"Kast altså ikke jeres frimodighed bort, den bærer en stor løn i sig." (Hebr. 10, 35). Hvis du er en kristen, deltager du i en hård krig. Faktisk er du i en troskamp på liv og død. Satan har sat alt ind på at ødelægge troen hos alle Guds udvalgte. Og jo større din tro er, des værre bliver hans angreb mod den.
Ser du, urokkelig tro på Herren skaber raseri i helvede. Intet er en større trussel mod Satans rige end en kristen, som er urokkelig i sin tro. Hvorfor? Det er ved tro og den kraft den udløser, at Satans rige bliver undertvunget. Ved tro bliver retfærdighed født, og dæmonisk ild bliver slukket. Guds løfter gribes og løvernes gab lukkes.
Ved tro undslipper Guds trofaste folk sværdets skarpe kant. Ud af svaghed bliver de gjort stærke. De bliver modige i kamp og får djævelens hær til at flygte. De udholder spot, overfald, vold og steninger. Hvis de bliver smidt i fængsel, synger de. Tro bevarer de som har den!
Paulus advarede Timotheus om at der ville komme tider, hvor prøvelser ville få nogle til at opgive deres tro: "Den har nogle afvist, og derved har deres tro lidt skibbrud." (1. Tim. 1, 19). Han tilføjede at Satan ville forsøge at "nedbryde troen hos mange." (2. Tim. 2, 18). Derfor opfordrede Paulus Timotheus til at kæmpe en beslutsom kamp, "Med tro og med god samvittighed." (1. Tim. 1, 19).
Apostlen Peter kom under et voldsomt angreb mod sin tro. Hans tillid til Jesus oprørte helvede så meget at Satan spurgte om lov til at ryste ham for at se om han blev stående. "Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre." (Luk. 22, 31-32).
Nogle, som læser dette budskab, befinder sig midt i sit livs storm.
Jesu disciple oplevede at sidde i en båd, som blev kastet rundt i stormens bølger, mens deres Mester lå i båden og sov. Som stormen truede med at sænke båden, råbte de til Jesus og beskyldte ham for at være ligeglad med deres skæbne." Mester, er du ligeglad med, at vi går under? (Mark. 4, 38). Jesus fik stormen til at lægge sig, men kunne ikke tro sine egne øjne da han så disciplenes manglende tro. Han spurgte, "Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?" (4, 40).
Måske er du nu lige midt i en frygtelig storm i livet. Dine problemer synes at blive værre og tårne sig op: økonomiske problemer, ægteskabsproblemer, problemer med arbejdet – fjenderne kommer ind over dig som oprørte bølger for at drukne dig. Et hav af problemer raser i dit indre, men Herren ser ud som om han sover fra det hele. Sig mig, er din tro blevet undergravet? Siver den langsomt bort ved hver ny skuffelse? Siger du i dit hjerte, "Gud, er du ligeglad? Vil du lade mig gå under i denne storm?"
Det er lige præcis I forhold til sådan en situation, at Jesus sagde disse vidunderlige ord: "Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat? Lader han dem vente? Jeg siger jer: Han vil skaffe dem ret, og det snart. Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?« (Luk. 18, 7-8).
Bemærk Jesu spørgsmål her: Vil han finde troen hos sit folk som de må gennemleve dystre dage og undertrykkelse? I de senere år har jeg spekuleret på om Jesus ville stille sådan et spørgsmål i dag. I århundrede er der strømmet massevis af mennesker ind i kirkerne. Men det Jesus egentlig spørger om, er: "Vil deres tro holde når de virkelige rystelser fra stormen rammer?" Vores problemer kan blive så overvældende og rystelsen af nationerne kan komme så hurtigt, at nogle vil miste håbet og give op. Jeg spørger dig: Vil Jesus finde trofasthed i din vanskeligste stund?
Gud har givet os et kraftfuldt våben mod Satans angreb på vores tro.
Her er vores våben: Vi skal ikke prøve at regne alting ud. Vi skal hellere fæstne vores øjne på den "Store sky af vidner" som allerede er i herligheden, som har klaret sig igennem med deres tro intakt. "Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os." (Hebr. 12, 1).
