Herren sagde, "Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre." (Luk. 22,31-32).
Da Jesus vandrede på jorden, kendte han alt til de voldsomme onde kræfter. Satan kom med hvert et våben helvede havde til rådighed for at sigte Jesu disciple. Og han kom også for at friste Jesus.
Jeg tror ikke at nogen af os kan forestille sig den store konflikt som raser i den åndelige verden. Vi kan heller ikke forstå hvor besluttet djævelen er på at ødelægge disciple som Peter. Han har malet en skydeskive på ryggen på enhver troende, hvis hjerte er besluttet på at følge Kristus.
Ser du, på et eller andet tidspunkt i vores kristne vandring, krydser vi det jeg kalder "lydighedsgrænsen." Det er her vi beslutter i vore hjerter at gå hele vejen med Herren. Vi indser at der ikke er noget i denne verden som holder os tilbage og vi beslutter at adlyde Guds Ord på alle områder - uanset hvad det måtte koste.
Det øjeblik vi krydser denne grænse - det øjeblik vi går ind i et liv i lydighed til- og afhængighed af Kristus, og har besluttet os for at der ikke er nogen vej tilbage, så aktiverer vi alle helvedes alarmer. Hvorfor? Vi er blevet en trussel mod mørkets rige. Derfor bliver vi angrebsmål for hver en magt og åndsfyrste. Prøvelser og trængsler kommer som heftige trosprøvelser.
Måske har du engang været en halvhjertet kristen. Du elskede Jesus men var ikke fuldt og helt overgivet til ham. Måske ønskede du at forfølge dine egne ambitioner. Dine egne planer kom i første række i stedet for at søge at følge hans kald og retning for dit liv.
Tingene gik rimeligt let i dit liv dengang. Djævelen generede eller forulempede dig ikke så meget, fordi du simpelthen ikke udgjorde en trussel mod ham. Men tingene har ændret sig. Du blev engageret for Gud. Herrens Ord blev levende for dig, og du begyndte helt forslugent at læse det. Du blev opsat på at bede, og fik let til gråd for de fortabte. Du oplevede en kæmpe forandring af hjertets indstilling.
Da du besluttede at give alt over til Herren, begyndte det at danne bølger i den usynlige verden. Det var præcis det tidspunkt du blev det primære mål for fjendens angreb. Og lige siden har djævelen ønsket at sigte dig ligesom han gjorde med Peter.
"Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede." (Luk. 22, 31). Det er her Jesus introducerer emnet om hvordan fjenden søger at sigte Guds folk. At sigte betyder at blive rystet, at blive skilt fra som korn, af nogle prøvelser i livet. Det er at blive skubbet til gennem hændelser og situationer som ryster selveste vores fundament.
På Jesu tid brugte de, som arbejdede med korn, at sortere det høstede korn i en sigte inden det blev hældt på sække. Først skovlede de hvede ned i en stor firkantet kasse, som var foret med net. Så vendte de bunden i vejret på kassen og rystede den voldsomt. Alt skidt og urenhed faldt gennem nettet indtil der kun var hvedekerner tilbage.
Jesus sagde til Peter; "Satan tror ikke på at din tro er ægte. Han tror, at når han putter dig i en sigte og ryster dig, så vil din tro falde til jorden som værdiløst affald."
Peters sigtning kom lige efter af han havde modtaget en åbenbaring om en stor velsignelse, som ville komme.
Herren havde netop lovet Peter at han ville få en frugtbar tjeneste. "... Ligesom min fader har overdraget mig Riget, overdrager jeg det til jer, for at I skal spise og drikke ved mit bord i mit rige, og I skal sidde på troner og dømme Isra-els tolv stammer." (Luk. 22, 29-30).
Kristus kom med et ufatteligt løfte til sine disciple. Kort sagt sagde han, "Jeg vil bygge mit kongerige gennem dig. Ligesom Faderen gjorde mig til et redskab til sin ære, således vil jeg gøre med dig."
Tænk på hvad Jesus sagde til dem. Ikke alene ville disse mænd blive redskaber til Kristi ære, de ville også få plads ved Herrens bord og nyde hans selskab! De skulle lede og regere som prinser nær ved hans magts trone.
Peter anede ikke, at mens Jesus talte disse vidunderlige løfter til ham, så var Jesu hjerte i bøn for ham. Vores Herre kan se tydeligt ind i den usynlige åndelige verden, på en måde som vi aldrig kan. Og han så Satan stå ved Faderens trone og anklage Peter og bede om tilladelse til at lægge hånd på ham. Djævelen ønskede at gøre med Peter som han havde gjort med Job.
