Uarbejdsdygtig - hvilket forfærdeligt ord! Det betyder "uønsket til at få kraft og kapacitet til at tjene; uegnet og må opgive, ubrugelig; diskvalificeret."
I overensstemmelse med Guds ord, så er det synd som diskvalificerer os, den påvirker præster ligesåvel som lægmand - den stjæler al kraft og duelighed og efterlader dem tørre og tomme. Den tager alle evner fra dem, så at de ikke kan fuldføre den evige plan, som Kristus havde for deres liv.
Da Esajas forudsagde Kristi komme og hans kongerige, og han forudsagde hvordan Kristus sande tjenere ville være, derved fortalte han hvordan vores tjeneste ville være i disse sidste tider. Hovedindholdet var følgende, "Jeg vil at I skal kende kendemærket af Gud's sande folk - de som vil tjene lige indtil fredens prins kommer for at regere!"
Esajas begynder med disse ord: " Kongen skal regere med retfærdighed" (Esajas 32:1). Derefter siger Profeten, " De skal være som l for vind, som skjul mod skybrud, som en bæk i et vandløst land, som skyggen fra en vældig klippe i et udtørret land." (vers 2).
Nogle bibellærere mener, "De skal være" at Esajas her beskriver enhver kristen som tror på Kristus, - men her er jeg uenig, intet menneske kan på nogen mulig måde være alle disse ting - læ for vind, skjul mod skybrud, bæk i et vandløst land, skyggen fra en vældig klippe i et udtørret land. Ligegyldigt hvor hellig eller hvor stærkt troende vi er, så kan vi ikke være alle disse ting for alle mennesker.
Det er helt klart for mig, at Esajas her taler om Kristus, Esajas fortsætter med at fortælle os, at en oprigtig tjener vil prædike Kristus fyldestgørende! En sådan tjener vil leve i overensstemmelse med Jesus. Stole på at Herren vil vande hans sjæls have. Han vil leve med en sikker tillid i sin ånd og hvile i fuldkommen fred, da vil han vidne om: "I hans skygge elsker jeg at sidde. Hans frugt er sød for min gane. Han har ført mig til vinhuset, på skiltet over mig står: Kærlighed. (Højsangen 2:3-4).
En sådan Gud's tjener er ikke "fristet" i sin sjæl af synd, nej tværtimod, han stoler på at Helligånden vil skærme imod synden, og derfor er hans ånd s fri som en fugl, han har ingen frygt eller bekymringer, for alt er gjort op imellem ham og Herren. Derfor er der nu sang i hans hjerte - fordi Kristus er hans glæde!
Desforuden ved en sådan tjener, at ingen kan skade ham - fordi han klynger sig til Gud's sikkerhed, trøst og løfter, - at de vil forsvare hans retfærdighed. Intet våben som er smedet imod ham kan have heldet med sig - fordi Gud selv rejser sig op imod enhver tunge som kommer imod ham. Gud er hans forsvarer i et tørt land!
Derefter peger Esajas på to vigtige kendetegn på en retfærdig tjener. For det første så har han bedømmelse - for det andet, så kender han Guds røst klart: " Øjnene på dem, der kan se, skal ikke lukkes til, ørerne på dem, der kan høre, skal lytte; (Esajas 32:3).
Vi ser et eksempel på dette, da han første gang mder Natanael. Da Jesus så Natanael komme hen imod sig sagde han: "Se, der er sandelig en israelit, som er uden svig." (Joh. 1:47). Med andre ord: "Se her brødre - her kommer der en mand som ikke er hykler, der er ingen svig eller umoralitet, han er et rent kar!"
Derefter vendte Jesus sig imod Natanael og sagde, " Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen ben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesnnen." Med andre ord s siger Jesus til Natanael, "Gud vil bne dine jne s du vil se mere og mere benbaring. Han vil benbare himlen for dig bestandig!"
Ligeledes kære elskede, vil Gud slutte pagt med enhver tjener af evangeliet, hvis liv er uden skam, som er uden skjult synd eller mørke hemmeligheder. En sådan tjener vil konstant modtage nye åbenbaringer af Kristus herlighed og da er hen et orakel for Gud - som bestandig modtager nye ord fra Himlen!