Hvilket billede. Dette vers giver os et billede af en hær af sejrrige hellige fra hver en æra, som holder øje med os som en flok tilskuere. De har retfærdighedens kroner på deres hoveder og vinker med palmegrene mens de opmuntrer os i vores løb mod målet. "Løb med tålmodighed! Vi kæmpede til døden, men vi faldt ikke. Gud bevarede os. Vores tro sejrede. Sandheden virker: Vi vandt! Vi er overvindere. Så fortsæt. Du kan vinde over de hårde tider."
Noa er med i denne sky af vidner. Tænk på hvor længe hans kamp varede. Hans vidnesbyrd fortæller os, "Jeg holdt ud i 120 år på trods af vold, modbydelig synd og forhånelser. Du kan også overvinde det."
For at holde fast i troen i vores tid, tror jeg, at vi må være vagtsomme overfor tre løgne som fjenden bruger mod os.
1. Satan giver et forkert billede af Herrens lutringsproces
Alle profeterne forudsagde at Guds folk ville gå igennem en lutrende ild. "Den tredjedel lægger jeg i ilden, jeg lutrer dem, som man lutrer sølv, og prøver dem, som man prøver guld." (Zak. 13, 9). " Hvem kan udholde den dag, han kommer? Hvem kan bestå, når han viser sig? Han er som ilden i smelteovnen, som den lud, man bruger til blegning. Han sidder og smelter sølvet og renser det. Han renser levitterne og lutrer dem som guld og sølv, så de på rette vis kan frembære offergaver til Herren." (Mal. 3, 2-3).
Når sølv og guld bliver lutret, kommer alt slagger op til overfladen. Dette inkluderer alle urenheder, legeringer, uægte metaller, snavs, små pletter og affald.
Sådan er det også når vi sidder under Guds Ord og lader dets lys skinne på vore hjerter. Alle urenheder bliver bragt op til overfladen. Gennem denne proces bliver vantro skilt fra os ved Herrens lutrende ild. Men det er i sådanne stunder, når Gud lutrer os, at Satan kommer med sine største løgne for at anklage os. Hans forsøger at få os til at fokusere på vores urenheder frem for Herrens ubetingede kærlighed.
2. Satan forsøger at få din tro til at lide skibbrud ved at forvrænge Herrens kærlige tugtelse.
Djævelen vil forsøge at overbevise dig om at din nuværende prøvelse handler om at Gud er utilfreds med dig. Han ønsker du skal tro det sker på grund af Guds vrede. Men Det Nye Testamente taler om en tugtelse som en slags "korrigerende opdragelse". Tænk på den berømte passage fra Hebræerbrevet:
"Foragt ikke Herrens opdragelse, mist ikke modet, når du irettesættes af ham; for Herren tugter den, han elsker, han straffer hver søn, han holder af. For jeres opdragelses skyld skal I holde ud; Gud behandler jer som sønner. For hvor er den søn, som ikke tugtes af sin far? Hvis I lades uden den opdragelse, som er alles lod, er I uægte børn og ikke sønner.
Engang havde vi vore jordiske fædre som opdragere og havde respekt for dem; må vi da ikke endnu mere underkaste os under åndernes fader, så vi kan få livet? For vore fædre tugtede os for en kort tid, som de nu ville, men Gud gør det til vort bedste, for at vi skal få del i hans hellighed.
Al opdragelse vækker rigtignok snarere ubehag end glæde, mens den står på, men bagefter bliver frugten fred og retfærdighed for dem, der har gennemgået den. Styrk derfor de synkende hænder og de kraftesløse knæ, og gå den lige vej på jeres ben, så det lamme ikke vrides af led, men tværtimod bliver helbredt." (Hebr. 12, 5-13).
Jesus talte om tugtelse, da han sagde til apostlen Johannes, "Alle dem, jeg elsker, revser og tugter jeg. Vær nidkær og omvend dig!" (Åb. 3, 19).
Ligeså skriver forfatteren af Ordsprogenes Bog: "Min søn, foragt ikke Herrens opdragelse, afsky ikke hans retledning; for Herren irettesætter den, han elsker som en far den søn, han holder af." (Ordspr. 3, 11-12). Faktisk når forfatteren af Hebræerbrevet siger at Gud revser hver en søn han modtager, så sammenligner han det med at få en omgang med et gammeldags spanskrør.
