Da jeg var teenager, tilbragte jeg mine sommerferier med at hjælpe til på en ranch i det østlige Texas. Lederen af ranchen, Jimmie, var en stor kleppert, som havde nedsat syn, men som vidste hvordan alting skulle ordnes. Jimmie lærte mig at muge ud og give hø, for eksempel, og hvordan man giver køerne piller. (Jimmie vidste rigtig meget.)
En dag skovlede vi møg sammen i en dyb brøndskakt. I en pause var Jimmie ikke lige opmærksom på hvor hullet var, og gik lige hen mod det. Jeg havde munden fyldt med vand, så jeg ikke kunne advare ham – og Jimmie faldt i. Jeg var bange for, at han havde brækket et eller andet i faldet ned i dybet. Jeg løb over for at hjælpe, men da jeg kiggede op, var Jimmie allerede ved at kravle op ad hullet, som om intet var sket. Han børstede sig ikke en gang ren, men vinkede mig bare tilbage til arbejdet.
Sådan var Jimmies liv. Han var en fyr, som stod overfor adskillelige dybe huller hver dag. Han var ikke kun ved at miste synet – han var også ved at blive døv. Men Jimmie kravlede op ad alle de huller, han faldt i, og gik videre som om han forventede, at det var sådan det skulle være. Jimmie var for mig et eksempel til efterfølgelse for alle kristne. Vi har alle sammen dybe huller, som vi falder ned i – sådan er livet – men Guds Ord viser, at som kristne skal vi se på disse afgrundsdybe huller med troens øjne.
Måske sidder du fast i et hul lige nu. Det kan være i form af et vanskeligt forhold, dårlig økonomi eller sygdom – noget som du er fanget i for en tid. Og du spekulerer på, om du nogensinde vil blive i stand til at kravle op ad det hul. Engang vandrede du tæt med Herren, men nu synes det som en drøm, der er ved at fortone sig. Men Gud har noget vigtigt at sige dig i din nuværende situation.
Josefs beretning i 1. Mosebog indeholder alt det, vi har brug for at vide om de huller, vi falder i. To ord bliver brugt igen og igen i Mosebogens beretning om Josef: ”drøm” og ”brønd” (dybt hul). Næsten hver gang Josef havde en drøm, bragte den ham i et hul. Nogle huller er gravet af andre, som ønsker vi skal falde i og skade os af en eller anden grund. Det skete for Josef: Hans brødre var træt af ham, og smed ham bogstavelig talt ned i en dyb brønd i håbet om, at han ville dø.
Et andet slags hul er dem, vi selv graver. Vi falder måske tilbage i en gammel vane eller usundt livsmønster, som får os til at gå i ring. Vi ser os selv drive af sted, længere og længere væk fra det frugtbare liv, som Gud har til os. Andre kristne siger, at vi ligger som vi har redt.
Det er lige meget hvilken type afgrund du befinder dig i. Vores nådige Herre skaber en vej ud af dem alle sammen for os. ”Hvem af jer, der har et får, ville ikke gribe fat i det og trække det op, hvis det faldt i grøften på en sabbat?” (Matt. 12, 11). Jesus siger, ”Det er lige meget, om du ligger som du har redt. Selv ikke loven kan hindre mig i, at komme dig til hjælp.”
Nogle afgrunde bliver Ganske enkelt påtvunget os. Måske kommer du fra et dysfunktionelt hjem, hvor kaos regerer. Josefs beretning er nærmest som et afsnit af ”Cops”. En af hans brødre var voldtægtsforbryder. Andre var mordere, som forsøgte at dræbe Josef og solgte ham som slave. Selv Jakob, hans egen far, greb ikke ind når Josef blev forulempet af sine brødre. Josef betalte prisen for den dysfunktionelle familie, selvom han ikke på nogen måde havde gjort sig fortjent til det.
Beskriver det dig? Du er flyttet hjemmefra for flere år siden, men bærer stadig mentale ar fra det kaos, der var I din familie. Eller måske er der kaos på dit arbejde, hvor andres syndige adfærd direkte påvirker dig. Det skete for Josef, da chefens kone forsøgte at forføre ham. Da Josef afviste hende, løj hun om ham for at hævne sig, og han blev igen kastet ned i et dybt hul. Denne gang et fangehul på dødsgangen i et fængsel.
Men Skriften gør det klart, at Gud handlede hver gang Josef faldt i et hul.
Et fjerde hul, er et som Gud har orkestreret for det, jeg kalder vores “fremskyndet storhed.”
Denne slags hul er en “jordforbindelse”. Gud placerer os der for at fremskynde sit hellige værk i vores hjerter med stor intensitet. Hver gang Josef blev smidt i et hul, satte det fart i den proces der skulle til for, at Gud kunne placere ham der, hvor han kunne opnå sit mål med sit kongerige. Jeg hører Gud sige om ham:
“Jeg ønsker en, som er villig til trofast at udholde enhver prøvelse, så jeg kan placere ham strategisk i forhold til mit folks frelse. Jeg har valgt Josef til den opgave. Og den hurtigste måde hvorpå jeg kan gøre ham til leder i Egypten er, at smide ham i et hul, så han bliver solgt som slave. Så vil han blive forfremmet til et job i Potifars hus. Så vil han blive smidt i et andet hul; og jeg vil placere ham et andet sted – denne gang som min stemme til Farao.”
Tænk over det utrolige forløb Josefs liv havde. Som teenager var han hyrde og få år senere den næstkommanderende i verdens største imperium. Det gør, at jeg får lyst til at bede, ”Gud smid mig i sådan et hul! Tag mig ud af min komfortzone. Jeg vil, at du skal opnå dit formål med mit liv.”