Jeg bliver ofte forundret over de friske salvede ord, som jeg hører fra mange ukendte unge prdikanter. Vi modtager bånd med brændende taler fra hele landet, og pludselig vil et bånd være et sådant budskab. Når jeg hører et bånd med en så klar vision af Kristus, ringer jeg ofte til denne prædikant og spørger efter flere bånd.
Hvis hans bånd så beviser, at han er konsekvent i hans vision og i hans budskab, - og når jeg bedømmer at himlen åbner sig for ham jævnligt, - så føler jeg mig tilskyndet til at invitere ham til at prædike i Times Square Church. Det var på den måde vi fik vores kollega præst, Carter Conlon.
Sådanne tjener er ligefremme og simple i deres vandring med Gud. Deres liv er som en åben bog. De er hengivne imod deres koner og familier og de er ligeglade med egne ambitioner. De betjener gladelig små menigheder, og tilbringer mange timer alene i bøn.
Disse mennesker spilder ikke tiden på tåbelige lege eller tidsfordriv. De spilder ikke tiden med at se TV, surfer på internettet, eller er besat af sport, hele deres væren er fyldt af Guds ånd, og Kristi åbenbaringer flyder fra dem som floder af liv!
Vores kirke er også fyldt af gudfrygtige ældste. Ofte når disse mænd underviser, ryster jeg på hovedet af forundring. "Hvor fik disse tjener al den utrolige åbenbaring om Guds herlighed, kraft og fyldestgørende indsigt om Kristus fra? De har ingen teologisk træning fået. Alligevel er deres undervisning ren, hellig, og fuld af åbenbaring!"
Lige som Natanael, er de tjenere i hvem der ikke findes svig, ingen skjulte vaner, ingen uopgjort synd. Derfor kan de se, høre og bedømme Gud's rsøt til dem. De er ikke vildledt - derfor genkender de Herrens hjerteslag klart!
Jeg har forklaret Esajas beskrivelse af en gudfrygtig endetids prædikant. Lad os nu se på hvad Esajas siger om en uduelig Gud's tjener:
Den uarbejdsdygtige tjener har sine "åndelige øjne" uklare (sløret), selv om Esajas i dette kapitel profeterede om alt det gode der kommer til en tjener når Herren fornyer dem, så var den han stilede det til stadig døv og blind for det der var fra Gud.
Matthus fortæller os, " men er dit øje mat, er hele dit legeme mørkt. Hvis nu lyset i dig er mørke - hvilket mørke!" (Matt. 6:23). Skriften siger klart: Skjult synd er "Mørkets gerninger." Og vi ved fra Gud's Ord, at lyset ikke har fællesskab med mørket, hans lys vil ikke virke i mørke kamre at utilgivet synd.
Peter fortæller os at Kristus "prædikede for de ånder nede i mørkets forvaring; dem som førhen var ulydige" (1 Peter 3:19-20). Det var ulydighed, som havde ført disse sjæle ned i mørkets fængsel, og således er det også i dag. Enhver handling som er gjort i ulydighed, vil bevirke at bedømmelsens lys i os bliver formørket, og i længden vil det medføre at vores formen til at se sandheden vil blive fordrejet og den "åbne himmel" over os bliver formørket.
Herren lider meget, hver gang skjult synd bringer mørke over vores sjæl Intet sårer ham mere, end når vi modstår og afviser hans overbevisende advarsler. Tænk over de tragiske tilfælde som er beskrevet i de to breve som vi har modtaget.
En kristen hustru skrev, "Min mand er blevet fuldstændigt besat af at se pornografi på Internettet. Nu har jeg ansøgt om skilsmisse, og det rører ham overhovedet ikke. "Vi var lykkelig gift i femogtyve år, inden alt dette hændte. Jeg kunne ikke forstå hvorfor han brugte så megen tid alene bag lukket dør, indtil en dag jeg gik derind, -da blev jeg chokeret over at se al den ulækre smuds som jeg så på skærmen."
