"Jeg gør intet af mig selv; men som Faderen har lært mig, således taler jeg." (Johs. 8:28). Da Kristus tjente på Jorden, havde han fuld adgang til Faderen. Han sagde, "Jeg kan intet gøre i mig selv. Jeg gør kun hvad Faderen fortæller mig, og viser mig." (se også Johs. 5:19, 30). Jesus behøvede ikke gå afsides for at bede for at få Faderens opmærksomhed. Selvfølgelig bad han ofte og intenst, men det handlede om fællesskab med Faderen.
Det var en anden sag i hans daglige gerninger, uanset om han underviste, helbredte eller kastede dæmoner ud. Jesus vidste, at han hele tiden var i Faderen, og Faderen var i ham. Han skulle ikke "gå op" til Faderen for at finde ud af, hvad han skulle gøre. Faderen var allerede til stede i ham, og var kendt af ham. Og Jesus hørte altid en stemme bag sig, som sagde, "Dette er vejen. Sådan skal det gøres."
I dag har vi den samme adgang til Faderen, som Jesus havde. Du tænker måske, "Vent lige, det er vildt. Har jeg virkelig den samme adgang til Faderen, som Jesus, vores Herre , Skaberen af universet havde?"
Tag ikke fejl af dette: Ligesom Jesus skal vi bede ofte og inderligt. Vi skal søge Gud og vente på Herren. Men i vores daglige vandring – når vi kommer og går, i vores relationer, vores familieliv, vores tjeneste – skal vi ikke gå afsides for af søge Gud for et styrkende ord eller for vejledning. Vi har hans egen Ånd, som lever i os. Og Helligånden åbenbarer Faderens vilje og tanker for os. Hans stemme er altid bag os, og siger, "Dette er vejen. Gå den."
Sandheden om vores fællesskab med Kristus var et skjult mysterium for kirken indtil Paulus trådte ind på scenen. Helligånden brugte Paulus til at åbne for det mysterium, som er Kristus i dig, herlighedens håb. (se Kol. 1:27).
Min ven, dette er ikke en kompliceret sag. Du skal bare spørge dig selv, om du har modtaget Kristus, ikke alene som din Frelser, som den Herre, der sidder på tronen i himlen. Og har du accepteret at denne Herre lever i dig? Vi har fået himlen her i vore sjæle. Vores Frelser Jesus Kristus kom for at give os mere end frelse. Han kom, så vi kunne leve i hans fylde hver eneste dag.