Sidst, men ikke mindst så tilføjer Paulus dette vigtige ord: "Men når vi dømmes af Herren, opdrages vi, for at vi ikke skal blive fordømt sammen med verden. (1. Kor. 11, 32).
Det du gennemgår lige nu som et barn af Gud er ikke nogen tilfældighed. Det er ikke en isoleret ulykke eller prøvelse. Hver en test og hård prøvelse er under din Faders omsorgsfulde kontrol. Og der er en mening med det hele, "Til vores fordel for at vi kan have del i hans hellighed."
Det føles aldrig rart at blive revset. Det er smertefuldt, som hvis noget ukendt ramte os. Men bagefter producerer det en fredfuld frugt af retfærdighed i os. Men det sker kun for de som tillader sig selv at blive belært at tugtelse.
3. Satan vil lyve for dig når tugtelsen inkluderer lidelse og fortsætter uden der tilsyneladende er et svar.
Din uendelige prøvelse involverer måske psykisk lidelse, arbejdsløshed, oprørske børn, troløse venner, mental forstyrrelse, uro og smerte. Som du gennemlever det dag efter dag vil Satan hviske til dig, som han gjorde til Job: "Den retfærdige lider ikke. Hvis Gud hørte dig – hvis han frelste dig og hans løfter er sande – så ville du have været reddet med det samme. Hvor er din Gud? Er det hvad tro giver dig?"
Min ven, sæt ikke din tro over styr! Satan er en løgner. Du lider fordi Gud elsker dig, fordi han har omsorg for dig. Tænk på at du har bedt Gud om at gøre så du ligner ham mere. Kun han ved hvad det kræver. Han kender din lidelse, og han vil ikke lade dig gå til grunde af den. Faktisk ved han lige præcis hvornår han skal skabe en udvej for dig. Han vil ikke handle før tiden er inde, og "Han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under." (1. Kor 10, 13).
Vær forvisset om at Gud har alt under kontrol,. Smerten, den tilbageværende sygdom, bønnen som synes ubesvaret – han kender til det hele. Og han ved hvorfor han ikke har fjernet prøvelsen før nu. Som det skete for Paulus, bruger han 'tornen' i kødet i arbejdet frem mod din velsignelse. Faktisk er den selvsamme ting du ønsker så meget – svaret du mener er så nødvendigt, måske ikke det som Gud ved er det bedste for dig. Hvis han ultimativt sagde, "Nej," må du give efter, vel vidende at han bevarer din sjæl og svarer dig på en meget bedre måde som er ukendt for dig.
Gennem det hele opmuntrer den store sky af vidner dig, "Fortsæt at kæmpe kampen i tro. Dine hænder hænger ned langs kroppen, men han vil give dig tro til at løfte dem op. Dine knæ er svage, men han vil styrke dem. Gå ikke væk. Bliv i kampen!"'
Rigtig mange mennesker bukker under for Satans løgne om hvorfor de bliver revset. De tillader en rod af bitterhed at komme ind i deres hjerter og snart nærer det en vrede mod Gud: "Hvorfor tillod Herren dette? Jeg prøvede så hårdt på at behage ham. Jeg stolede så meget på ham. Hvorfor har han svigtet mig?" Gud har advaret os om dette: "Lad ikke dette ske. Vær i stedet arbejdsom, forsigtig. Hold fast i din tillid. Det har stor løn i sig."
Herren ønsker et folk som vil holde fast i troen selv hvis de mister alle ting.
Tænk på de kraftfulde ord fra Hebræerbrevets forfatter:
"Husk den første tid, da I efter at være blevet oplyst udstod megen kamp og lidelse, når I enten selv blev stillet offentligt til skue under spot og mishandling eller gjorde fælles sag med andre, når de blev behandlet sådan. For I led med de fængslede, og I fandt jer med glæde i, at man røvede jeres ejendom, fordi I vidste, at I ejer en bedre formue, som ikke forgår."