Han blev fuldstndig besat, hans personlighed forandrede sig og der kom noget ondt over ham. Da vidste jeg at han var afhængig. Da jeg truede med at forlade ham, indvilligede han i at sælge computeren, men det holdt kun i tre måneder, så købte han en ny og sagde, "Jeg kan ikke gøre for det Denne gang bliver computeren her. Jeg vil have lov til at gøre det der behager mig."
Denne kvinde siger, at hun har anmodet om skilsmisse, for hun genkender ikke mere den mand som hun blev gift med. Nu vandrer han i mørke - og mader sin sjæl med affaldet fra helvede!
En præsts kone skrev følgende, "Min mand arbejde engang sammen med dig broder David. Han var sådan en god mand, en ærlig hyrde. Han elskede at undervise og viste stor medlidenhed med dem som var fanget i synd. Han betjente alkoholikere og stofmisbrugere, han hjalp mennesker som levede på gaden, han var så god og hensynsfuld.
"Men så begyndte han at flirte med pornografi. I løbet af et par måneder så jeg, at han forandrede sig til en helt anden mand. Han blev afhængig. Han slæbte pornografiske film hjem. En dag sagde han at han ville forlade mig, hvis jeg ikke ville se filmene med ham. Det gjorde jeg så modstræbende. Men efter to uger opdagede jeg, at jeg blev forført af disse film. Jeg omvendte mig indfor Gud.
"Men min mand kom dybere og dybere ind i dette dystre mørke. Tvivl angående Guds trofasthed overskyllede hans sind, og han følte afsky ved sin tjeneste. Alle hans frugter tørrede ud. På det tidspunkt begyndte han at retfærdiggøre synden. Hans musikstil forandrede sig og ligeledes hans tøjstil, alt var i uorden."
Jeg husker denne præst, han var en vidunderlig Guds tjener, men i dag efter mange års indtagelse af hans lidenskab, har han skilt sig fra sin kone. Han har giftet sig igen men en ond kvinde - og han er dybt involveret i det okkulte, men han retfærdiggør stadig sine handlinger! Når jeg nu tænker på ham, kommer jeg i tanker om Esajas advarsel: " Ve dem, der kalder det onde godt og det gode ondt, om gør mørke til lys og lys til mørke, gør det bitre sødt og det søde bittert.!" (Esajas 5:20)
Apostelen Paulus giver en rædselsfuld beskrivelse af dem der vandrer "i deres tankers tomhed." "Det siger jeg da og vidner om i Herren: Lev ikke længere som hedningerne, tomme i deres tanker, formørkede i sindet og fremmede for livet i Gud i deres uvidenhed og deres hjertes forhærdelse." (Ef. 4:17-18) sådanne mennesker retfærdiggør deres synder, og søger ikke at blive sat fri af dem.
Hvordan blev de så blinde og formørkede? De faldt på grund af en kold blindhed, som altid overmander dem, -som giver sig hen til synd: " I deres afstumpethed har de hengivet sig til udsvævelse, så de af griskhed begår alle slags urene handlinger." (vers 19).
Der findes ikke noget mere tragisk, end en præst som Gud har gjort blind - en mand som er bange for at nævne synd, fordi han hænger fast i sin egen synd, som kalder godt for ondt og ondt for godt, som er blevet , og som ikke prædiker andet end eftergivende nåde.
Den puritansk skribent John Owen beskriver det tragiske resultat: " En mand som ligger under for dominerende kræfter af begær, ligger under for falsk trykhed, og er ikke istand til at bedømme de kommende farefulde tider. Han er uduelig som vagtmand.
Esajas profeterede trofast til Israel at "at rene på dem som høre" vil blive åbnet en dag, men desværre, så har hans lyttere lukket sine ører for Guds røst. De holdt hellere fast ved deres synder!
"... for I svarede ikke, da jeg kaldte, I hørte ikke, da jeg talte, men I gjorde, hvad der var ondt i mine øjne, I valgte, hvad der var imod min vilje. Derfor siger Gud Herren: Mine tjenere skal spise, men I skal sulte; mine tjenere skal drikke, men I skal tørste; mine tjenere skal glædes, men I skal blive til skamme; mine tjenere skal juble i hjertets lykke, men I skal skrige i hjertets nød og jamre i fortvivlelse. I skal efterlade jeres navn til mine udvalgte, til forbandelse: Gud Herren dræbe dig! Men mine tjenere skal få et andet navn," (Esajas 65:12-15)
Hvor tragisk er det ikke når vi nægter at høre de kærlige advarsler fra Helligånden, når vi lukker vore ører til Guds befalinger for at retfærdiggøre kødets lyst. Da er vi dømt til erfare alle slags sorger og smerte.