Hans anklage må have været noget i denne retning:
"Din Jesus kalder Peter en klippe (sten). Han siger, at han vil bygge sin menighed på den slags tro som Peter har. Han ønsker at gøre denne mand til en sten i fundamentet som består af et legeme af troende. Jeg siger at denne Peter ikke er en klippe. Han er lige det modsatte, uværdig til at være et redskab til din ære. Lad mig ryste ham, teste ham. Han holder ikke. Hans tro falder fra hinanden!"
Faktum er at Satan ikke kan sigte en sand troende uden at have fået tilladelse fra Gud. Og han søger kun at sigte dem som truer hans værk. Så hvorfor ønskede Satan at sigte Peter på dette tidspunkt? Hvorfor var han så opsat på at teste ham?
Det var fordi i tre år havde Peter uddrevet dæmoner og bedt for de syge. Satan havde hørt, og kendte til, hvilke planer Gud havde for Peter. Faktisk var de tre år, som var gået, intet i forhold til de større gerninger, som han og de andre disciple skulle komme til at udføre. Satan havde hørt Jesus love dem en anden dåb, denne gang med Helligåndens kraft. Og det fik djævelen til at ryste.
Faktum er at Satan altid går efter det træ, som mest sandsynligt vil bære frugt. På en eller anden måde vidste djæve-len, at Peter var bestemt til at bære meget frugt. Han vidste, at Gud ville give ham magt og autoritet som ville blive mægtigt brugt mod hans eget mørke rige. Han havde allerede bragt Judas til fald, og nu synes han at han så et mål af korruption hos Peter, som han kunne anvende til at få Peters tro til at svigte.
Lad mig spørge dig om dit eget liv. Føler du at du er i en slags si lige nu? Bliver du rystet og sigtet? Hvis svaret er ja, så spørg dig selv: Hvorfor dig? Og hvorfor nu? Satan sigter dig fordi du spiller en vigtig rolle i Guds menighed i disse sidste dage. Du er blevet indsat af ham og forberedt af ham selv til at blive et kraftfuldt vidne for mange. Jo mere du overgiver dig til Jesus, des større bliver din salvelse. Og jo større dit potentiale for Guds rige er, des voldsommere vil din sigtning blive.
Peter troede at han var åndeligt stærk nok til at dø for Kristus.
Peter var ikke klar over nogle grelle svagheder hos sig selv. Her var hans vidnesbyrd i få ord: "Herre, jeg er villig til at gå med dig. Jeg har haft tre vidunderlige år med den bedst mulige undervisning i dit ord. Og jeg har været omkring, jeg har erfaring - det ved du. Jeg har set dæmoner flygte. Jeg har fået masser af mennesker til Faderen. Jeg er vokset så meget. Jeg er simpelthen ikke den mand jeg var for tre år siden. Jeg er rede til at gå hele vejen med dig.!
Tænk på hvad der skete i denne scene. For den opmærksomme troende ville Jesu advarsel have været chokerende. Det ville have fået dem til at stoppe op og reflektere- og gøre status over deres hjertes tilstand. Men Jesu advarsel rystede ikke Peters selvtillid det mindste. Herren forsøgte at få ham til at blive opmærksom på den fare der lurede forude. Men det var som om Peter ikke hørte en ord af det Jesus sagde til ham.
Peter var i yderste fare, kun nogle få timer fra at begå en rædselsfuld synd. Men han gik selvsikkert videre og sagde pralende, "Jeg er rede. Jeg mislykkes ikke. Hvis nogen går hele vejen med Herren, så er det mig."
Måske er der nogen, som læser dette, der er ligesom Peter lige nu. Gud har lagt sin hånd på dig. Du er vokset i Herren og du elsker ham af hele dit hjerte. Du har altid et sikkert ord til dine kæmpende brødre og søstre. Men nu ønsker Satan at sigte dig. Du er ved at blive angrebet af fjenden som aldrig før. Peter er vores eksempel på det. Og Gud ønsker at drive hver en åndelig stolthed ud af sine tjeneres hjerter i disse sidste dage.
Må vi give agt på disse advarsler fra hans Ord. Ser du, kun fireogtyve timer efter sit praleri til Jesus, blev Peter en moralsk krøbling. Han endte med at bande, han blev en kujon og fornægtede Kristus tre gange. Det Peter gjorde var så ondt og slet, at hans aldrig havde troet at det var muligt.
