Fornemmer du, at Gud er ved at udløse noget fantastisk i dit liv? Har han sagt til dit hjerte, ”Jeg har forberedt noget specielt for dig. Du skal gå ind i en vandring med mig, som du aldrig har gået før”? Måske er dit liv allerede blevet velsignet af Gud. Nu siger Helligånden, at de løfter han i sin tid gav, nu vil bære frugt på en måde, som vil forbløffe dig.
Hvis ovenstående er en beskrivelse af dit liv lige nu, kan jeg sige dig, med Skriftens autoritet: Vær rede til at granske dit hjerte.
Det næste er, hvad jeg kalder at opleve ”tosset tro”. Det skøre ved denne tro er, at tro uanset hvor godt det ser ud lige nu, så er det bedste stadig i vente. Det er en tro, som siger, ”Uanset hvor meget som vi drømmer om at gøre store ting for Guds rige, så er hans vision altid større.” Det Herren har gjort i vores menighed, i den korte tid den har eksisteret, overstiger mine vildeste forventninger. Der er ikke gået en uge uden nogen har taget imod Jesus i deres liv. De fleste uger drejer det sig flere. Når vi deler mad ud til de fattige, spørger mange, ”Hvorfor gør I det?” Vi svarer, ”For Jesus”, og de giver deres liv til ham.
Alt dette sker mirakuløst. På tre år er vores menighed vokset fra at være tre par der mødtes, til at der kommer 1500 mennesker om søndagen. Nye troende modnes hurtigt til trofaste disciple med voksende kundskab om Gud. De er godt på vej i forhold til vores mål for dem: at blive fuldstændig overgivne missionærer for Jesus, uanset hvor han fører dem hen.
Gud overstiger ikke kun vores forventninger, han viser os hvad hans forventninger er, og det er forbløffende at se. Der er stadig en kvart million mennesker alene i vores kvarter, som ikke kender Kristus Sidste år ledte Gud os til at oprette nye menigheder der – i et af de mest belastede områder i byen. Jeg er simpelthen fuldstændig forbløffet over Guds mægtige værk.
Men her er det mest skøre: jeg tror, at endnu større ting er under opsejling. Jeg er overbevist om, at Gud vil åbenbare sig endnu mere kraftfuldt – ikke kun i frelse, i opsøgende arbejde, i hjælp til de fattige og i indvirkning på byen, men i kabad. Det er det hebræiske ord for ”Guds tyngde, hans intense nærvær.” Det lyder utroligt, ikke sandt? Selvfølgelig gør det det. Men nu kommer det sværeste.
Det er præcis her Gud beder sit folk om at granske deres hjerter.
Gud står bag hvert et herligt værk, og han deler ikke æren med nogen. Han vil ikke tillade nogen hindring at stå i vejen for sin Søns stråleglans. Derfor har han brug for rene kar til at gøre sit arbejde. Så når velsignelserne og kraften er på sit højeste, og flyder frit gennem hans folk, siger han til dem, ”Hold inde et øjeblik og gransk jeres hjerter.”
Det er det ord, jeg fornemmede Gud ønskede jeg skulle prædike, da vi fejrede vores menigheds treårs dag. Du kan vel forestille dig, at jeg tøvede. Jeg kunne se menighedens reaktion for mig, mens de tænkte, ”Vent lige et øjeblik – du siger, vi alle er fantastiske, men samtidig siger du, at vi har behov for at ændre os.” Det svarer til, at en mand inviterer sin hustru på middag for at fejre deres bryllupsdag, og siger, ”Skat, vil bliver nødt til at tale om, at du har taget på i vægt.”
Men det er ikke sådan det er, når Gud beder os om at granske os selv. Når alt kommer til alt, er vi klar over, at vores retfærdighed er som beskidte laser, at vi behøver Guds nåde. Men faktum er, at når vi står ved indgangen til Guds mægtigste værk i vores liv, så beder han os reflektere over disse spørgsmål: ”Er der noget i mit hjerte, som ikke har Guds velbehag?”
