På den tid hvor den gudfrygtige profet, Daniel, blev 80 år gammel, havde han overlevet to babylonske konger, Nebukadnesar, hans søn Belsasar og tjente derefter under kong Dareios. Daniel havde altid været en bønnens mand, og han havde ikke tænkt sig at slække på det på sine gamle dage.
Kong Dareios havde givet Daniel det højeste embede i landet. Han stod for, at udforme Rigsrådets politik og undervise dommeransvarlige og de lærde: "Daniel udmærkede sig frem for de andre rigsråder og satrapperne, fordi han havde en fremragende ånd, og kongen havde til hensigt at sætte ham over hele kongeriget." (Daniel 6:4).
intet kunne hindre Guds mand i, at tilbringe tid i bøn indfor Gud. Tre gange om dagen, forlod han alle sine forpligtelser, byrder og krav til ham som leder, for at tilbringe tid sammen med Herren.
Daniel er et eksempel for os om, hvor vigtigt det er, at have bedende ledere. Husk, han var udnævnt til at være den øverste leder i landet. Tænk på den enorme indsats det krævede for Daniel, at dedikere sig selv til bøn. Han levede faktisk i den tids New York – det store, majestætiske, rige Babylon. Og han levede i en tid med åndelig sløvhed, med drukkenskab, nydelsessyge og griskhed blandt Guds folk.
Bøn kommer ikke naturligt til nogen, inklusive Daniel. En diciplineret tid med bøn er nem at beslutte, men svær at fastholde. Både vores kødelighed og djævelen arbejder imode det. Effektiv bøn kommer fra den trofaste, flittige tjener, som ser sin nation og sin menighed falde dybere og dybere ned i synd; og han falder på sine knæ og råber til Gud på deres vegne. Gud har et stærkt ønske om at velsigne sit folk; men hvis vores sin der forurenede med denne verdens ånd, er vi ikke i stand til at modtage hans velsignelser.
Vil du være en del af Guds bedende folk i dag? Hvis ja, så råb til ham, "Åh, Herre, uanset hvad der skal til, så bring mig på mine knæ. Jeg længes efter at se din Ånd i bevægelse i mænds og kvinders hjerter!"