Det er umuligt, at have en tro, som behager Gud uden at have et nært forhold til Jesus, som kommer af en længsel efter ham. Dette tætte, personlige band kan kun komme, når vi ønsker Herren mere end noget andet i livet.
Forfatteren af Hebræerbrevet giver os mange eksempler på troende tjenere, som vandrede tæt med Gud. Lad os sammen se på Abel: "I tro frembar Abel Gud et rigere offer end Kain, og derved blev det bevidnet, at han var retfærdig; det vidnesbyrd gav Gud ham for hans offergaver, og i kraft af troen taler han endnu, skønt han er død." (Hebr. 11:4). Abel ofrede jævnligt til Gud, og hans ofre krævede et alter.
Ikke alene bragte Abel fejlfri lam som offer, men også fedtet fra lammene. "Abel bragte en gave af sin hjords førstefødte og deres fedme." (1. Mos. 4:4).
Fedtet er vigtigt her, fordi det brændte hurtigt, og sendte en dejlig duft mod himlen. "Og præsten skal bringe det som røgoffer på altered, ildofferspise tile n liflig duft. Alt fedt skal være Herrens." (3. Mos. 3:16). Det er denne bøn og det fællesskab, som er acceptabel for Gud, og som repræsenterer vores tjeneste for Herren i lønkammeret. Herren selv siger, at intim tilbedelse ere n liflig duft for ham: " For vi er Kristi vellugt for Gud." (2. Kor. 2:15).
På et eller andet tidspunkt tog Abel den beslutning, at han ville have en relation med Gud, så han kunne have den nærhed og det fællesskab, hans forældre havde. Hans bror Kain brgte også ofre, men det var frugt. Det var et offer, som ikke krævede et alter, for det var intet fedt, intet der skulle fortæres af ild. Derfor var det heller ikke nogen skøn duft, som steg til himlen. Med andre ord, så var der ingen personlig udveklsing mellen Kain og Herren. Det var derfor Abels offer var "bedre end Kains."
Den trofaste tjener søger Guds berøring i sti liv. Ligesom Abel, vil han ikke lade sig nøjes. Denne tjener siger til sig selv, "Jeg har besluttet, at give Herren al den tid til fællesskab, han ønsker af mig. Jeg længes efter at høre hans stille, fine stemme tale til mig. Så jeg vil forblive i hans nærvær."
Min ven, må du beslutte dig for at blive sådan en tjener.