Er du villig til at sige, “Herre, jeg vil med glæde gå, hvor du vil have mig. Hvis jeg er i et hul fordi du har et mål med mig, Så giv mig øjne og tro til at se det.” Jeg kender mange kristne, som hungrer efter den slags tro. De råber, ”Herre, der må være mere i denne vandring. Jeg ønsker ikke bare at optage en plads på jorden. Jeg ønsker, at arbejde i forhold til dit formål med mit liv, at påvirke dit rige.”
Men jeg kender lige så mange troende, som er bange for at drømme i tro. Nogle vil hellere blive i deres nuværende hul end at risikere at komme op på højere grund. De ved, der er en pris for at følge Gud, et offer som indebærer noget ukendt og de ryster i bukserne ved tanken om at skulle betale den pris. Jobs rædselsfulde trængsler fik ham til at frygte de drømme, som Gud gav ham: ”Når jeg tænker: »Min seng skal give mig trøst, mit leje skal lette min klage,« så forfærder du mig med drømme og overfalder mig med syner.” (Job 7, 13-14).
Men jo større vores drømme er i forhold til Guds arbejde, des dybere vil vores hul være. Hvis vi tror Gud for et ægteskab, som afspejler hans herlighed, vil vi og vore ægtefæller blive prøvet ud over vore grænser.
Sandheden er, at tro næsten hver gang bringer os i et hul. Hvis vi drømmer om, at Gud skal bruge vore liv, så må vi hellere forberede os på, at der er gravet et hul forude.
Lad mig spørge dig: har du arrangeret dit liv så du aldrig er stresset og overbebyrdet? Så du aldrig har mere om ørerne, end du kan magte? Undgår du Guds måde at fremskynde din storhed på? Hvis du kun ønsker at holde fast i det du kender, så vil jeg anbefale dig at gøre følgende:
Vær ikke elsket. 1. Mosebog 37,3 siger, ” Israel elskede Josef mest af alle sine sønner.” Josefs brødre hadede ham på grund af dette. Men det eneste Josef havde gjort for at fortjene sin fars kærlighed var, at elske Gud og drømme om store drømme om hans rige. Det skabte røre.
Lad være med at drømme. Når 1. Mosebog 37,3 fortæller os, at “Josef havde en drøm,” betyder det ikke en drøm om at opnå noget på menneskelig vis. Gud talte direkte til Josef i disse drømme. Og når Josef havde disse drømme, veg han ikke tilbage. Han tillod, at drømmene tændte op under en hellig ambition. Tænk på dette faktum: ordet drøm fremkommer 113 gange i Bibelen. Og over 30 af dem har med Josef at gøre. Han troede Gud for store ting – og det burde vi også.
Tal ikke om din drøm. 1. Mosebog 37,5 siger: “Engang havde Josef en drøm, som han fortalte sine brødre, og de kom til at hade ham endnu mere.” Mange skammer sig over de drømme, som Gud har lagt i deres hjerter, og en del af denne skam kommer af frygt for andres meninger. Men vores hellige ambitioner vil aldrig blive realiseret før vi får talt om dem. At sætte ord på vores drøm er i sig selv et skridt i tro.
Hold op med at forfølge din drøm allerede første gang den bliver afvist. I mange år havde jeg en drøm om at lede en levende menighed som The Springs Church. Men da jeg satte ord på den drøm, kunne jeg se tvivlen i folks øjne: “Hvem tror han, han er, at han kan nå denne by?” Det havde været nemmere for mig, at svælge i deres tvivl; jeg havde jo kun været pastor for små menigheder. Tak Gud, at hans Ånd opmuntrede mig til at blive ved med at sige “ja” til den drøm, han havde lagt i mig – og stole på, at han ville opfylde den.
Hold ikke fast i din integritet. Der er intet der kan ødelægge en Gudgivet drøm som tøjlesløshed. Josef kunne have givet efter for Potifars kone, da hun forsøgte at forføre ham. Men hvis du lever for Gud, vil du gøre alt for at undgå at såre ham. Ja, Gud vil trække dig op at skyldens afgrund – men hvis du bliver ved med at vælge at synde, vil din kærlighed til Gud dø ud.
Vær ikke årsagen til at kompromitterede kristne føler sig ramt af, at du trofast forfølger din drøm. Josefs integritet var det som gjorde Potifars hustru vred. “Hvordan skulle jeg så kunne gøre noget så ondt og synde mod Gud?” (1. Mos. 39, 9). Han talte for retfærdigheden, da han afviste hende.
Hvis du er fast besluttet på at undgå en Gud-orkestreret afgrund, som må du gøre, som jeg har skrevet ovenfor. Men hvis du ønsker, hans hjerte skal glædes over din tro, så vil du se hver en frygt i øjnene for at blive på Guds vej til accelereret storhed.
Tiden er inde til at tage den drøm til dig, som Gud gav dig for lang tid siden. Du sidder måske fast I et hul – men det du ser som en lang prøvelse, kan være Guds måde at arbejde for din ærværdige tjeneste for ham. Er du bange for at drømme? Bed Gud om at ændre din frygt til tro.
Kommer du fra en dysfunktionel baggrund? Stol på han vil lede dig på trods af dine ar i sjælen. Er du bange for, at du har syndet for længe? Husk på hans løfte om at lede efter hvert eneste får, som er kommet på afveje.
Gud tager imod enhver synder og giver ham et liv i tro. Og han vil udfri enhver tjener, som stoler på ham, ud af de dybe huller, de falder ned i. Han ser efter den slags tro som min ven Jimmie havde – en som falder, men aldrig slipper målet af syne. Lad ikke noget komme i vejen for den kaldelse Herren har kaldet dig til. Og han vil løfte dig ud ad hver en afgrund – og han ønsker at sætte din på en hurtigere vej, som bringer herlighed til hans navn.