siger til denne generation. Jo mere han fjerner fra mig, des mere fylder han mig med et ønske om, at være afhængig af ham i alt. Nu ser jeg, at Herren hele tiden har ventet på, at jeg skulle lægge alle mine planer og ambitioner fra mig, og overgive mig til ham som hans tjener. Nu sveder jeg ikke mere. Presset er lettet. Og han skaber helt nye værdier i mig.
Den sidste rystelse.
Hvad vil der ske, når Gud begynder at ryste alt hvad der rystes kan? Når alle falske værdier braser sammen som et korthus og jordiske drømme og planer mister deres mening? Desværre er der mange af Guds børn som vil ende med at blive forvirrede og desorienterede. Idet verden bevæger sig hen mod en tid med økonomisk sammenbrud, når forfølgelserne også når de civiliserede nationer – når regeringer har krampetrækninger og bryder sammen – hvor mange kristne vil så overleve prøvelsen?
Mange Guds folk vil spekulere på hvor de befinder sig. Guds tjenere, som er fanget i menneskelige visioner, vil forvirret forlade deres tjeneste og alle deres anstrengelser vil være nyttesløse. Mange vil spørge sig selv, ”hvad handler det her om? Hvad sker der? Hvad vil fremtiden bringe? Hvor er vi? Hvem kan fortælle os hvad der ligger Gud på sinde?”
Vi kommer ikke pludseligt ind i den tid, vi kalder endetiden. Vi må hellere være i besiddelse af en himmelsk vision som er hellig og ydmyg. En tid med prøvelser kommer over os med lynets hast. Det kræver mere end en doktrin eller en bestemt lære, at bringe os igennem det. Vi bliver nødt til virkelig at kende Herren fuldt ud. Vi må hellere have fokus på evige værdier. Kun det åndelige kommer til at bestå. Kun et åndeligt folk vil begribe, hvad der sker og ikke besvime af rædsel. Vi må vandre i Ånden, så vi kan skelne og ikke blive kastet rundt, når disse gennemgribende ændringer sker. Vi må bringe os i en position, hvor vi intet har at miste. Vi bliver nødt til at gå væk fra alt det ragelse, som fylder vores liv – vi kommer alligevel til at miste det hele.
Hvor meget af Gud har du i denne sidste tid med opløsning og frygt? Hvor verdslig er du? Hvor kortsigtede er dine ønsker? Er dine værdier blevet renset og lutret af den almægtige Guds Ånd? Hvor meget har verden tag i dig? – hvor meget tid bruger du på at jagte ting, som ikke betyder noget nu?
Uro i endetiden.
Du vil vide, hvornår Ånden kalder dig ud af dit overfladiske kristne liv. Du vil vide, når Herren ønsker, at berøre dig på en overnaturlig måde. Du ved hvornår han kalder dig ud af det ordinære. Han vil ryste din grundvold. En uforklarlig guddommelig uro vil komme over dig. Du vil miste interessen for det, du har haft gang i. Alle dine succeser vil efterlade dig med en følelse af tomhed og vil ikke tilfredsstille dig. Intet du har eller gør vil dække dit behov i virkeligheden. Du vil føle et dybt behov i dig, som ikke er blevet dækket – spørgsmål som aldrig er blevet besvaret. En skygge af utilfredshed vil kastes over hele dit liv.
Det er tegnet på, at Gud arbejder med dig på overnaturlig vis, og forsøger, at få dig til at frigøre dig fra alt det du værdsætter. På den måde viser han dig, at dine behov er åndelige og ikke fysiske.
Min troende ven, kodeordet er hunger. Han har lovet at fylde det hungrende hjerte. Aldrig før har jeg hungret så meget efter Gud. Nogle gange er jeg helt overvældet af hunger. I alle mine vågne timer rækker mit hjerte ud til ham. Fordi hans tanker ligger mig altid på sinde. Det der hører verden til, har mistet sin værdi. Jeg ser på materielle ting ligesom Paulus – som denne verdens affald. Jeg bliver en ’ikke nogen’ – og det føles så godt.
Fornemmer du også et kald til en tættere, dybere vandring med Gud? Tørster din sjæl efter mere af Ånden i dit liv? Hvis det er tilfældet, så slut borgerkrigen i dit indre ved at overgive alt du har til Mesteren. Elendigheden forsvinder i selveste det øjeblik, du overgiver alt til ham. Du vil opleve sand glæde og fred i det øjeblik du dropper at ’være nogen’. Ønsk ikke andet end Jesus, og dit liv vil få en helt ny mening.
Spild ikke et øjeblik mere.
Min største sorg er, at det tog mig så lang tid, at lade være med at gå i vejen for Gud. Jeg har spildt så mange år med at gøre ting af ren medfølelse. Jeg var åndeligt blind, vidste ikke at Gud klart måtte vise mig hvert et skridt, jeg skulle tage. Jeg havde en international talerstol – prædikede for tusinder – mine møder var velbesøgte. Tak Gud at han viste mig, at der var så meget mere at få. Antallet af mennesker betød ingenting. Jeg ønskede, at se mennesker gå ind i et dybere fællesskab med Gud. Ikke flere overfladiske beslutninger. Gud måtte fuldstændig ændre min tankegang. Og nu, ligesom Gideon, ved jeg, at størst ikke altid er bedst.
Lad det ikke ske for dig. Se dit liv og dine værdier efter i sømmene. Luk dig inde alene sammen med Gud i lønkammeret. Bed inderligt om åndelig hunger. Bed Gud om at give dig en sorg over, at du har spildt tiden så meget. Bed om at modtage et større begær efter hans Ord. Bed om et sønderbrudt hjerte. Bed om, at du må blive renset og lutret. Og bliv parat til at blive kastet i prøvelsens ild.
”Han renser levitterne og lutrer dem…” (Mal. 3, 3).
Det er det hele værd, siger jeg bare! Lutringen er måske ikke så glædelig, nærmere bedrøvelig. Men snart vil du ære Herren for de resultater, du ser i dit liv. Al frygt vil forsvinde. Alle verdslige ambitioner vil dø. Dine åndelige øjne vil åbnes for sandheden. Ånden vil give dig visdoms åbenbaring. Du vil bytte verdslig rigdom for de sande værdier i Jesus Kristus. Du vil vågne hver morgen med overstrømmende glæde. Din sjæl vil juble – ”Jeg har fundet det, min sjæl længtes efter. Fred – vidunderlig fred i Herren.”
Du kan sige som salmisten David: ”Du mætter mig med glæde for dit ansigt, du har altid herlige ting i din højre hånd.” (Salme 16, 11).
Skriften beviser det.
“Vi skal jo alle stå frem for Guds domstol… Vi skal altså hver for sig aflægge regnskab over for Gud.” (Rom. 14, 10 og 12).
”Men alle tings ende er nær. Vær derfor besindige og årvågne, så I kan bede.” (1. Peter 4, 7).
“Lad os da aflægge mørkets gerninger og tage lysets rustning på.” (Rom 13, 12).
”For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. Hvis nogen bygger på grundvolden med guld, sølv, ædelsten, træ, hø, halm, skal det vise sig, hvad slags arbejde enhver har udført. Dagen skal gøre det klart, for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan hver enkelts arbejde er. Hvis det, han har bygget, bliver stående, skal han få løn, men hvis hans arbejde går op i luer, skal han gå glip af lønnen, men selv blive frelst, dog som gennem ild.” (1. Kor. 3, 11-15).