"Kast altså ikke jeres frimodighed bort, den bærer en stor løn i sig. For I har brug for udholdenhed, så I kan gøre Guds vilje og få det, som han har lovet. For nu varer det kun en ganske kort tid, så kommer han, som skal komme, og han udebliver ikke;"
"Og min retfærdige skal leve af tro, men viger han tilbage fra det, har min sjæl ikke behag i ham. Men vi hører ikke til dem, der viger tilbage, så vi fortabes, men til dem, der tror, så vore sjæle frelses." (Hebr. 10, 32-39).
Her er en beskrivelse af et folk som blev særdeles prøvet efter de havde omvendt sig. De mistede alle deres ejendom og ejendele på grund af deres vidnesbyrd. Men deres tro holdt dem ved godt mod.
Jeg har fået fortalt om en kristen multimillionær – en af Texas mest succesfulde forretningsmænd – som mistede alt. Da de hårde tider kom kæmpede han for bare at få mad på bordet. Men Gud lagde en ro i hans hjerte, og den mand lærte Herren at kende som sin eneste forsørger. Han og hans familie blev ikke sultne.
Nogle gange tænker jeg om dagene er talte for den amerikanske livsstil. Hvis den dag kommer, vil den ramme os alle, og vi vil alle føle smerte, Og sådanne tider vil afsløre meget om Guds folk. Ser du, det er nemt nok at tale om tro når alt går godt. Det er en helt anden sag når vi føler forlænget smerte. Det er når vi er kaldet til at tage ødelæggelsen af vores ejendele med ophøjet ro.
Paulus bevarede sin tro både i gode og dårlige tider.
På sine sidste dage kunne Paulus udbryde, "Jeg har kæmpet en god kamp, jeg har fuldført løbet, jeg har bevaret troen." (2. Tim. 4, 7). Tænk over Paulus' vidnedsbyrd på det tidspunkt. Han kunne sige, "Satan har sendt budbringere til at bekæmpe mig i Jerusalem, Damaskus, Asien, Efesus, Antiokia, Korinth. Men jeg bevarede troen."
"Han forsøgte at drukne mig i det oprørte Middelhav. Tre gange led jeg skibbrud, vuggede rundt på det dybe vand dag og nat. Men jeg bevarede troen."
"Fire gang piskede jøderne mig. Jeg har været sendt i fængsel, slået med kæppe tre gange. Jeg er blevet stenet og efterladt fordi troede jeg var død. Men jeg bevarede troen."
"Jeg har mødt farer på land og i by, i vildmarken og på havet. Jeg er blevet røvet af mine egne landsmænd. Jeg har været i fare blandt falske brødre. Men jeg bevarede troen."
"Jeg har været udmattet til tider, med smerter i hele kroppen. Jeg har haft søvnløse nætter. Jeg har været sulten og tørstig, kold og nøgen og overbebyrdet med alt muligt. Alligevel bevarede jeg troen."
"Jeg har været bekymret, og perpleks, forvirret og forfulgt, men aldrig gået ned med flaget. Jeg er aldrig blevet rystet i min tro. Gennem det hele er min tillid til Herren aldrig blevet ødelagt." Jeg efterlader dig med ord, som er talt for at bevare os i dagene som kommer.
"For de retskafne bryder lys frem i mørket, han er nådig, barmhjertig og retfærdig….For han skal aldrig vakle. Altid skal den retfærdige huskes. Han frygter ikke budskab om ulykke, hans hjerte er trygt i tillid til Herren. Med fasthed i sindet frygter han ikke, han får sine fjenders nederlag at se."
"Han strør ud, han giver til de fattige, hans retfærdighed består til evig tid, hans horn løfter sig herligt. Den ugudelige ser det og græmmer sig, han skærer tænder og synker sammen. Hvad de ugudelige ønsker, lykkes ikke." (Salme 112, 4, 6-10).
"Herren bevare dig mod alt ondt, han bevare dit liv. Herren bevare din udgang og din indgang fra nu af og til evig tid." (121, 7-8).
"Han gemmer mig i sin hytte på ulykkens dag, han skjuler mig i sit telt og løfter mig op på klippen." (27, 5).
Herren siger til alle sine børn: "Råb til mig på nødens dag, så vil jeg udfri dig, og du skal ære mig." (50, 15). Må du forblive trofast i at kalde på ham i din prøvelse. Læg alle dine byrder på ham - altid!