Levitten Asaf var forsanger og leder af kong Davids lovsangskor. Faktisk var han forfatter til hele 11 salmer i Salmernes Bog. Han og David var nære venner, og de to elskede at tilbringe tid sammen i Guds hus. Men på trods af sin store kaldelse og velsignelser tilstod Asaf, " Men jeg var nær snublet, mine fødder var nær ved at glide." (Salme 73:2).
Nu ved vi, at Asaf var en troende mand med et rent hjerte, som troede at Gud er god. Faktisk indledte han en af sine salmer således: "Gud er god mod Israel, mod de rene af hjertet." (73:1).
Men i det næste vers tilstår Asaf altså, at han næsten snublede. Hvorfor fortæller han det? Han skriver, at han så ondskaben omkring sig have fremgang, at tingene lykkedes for de ugudelige, selvom de overtrådte Guds bud; og det ville ikke have været mærkeligt, hvis Asaf begyndte at undre sig over, hvorfor Gud ikke gjorde regnskab, så at sige.
Har du nogensinde undret dig over hvorfor nogen mennesker, som lever et tvivlsomt liv, er så velsignede? Måske har du set din ugudelige kollega blive forfremmet i stedet for dig, eller at din uomvendte nabo har materiel overflod, mens du ikke har salt til et æg.
Den lidende kristne kan nemt falde i den grove synd som tvivl er. De tænker måske, "Jeg har levet et retfærdigt liv, men al min disciplin og omhyggelige bibelstudier, min lovprisning og tilbedelse har været forgæves. På trods af alt det jeg gør, så lider jeg fortsat."
Min ven, det er her, du skal være forsigtig. Når prøvelserne kommer over dig, når du sørger eller er modløs, skal du vogte dit hjerte mod tvivlen. Lad ikke din tro eller din tillid blive rystet. Gud sidder stadigvæk på tronen. Lad være med at fokusere på dine prøvelser og se hen til Herren selv. Gud vil hjælpe dig med at elske ham, og hjælpe dig, så du ikke bliver vantro.
Asaf så, at han næsten snublede, men han holdt fast og proklamerede: "Jeg tager min tilflugt til Gud Herren, så jeg kan fortælle om alle dine gerninger.." (73:28). Og du skal gøre det samme!