Har jeg undladt, at gøre noget han har bedt mig om? Jeg ønsker ikke der skal være nogle hindringer i mit liv i forhold til hvad Gud ønsker at gøre.” Gud bringer altid sit folk derhen. Hvorfor? For før Gud kan bringe det bedste frem, som må han gøre sin gerning dybt inde i os. Han ønsker, at give os sin sejr, men han ønsker også vores fuldstændige overgivelse til ham.
De første seks kapitler af Josvas Bog beskriver Guds mægtige værk i sit folk gennem en kortere årrække. Israel var netop blevet befriet efter 400 års slaveri. De var kommet ud af ørkenen efter 40 års vandring. Og efter alt dette havde Gud velsignet dem. Nu stod de ved grænsen til Kanaan, landet som flyder med mælk og honning, som han havde lovet dem mange år forinden. Så gik de ind i landet – og hvad skete der? Straks tog Josva den unge generation af mænd og udskilte dem, for at forberede dem til Guds værk. Skriften bruger ordet ”omskære” for at beskrive deres forberedelse, men den dybere mening er, ”de blev gjort rede.”
Hvorfor gjorde Josva det? Nu, hvor de var gået ind i landet, stod de overfor Jerikos massive bymure. At indtage denne fjendtlige bastion var umuligt for den usoignerede flok israelere. Men Gud sagde til dem, ”Jeg har velsignet jer i disse år. I har oplevet min ufattelige rigdom. Men jeres arbejde er ikke slut.”
Hvordan forberedte israelerne sig på denne kamp? De hvæssede ikke deres sværd eller pudsede deres rustninger. I stedet forberedte de sig i deres hjerter. Gud befalede dem at gå syngende og bedende rundt om bymuren og vente på ham. Til sidst fik han dem til at blæse i basunerne. Og med det samme brasede disse vældige mure sammen.
Josva og hans mænd havde derefter stor fremgang i forhold til at overvinde fjenden. De arvede bedre land og fik større sejre end nogensinde før. Faktisk gjorde Josva noget, som Moses ikke fik gjort: han overvandt 31 konger. Det var tre gange som mange som Moses havde besejret. Jeg tror, det er et billede på, hvad Herren ønsker at gøre i vore hjerter. Han ønsker en tidobling i forhold til at udøse sin Ånd på forunderlig vis, og han ønsker vi skal tro, at han ønsker at gøre det. Kort sagt, han ønsker vi skal have denne tossede tro.
Noget skete, midt i denne store sejr, som der skulle gøres op med.
I kapitel 7 advarer Herren Israel mod at tage nogen form for krigsbytte fra fjenden, som de havde overvundet. Hvorfor dette forbud? Gud ønskede, de skulle fokusere på det, som er oventil, og ikke på det forgængelige (materielle goder vil visne bort som græsset.)
Men en mand, Karni, besluttede at tage noget til sig selv. ”Mellem byttet så jeg en smuk kappe fra Sinear, to hundrede sekel sølv og en guldbarre, der vejer halvtreds sekel. Jeg begærede det og tog det. Nu ligger det i mit telt, gemt i jorden, med sølvet nederst.” (Josva 7, 21). Det var egentlig ikke meget – kun en pæn kappe og en håndfuld sølv og guld. Men det er altid en lille ting, som Gud sætter sin finger på. Hvorfor? Han ved, at en ting kan hindre opfyldelsen af hele hans plan for os.
Har du set bort fra noget – noget, som kan tilbageholde det Gud har til dig? For mange af os vil det være ting, vi opfatter som rimelige. Det kunne være, at holde fast på penge, som Herren ønsker vi skal give væk. Det kan være, at holde fast i en krævende karriere, som tager vores tid fra familien. Ligesom Karni kan vi holde fast i noget ”ubetydeligt”, uden at tænke på hvad det gør ved vores hjerter.