Vær venlig og forstå- jeg taler her ikke om en Gud' tjener som bliver overrasket af den synd som han hader, jeg taler heller ikke om den troende som ikke under sig selv ro, inden Hellignåden sætter ham fri. Jjeg er inderligt enig med John Owen som skrev. "Aldrig i menneskets historie, har Gud fjernet sig fra den mand som blev overrasket af synd, og som råber imod synden nat og dag, den som aldrig har accepteret synden."
Nej, jeg taler om den troende, som har lært at elske sin synd - den som har lagt sit hoved i Delaila's skød, en sådan troende har forhærdet sin samvittighed, så derfor, når han nu taler Guds ord så bliver det bedragerisk.
Jeg kender mange prædikanter som er sådan. De udgyder deres tårer over alteret, hvor de græder og stønner, - men de fortsætter med at snyde deres koner. Gud advarer dem. "Jeg vil ikke acceptere jeres hykleriske tårer, stop jeres forræderiske ægteskabsbrud!" (se Malakias 2:15).
Den tjener som fortsætter med at synde, vil helt sikkert begynde at høre stemmer - men ingen af stemmerne vil være Guds. Men en sådan person vil blive overgivet til bedrag: "sådan vælger jeg at plage dem og bringe dem, hvad de frygter. For ingen svarede, da jeg kaldte; ingen hørte, da jeg talte; men de gjorde, hvad der var ondt i mine øjne, og valgte, hvad der var imod min vilje." (Esajas 66:4).
Hvor forfærdeligt det er, når Gud ikke taler mere! Saul fandt sig selv i denne bedrøvelige situation, han var engang ledt af ånden og havde åndens gaver, men han endte med ikke at kunne hre Guds røst, skriften fortæller os, at i hans sidste dage, "Men da Saul så filistrenes hær, blev han bange, ja, rædselsslagen. Saul rådspurgte da Herren, men Herren svarede ham ikke, hverken ved drømme eller ved Urim eller ved profeter" (1. Sam. 28:5-6).
I gennem årene, har jeg modtaget evangelister på mit kontor, som på et tidspunkt blev mægtigt brugt af Gud. Du ville sikkert kende de flestes navne, men når jeg senere har møder dem, så er de faldne mænd - fuldstndigt behersket af deres lyster!
Disse mænd sad overfor mig med tomme udtryk - som tomme skaller med ordet "Ichabod" skrevet på deres pander: "Gud' herlighed var forsvundet!" hvad var der sket med dem? De brugte deres sidste r mageligt henslængt foran TV - så de havde ikke fået et friskt ord fra Gud i mange år. De var ikke engang i stand til at prædike en gammel prædiken, og når de sad sammen med mig, kunne de ikke engang bede.
Jeremias siger om sådanne mænd: " Men de hørte ikke og lyttede ikke; de gjorde nakken stiv og ville ikke høre og tage ved lære." (Jeremias 17:23) for de har gjort nakken stiv og vil ikke høre på mine ord. (19:15).
Esajas taler om den stammende tunge (Esajas 33:19). " Du ser ikke mere det barbariske folk, et folk med fremmed sprog, som man ikke forstår med stammende tunge, som man ikke fatter." Det hebriske ord for "stammende" i denne passage betyder " mangelfuld udtalelse" det er en røst af usikkerhed og upålidelighed - en der taler et ord uden tone af sandhed og kraft.
Lyt til profetens højtidelige ord angående dette emne,: "For tåben taler tåbeligt, hans hjerte handler ondt, han handler gudløst og taler falsk om Herren" (32:6). Det Hebriske ord for "tåbeligt" betyder her "Tåbelighed, en ond forbrydelse. "det kommer fra ordet "nabal" som betyder, "tåbelig fjols"."
