I sin tid på Jorden, var Jesus det fysiske udtryk for Guds medfølelse. Skriften fortæller ofte, at Jesus "ynkedes" over folks lidelser. (se Matt. 14:14).
De fleste kristne mener om sig selv, at de har medfølelse. Men selv de værste syndere bliver "berørt" når de hører om børns lidelser. Medfølelse er ikke bare sympati. Sand medfølelse får os til at handle.
Vi læser om Jesus: "Da han så folkeskarerne, ynkedes han over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde." (Matt. 9:36). Udtrykket "ynkedes" betyder her, "motiveret til at gøre noget." Så hvad gjorde Jesus? Han talte ikke kun. Nej, hans hjerte blev bevæget af, hvad han så, og han havde en inderlig trang til at ændre på tingene.
"Jesus gik omkring i alle byerne og landsbyerne, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse." (9:35). Det var ikke bare teologi. Jesus tilbragte ikke kun tid sammen med sin Far, hvor han bad, "Far, send høstarbejdere til din høst." Nej, han gik selv ud! Han lagde hænderne på de spedalske, og var praktisk, dybt og helhjertet involveret.
Vi læser, "Den, der har jordisk gods og ser sin broder lide nød, men lukker sit hjerte for ham – hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham?" (1. Johs. 3:17). Når du ser menneskelig nød omkring dig, burde dit medfølende hjerte råbe, "Gud, hvad ønsker du, jeg skal gøre?" Vi behøver ikke gå længere end til vores eget nabolag for at finde behov, som vi kan hjælpe med.
Gud ønsker, at du skal være en del af hans medfølende hjerte for verden. Hvis du virkelig er villig til det, så vil han sende de nødlidende til din dør. Så fremstil dig selv for Herren, så du kan blive brugt af ham, og se, han vil åbne mange døre for dig.