Vores Gud ønsker at gøre mægtige ting gennem os. Han ønsker at udtrykke sin kærlighed til verden gennem os. Så hvis vi klamrer os til det, som afholder os fra at komme derhen, hvor han ønsker os – manglende vilje eller manglende tillid til ham i alle ting – så viser han os det. Men nogle gange ønsker Gud, at vi skal tilføje noget til vore liv, før han kommer med sit bedste til os. Det kan indebære noget, vi ikke har gjort. Så han ønsker, vi skal spørge, ”Er det noget jeg har været for langsom til at handle på – noget som Gud har bedt mig om at gøre!”
Vi finder et eksempel på det i Apostlenes Gerninger, hvor disciplene tilføjer et nyt medlem som erstatning for Judas. De sidder i ovensalen og trækker lod, og vælger Mattæus. Det synes som en mindre sag; disse mænd havde set Jesus udvirke mirakler – havde åbnet de blindes øjne, kastet dæmoner ud og oprejst en mand fra de døde. De havde set Guds rige på jord, som det aldrig var set før. Og da Kristus steg op til himlen, gav han dem dette vidunderlige ord: ”I vil komme til at gøre større gerninger, når jeg sender min Ånd. Han vil give jer kraft. Større ting vil ske!”
Faktisk ville disse disciple gå ud over Israels grænser og ud i hele Mellemøsten, Europa, Indien og Afrika og prædike de gode nyheder om Kristus til nationerne, for alle i deres egen generation. Hvorfor var det så vigtigt at tilføje endnu en discipel? De gjorde det af en grund: Peter fornemmede, at Gud ønskede, de skulle gøre det.
“I de dage rejste Peter sig i kredsen af brødre … – og han sagde: »Brødre! Det skriftord måtte gå i opfyldelse, som Helligånden gennem Davids mund forud har sagt om Judas … For Judas regnedes med til os og havde fået sin lod i denne tjeneste…. For i Salmernes Bog står der skrevet: Hans bolig skal blive øde, ingen skal bo i den, og:En anden skal overtage hans embede. Derfor bør en af de mænd, som var sammen med os hele tiden, mens Herren Jesus gik ind og ud hos os, lige fra Johannes' dåb indtil den dag, han blev taget op til himlen fra os – en af dem bør sammen med os være vidne om hans opstandelse.” (Ap. Gern. 1, 15-17 og 20-22).
Her er noget vigtigt for os at lære i Kristi menighed i dag. Det er aldrig at sidde denne nagen i hjertet overhørig, uanset hvor lille den er. Gud sætter en finger på disse ting af en årsag: at afsløre vores hjertes respons på ham.
Som pastor bliver jeg foruroliget, når jeg ser mennesker i vores menighed, som ikke gør noget ved problemerne i deres liv. Når jeg spørger dem hvordan det går, svarer de, ”Lovet være Gud. Han velsigner mig.” Men jeg ved, deres teenager derhjemme lige er blevet arresteret, eller at de har problemer i ægteskabet, eller at de har et temmelig anstrengt forhold til en eller anden i menigheden.
Ja, Gud har store ting for med os. Men vi kan ikke modtage dem. Vi skal gøre op med disse ting i vores hjerter først. Din sag er måske en lille ting, men i Guds øjne, er det det vigtigste lige nu. Hvis vi ikke gør op med det – handler på det, er der ikke nogen fremtid i forhold til det Gud vil med os. Gud ønsker alt er på plads, inden han åbner døren til næste kapitel i vores vandring, til næste stadium i vores åndelige liv. Og det disciplene så ske i samme stund, var forbløffende: tre tusinde mennesker omvendte sig.
Hvad sætter Herren sin finger på i dit liv? Er det at fjerne en lille ting? Eller er det at tilføje noget, som du har forsømt? Trækker dit svar til Helligånden ud? Lyt til hans trofaste stemme. Gør op med det, som kan afgøre hele din fremtid. Vil du undersøge det? Hvis ja, så ved du, at Guds bedste til dig er på vej – og du har behaget ham, som ønsker at velsigne dig.