Esajas fortæller os, "kun et ondt fjols forsøger at videregive Guds ord, samtidig med han hengiver sig til synden. Hans ord lyder fuldstændig tåbelige. ... Han lader den sultende hungre og den tørstende mangle vand." (samme vers). Hans egen vildfarelse ender med at han vejleder andre forkert!
Jeg græmmes over de hundredevis af breve fra kristne over hele landet som siger. "Jeg får en knude i maven, blot jeg tænker på at gå i kirke. Min præsts prædikener er så overfladiske og ufuldkomne. Intet af det jeg hører udfordrer eller provokerer mig til hellighed." Hvorfor er det sådan? Det er fordi det ord som præsten prædiker, ikke er et salvet budskab!
Jeg er overbevist om, at specielt en synd, mere end alle andre synder, forårsager en sådan grov forvridning af sandheden. Det er vantroens synd og denne synd breder sig voldsomt i mange tjenester i dag.
Gud kalder synden af vantro for "at gå tilbage til Egypten": "Ve dem der går tilbage til Egypten for at få hjælpfor de søger ikke efter den Hellige fra Israel, Herren søger de ikke!" (31:1) " Ve jer, oprørske børn, siger Herren, I gennemfører planer, som ikke er fra mig; I slutter forbund, som er min ånd imod, så I føjer synd til synd. I drager ned til Egypten, men spørger ikke mig til råds; I søger sikkerhed under Faraos værn tilflugt i Egyptens skygge." (30:1-2)
Esajas var målløs over at se så mange af Israels ledere, sadle deres heste og galoppere til Egypten, for at søge råd om sikkerhed angende nationale og politiske problemer. Det var de samme mænd som fortalte profeten, at de ikke havde tid til at søge Herren om råd, men Gud tog ikke deres handlinger let, han kaldte det oprør - han udtalte dom over dem!
Intet er forandret i dag, mængder af kristne krydser landet, for at overvære seminarer og sammenkomster med et sind af fyldt af "gå tilbage til Egypten", de dækker netværket med strategier, låner verdslige metoder og får verdslig-inspirerede råd. Inden længe søger de alt det nye som tilfredsstiller deres behov for spænding.
Men den bedende tjener som stoler på Gud, er helt klar over at han ikke har tid til Egyptens visdom. Det sted han går til, er hans kammer og derfra får han sine råd og vejledning - på knæ.
Herren har givet os et dejligt eksempel på, hvordan vi kan modtage hans kraft til at helbrede hans tjener som er blinde og døve, dette eksempel findes i Haggajs bog.
Herren sendte to mænd på en mission hvor de skulle opbygge Jerusalems faldne hytter, disse to mænd var Zerubbabel og ypperstepræsten Josva - to gudfrygtige ledere som adlød Herren og udførte hans arbejde meget trofast.
Men først måtte de rydde den stærke modstand de havde fra grupper af frafaldne, afgudsdyrkende Jøder og misundelige Samaritanere, som modarbejdede dem, som gjorde alt de kunne for at forhindre deres arbejde. Til sidst lykkedes det disse to grupper at få Cyros til at modsætte sig deres mission, derfor blev Zerubbabel og Josva trætte af al deres slid - af at blive modarbejdet, bagtalt og fejlbedømt, så de næste 16 år stoppede Guds plan.
Men Zerubbabel og Josva havde aldrig fået ordre fra Gud om at de skulle stoppe. Bibelen indeholder ingen information om at Cyros tilbagekaldte deres tilladelse til at bygge, så deres arbejde skulle stadig udføres og sandheden er, at Gud havde al magt som behøvedes, for at hjælpe dem med at fortsætte.
Men Cyros mundtlige advarsel gav Zerubbabel og Josva en undskyldning til at stoppe deres arbejde, og derefter brugte de al deres energi til at tilgodese deres egne personlige behov, de tænkte kun på sig selv - hus, land familie og karriere, al deres tjenestes offervilje var borte, de troede ikke at de behøvede at æbre korset eller bære Guds byrder.