Lige så utroligt som Peters fald var, så standsede Jesus det ikke. Han ønskede at rense denne egensindige, stædige discipel, som tre års undervisning fra Herren selv, ikke havde fået bugt med. Mirakler, tegn og undere havde ikke fået bugt med det. Selv Jesu advarsler havde ikke gravet det ud. Det var intet andet for Jesus at gøre end at lade Peter gå ind i ilden - ind i Satans hænder og den overvældende oversvømmelse han ville komme med.
Jesus havde sat et eksempel på hvordan vi skal behandle vores søskende i troen under deres sigtning. "Jeg har bedt for dig, at dig tro ikke må svigte." Når jeg tænker på dette vidunderlige eksempel til Jesu kærlighed, indser jeg, at jeg næsten intet ved om at elske dem som falder. Selvfølgelig er Jesus den ven, "som er mere trofast end en bror" (Ordspr. 18, 24). Han ser både det gode og det onde i os. Og han konkluderer, "Satan ønsker dig, men jeg ønsker dig endnu mere." Jesus ved at du virkelig elsker ham.
Så Herren sagde til sin discipel, "Peter, jeg har bedt for dig." Bemærk, at han ikke sagde, "Jeg vil bede for dig." Kort sagt, så havde Kristus set dette komme for længe siden. Han havde sikkert tilbragt mange timer med at tale om Peter til Faderen - om hvor meget han elskede ham, hvor meget der var brug for ham i riget og hvor værdsat han var som en trofast ven.
Som jeg læser dette, er min egen bøn, "Herre, giv os alle denne slags kærlighed for hinanden!" Når vi ser nogen på vej ind i problemer eller katastrofer, så lad os elske dem nok til at advare dem som en omsorgsfuld ven. Lad os være i stand til at sige, "Jeg har bedt for dig. Og jeg beder for dig. Jeg er her for dig, uanset hvad."
Lad os trofast bringe disse mennesker frem for Guds trone og gå i forbøn for dem, så de må komme igennem deres sigtning med troen intakt. Jesus belærte ikke Peter. Hans sagde ikke, "Peter, havde bare du havde hørt efter. Hvis bare du havde holdt dig vågen og bedt med mig i haven. Hvis bare du ikke var så stolt." Nej, Jesus sagde kun, "Jeg har bedt for dig."
Jesus sagde, "Jeg har bedt for dig". Det græske ord for ”dig” i teksten er "jer" - altså flertalsform. Jesus talte hovedsa-geligt til Peter, men også til alle disciplene og til os i dag: "Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine... Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi. Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. " (Johs. 17, 9. 11. 15).
Uanset hvad du går igennem, uanset hvad der ligger foran dig - hvis dit hjerte er fyldt med kærlighed til Jesus så beder han for dig. Jesus bad ikke om at Peter måtte blive sparet for Satans sigtning. Han bad kun om at hans tro ikke måtte svigte.
Og det er Satans primære mål: vores tro. I et tidsrum på kun få timer, bragte Satan forhold ind i Peters liv, som alvorligt testede hans tro og kærlighed til Jesus.
Der er prøvelser og der er sigtning: et stormløb, hvis formål er at kuldkaste vores tro.
Sigtning sker ofte i en kort, men meget intens periode. For Jesus var det fyrre dage og fyrre nætter. Satan kom til ham med hvert et mørkets bedrag. For Peter varede det kun i få dage. Men de dage blev de mest tros-rystende, chokerende og angerfulde i hans liv. Gennemgår du netop nu sådan en intens sigtning i dit liv?
Hvordan skal vi komme igennem dette stormløb? Igen har Jesus sat et eksempel. Da han blev konfronteret med djævelens intriger, overvandt han dem med Guds Ord: "Der står skrevet." " Der står skrevet: "Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.... »Der står også skrevet: "Du må ikke udæske Herren din Gud." "For der står skrevet: "Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene." (Matt. 4, 4. 7. 10)
På grund af korset har vi i dag også et andet "der står skrevet." Og det er dette: "Jeg har bedt for jer, at jeres tro ikke må svigte." Vi kan sige til Satan, "Du har måske fået tilladelse til at sigte mig, djævel. Du kan forsøge at bryde min tro ned. Men du skal vide dette: Min Jesus beder for mig."
Peters tro blev testet og rystet; og på grund af hans tro på sig selv, så snublede han. Men som svar på Mesterens bøn, så blev rødderne til Peters tro ikke ødelagt. Derfor svigtede han tro ikke til slut, præcis som Jesus havde bedt. Ligeså beder Herren for dig i din sigtnings tid.
På et øjeblik kan det se ud som om alt er tabt. Satan kan frydes over vores tvivl. Han kan pege på os og sige, "Jeg har bragt endnu en salvet person ned i fortvivlelsens afgrund." Men ved at kigge ind i Jesu øjne, bare et øjeblik, så smelter vi. "Herren vendte sig om og så på Peter... Og han (Peter) gik udenfor og græd bitterligt. (Luk 22, 61-62). Ordene 'græd bitterligt' betyder på græsk en 'voldsom gennemtrængende gråd'. "Peter huskede Herrens ord, hvordan han havde sagt til ham... du skal fornægte mig tre gange." (vers 61).
Jeg forestiller mig disciplen gå op mod Judæas bjerge og falde på sit ansigt og græde, ”Jesus havde ret. Jeg hørte ikke efter. Han advarede mig om at Satan ville forsøge at ødelægge min tro. Jeg kan nu se at jeg ikke er rede til at dø. Dø for Jesus? Jeg kunne ikke engang stå op imod en ung tjenestepige. Tilgiv mig, Herre – jeg elsker dig. Hvem skal jeg gå hen til?”
Jeg tror at Peters tro da fik fat I noget, som Jesus havde givet ham I hans advarsel. Kristus sluttede advarslen med disse ord af håb: ”Men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brød-re.” (22, 32). Hvor mange gange gentog Peter disse ord for sig selv i sit hjerte og i sit sind? Hvor ofte sagde han til sig selv, ”Jesus brugte ordene ’vender om’. Det betyder at ’komme tilbage’. Sagde han ikke at jeg stadig ville have en tjeneste? Jeg kan slet ikke se det for mig lige nu. Efter det jeg har gjort, hvordan vil jeg så nogensinde blive i stand til at hjælpe andre?”
Faderen svarede på sin Søns bøn for Peter.
Jeg kan se for mig, hvordan Peter rejser sig op fra jorden med Guds Ånd strømmende igennem sig. Jeg ser ham løfte sine arme mod himlen og græde, ”Satan, forsvind. Jeg svigtede min Herre. Men jeg elsker ham stadigvæk! Han lovede – faktisk profeterede han – at jeg ville komme tilbage og styrke andre. Jeg ville blive en klippe for mange. Jeg går tilbage til mine brødre og søstre!”
Peter var sammen med de ti andre disciple (Judas var død), da Jesus viste sig blandt dem. Og han var der i lovprisning da Jesus for til sin himmelske herlighed. Han var den første discipel der løb hen til graven, da det blev fortalt at Kristus var opstanden. Det var Peter der, kun to uger senere, stod på pinsedag som Guds talsmand – og hvilken prædiken han prædikede!
I de sidste dag vil der komme mange ny-omvendte – jøder og hedninge, såvel som mange frafaldne troende. Hvor vil de finde styrke i de vanskelige tider, som vi står overfor? Det vil komme fra ’omvendte’ hellige, som er blevet sigtet og kommet igennem med en prøvet tro. De vil sige med autoritet, ”Jeg stoler ikke på mig selv. Jeg satser ikke på min egen styrke. Jesus har alt hvad vi behøver for at komme igennem.”
Min ven, du behøver ikke at fejle som Peter gjorde. Når vi læser hans beretning, skal vi lade os advare af den. Men hvis du har fejlet, hvis du har voldt Herren sorg, så løb hen til Jesu favn og husk at han beder for dig. Omvend dig med angersord og vend tilbage og del din oplevelse med andre som bliver sigtede. Jesus sagde ikke til Peter, ”Hvis du omvender dig.” Han sagde, ”Når du omvender dig.”
Jeg ønsker at blive I stand til at se enhver grædende, nedbrudt bror eller søster I øjnene og sige med håb og overbe-visning, “Når denne sigtning er ovre, når du kommer tilbage og din tro er stærkere, så vil Gud bruge dig. Han har et formål med dette. Og han har overvåget hele processen.
Opgiv ikke din tro. Og opgiv ikke dem som falder. Satan ville aldrig være gået imod dig, hvis han ikke havde set et glimt af trussel. Du tilhører Herren gennem alt i dette liv. Hvil i hans betingelsesløse kærlighed for dig!