På sdant et tidspunkt sørger Satan altid for at give en udvansket teologi og gå på kompromis med vores livsstil. Budskabet her var, "det er ikke Guds time lige nu, det har ordet fra Cyros gjort os klart . Herren vil fortælle os, når tiden er inde, lad os i mellemtiden bygge vore egne huse, vi har brug for at nyde religionen!"
Men hele Israels folk - inklusive disse to gudfrygtige mænd - var udsat for grov vantro, de tabte al deres tro på at Gud var istand til at forsørge dem.
Jeg ser den samme ånd af vantro i dag, præster har ligefrem fortalt mig, "jeg tæller dagene til jeg bliver pensioneret, jeg har fået nok af mennesker! Jeg gider ikke høre på deres sludder mere, så snart jeg er pensioneret, flytter jeg væk herfra!"
Nej! Måtte en sand Herrens tjener aldrig gøre det på denne måde! Helligånden er en hurtig ånd - og hvis du lever og tjener i ånden, så vil du blive stærkere, jo ældre du bliver og længere du tjener. Herrens arbejde bliver mere og mere spændende for hvert år der går!
Men Zerubbabel og Josva blev mere og mere døve og blinde. De elskede synden og blev uarbejdsdygtige tjener, som kun kiggede efter deres egne behov. Uden tvivl blev Gud bedrvet og misfornøjet over dem!
På samme måde, kære elskede, passer beskrivelsen om den uarbejdsdygtige tjener som Esajas giver her måske på dig, du bliver måske omringet og plaget af en synd, som ikke vil slippe sit tag i dig. Men må Gud se på dit hjerte - og hvis du har den mindste rest af sorg tilbage i dig, da kan Gud genoprette alt for dig, alt det som kræftormene åd fra dig. For Herren er ikke færdig med dig Fakta er, at dine bedste dage ligger foran dig!
Tak Gud for profeten Haggaj, her var en Guds mand som levede i sejr - én som havde Guds tanker og som vandrede i nåde, én som himlen havde åbnet sig for. Han kom frem på arenaen og gav Zerubbabel og Josva en advarsel: "Er det tiden til, at I selv bor under tag i jeres huse, når dette hus ligger i ruiner? Derfor siger Hærskarers Herre Læg mærke til, hvordan det går jer:" (Haggaj 1:4-5).
Dette var et kald til at stoppe med at sørge for sig selv - men ikke kun selvbehag, men også selv ortvivlelse, Haggaj sagde, "glem fortiden! Nu er tiden kommet til at rejse sig af sløvhed, taget alle dine synder i betragtning, Gud vil at du genoptager hans arbejde, der hvor du stoppede. Tag dine redskaber, genoptag din tillid til Herren, gå tilbage til dit lønkammer i bøn - og tro Gud for at han kan løse dig fra din synd, da vil du snart høre hans røst igen!"
Skriften siger, " Og Herren vakte ånden i Judas statholder Zerubbabel, Shealtiels søn, og i ypperstepræsten Josva, Josadaks søn, og i alle, der var tilbage af folket, og de begyndte arbejdet på deres Gud Hærskarers Herres hus" (vers 14). Da gav Gud dem dette løfte: " Læg mærke til, hvordan det går fra i dag. Fra i dag vil jeg velsigne." (2:18-19)
Zerubbabel og Josva vandrede igen i tro og retfærdighed, og profeten gav dem det allerbedste ord: Gud ville fjerne alle de besværligheder som næsten havde ødelagt dem! " Hvad er vel du, store bjerg? "Du skal blive til slette foran Zerubbabel. Så skal han hente slutstenen mens der lyder jubelråb over den." ( Zak. 4:7)
Kære ven, dette er hvad dine nuværende prøvelser handler om. Gud opvækker dit hjerte igen - derefter vil du se fuldbyrdelsen af dit kald! Helligånden vil nedbryde ethvert fæstningsværk i dit liv - ikke igennem din styrke, men igennem hans. Da vil du fuldføre det løb som Gud har lagt frem for dig, og lige som Zakarias vil du råbe, nåde, nåde! Gud har været barmhjertig og trofast imod mig!"
Du vil i dagligen få hans salvelse, indtil dit sidste åndedrag, du vil gå herfra med en krone af retfærdighed på dit hoved!