Guds store løfte til dig i din prøvelse
I Mika 7, kommer profeten med et profetisk budskab til Israel – et, som er rettet til de åndeligt udsultede troende rundt om i verden i dag. Mika begyndte sin profeti med et sønderknust råb: "Ve mig! … der er ingen druer, jeg kan spise” (Mika 7:1).
Mika beskriver konsekvensen af hungersnøden i Israel – en sultkatastrofe både i forhold til mad og til Guds Ord. Hans budskab er et ekko af en tidligere profeti af Amos: "'Der skal komme dage, siger Gud Herren, da jeg sender hunger over landet, ikke hunger efter brød eller tørst efter vand, men efter at høre Herrens ord. De skal flakke om fra hav til hav, og fra nord til øst skal de strejfe rundt og søge efter Herrens ord, men de finder det ikke’” (Amos 8:11-12).
Mika taler også til et udsultet folk i dag: Jesu Kristi menighed. Med sine profetiske øjne, forudså Mika de mange, mange mennesker, som i dag render fra sted til sted i deres søgen efter et sandt ord fra Gud. Han så troende, som pendler fra menighed til menighed i forsøget på at tilfredsstille deres hunger efter åndelig føde, som kan nære deres sjæle. Og råbet høres stadigvæk: "Ve mig, for der er ingen druer, jeg kan spise!”
Jeg føler med hvert et menneske, som er blevet indfanget af et blodløst, kraftløst, moderne evangelium.
De er aldrig blevet konfronteret med deres synder, eller hørt et overbevisende, sandt ord som kunne skabe Kristi karakter i dem. De har ikke fået noget som helst at bygge deres åndelige hus med, undtagen træ, hø og halm. Og når de bliver kaldt ind for at stå foran Jesus, så vil alt det, de har bygget deres fundament på, brænde op.
Israels åndelige hungersnød kunne ikke være kommet på et dårligere tidspunkt: det var netop som nationens moral havde nået et lavpunkt. Tiden var moden til et retfærdigt vidnesbyrd og en kærlig irettesættelse af landets ledere for deres synd. Men på det tidspunkt hvor det skulle være sket, blev menigheden mere og mere verdslig: "De fromme er forsvundet fra landet, der findes ingen retskafne mennesker. Alle ligger på lur efter blod og jager hinanden i fordærv” (Mika 7:2).
Mikas budskab ligner fuldstændig dagens overskrifter. Folket stoler ikke længere på deres ledere, deres regeringer eller deres retsvæsen. De stoler ikke på deres ansatte, kolleger, venner eller religion. Der er et tillidsbrud på alle niveauer i samfundet. Som et resultat af det har alle travlt med at sørge for sig selv. Vi hører ikke længere, "Hvad kan jeg gøre for at hjælpe? Hvordan kan jeg bidrage?" I stedet hører vi, "Hvad får jeg ud af det?”
Men Mika vendte sit blik væk fra alt dekadencen og grådigheden i samfundet; væk fra alt frafaldet og kompromiserne i menighederne: "Jeg spejder efter Herren, jeg venter på min frelses Gud. Min Gud vil høre mig!” (Mika 7:7). Det, han sagde til Israel, var: "Ja, dit fordærv plager nationens sjæl og forårsager ødelæggelse og fordærv. Men i sidste ende skal vores fokus ikke være på samfundets frygtelige tilstand. En sand vægter advarer ikke kun om sværdet; han proklamerer også Guds løfter; han ønsker, at hans hellige rest kender hans hjerte for dem.”
Den samme sandhed gør sig gældende i dag. Herren har en rest, som ikke er fokuseret på samfundets og menighedens forfald. I stedet er de optaget med det sande fokus som Guds talsmænd, hvor de er et ekko af profetens formaninger, "Vend dit blik til Herren, søg hans ansigt og vent på ham. Han vil bevare dig og sørge for alle dine behov.”
De løfter, som Mika begynder at åbenbare på det tidspunkt, synes for utrolige til at være sande. Men de er alle beregnet for Kristi menighed i vores tid. Mika 7:14 siger, "Vogt dit folk med staven, de får du ejer, dem som bor alene i skoven." Hyrden, som der tales om her, kan kun være Kristus: "Måtte fredens Gud, der førte fårenes store hyrde, vor Herre Jesus, op fra de døde med en evig pagts blod." (Hebr. 13, 20). Mika profeterer om, at Jesus ville komme til jorden for at vogte og fodre sin flok. Dem, der vender sig til ham i tro, vil aldrig sulte.
Hvad fortæller det os om den nuværende hungersnød? Det fortæller os, at vi ikke udelukkende kan give de døde menigheder skylden for vores mangel på åndelig føde, ej heller de uengagerede og ligeglade pastorer. Hvis vi vender os til Jesus, har han lovet, at han vil give os føde. Det er et godt løfte, også til dem, som lever på øde steder, hvor der måske slet ikke er nogen menighed: "Dem, som bor alene i skoven” (Mika 7, 14).
Mika 7:15 indeholder et af Guds mest vidunderlige løfter til sit folk.
“Lad os se undere, som dengang du drog ud af Egypten. Folkene skal se det og blive til skamme” (Mika 7:15). Dette refererer til det mirakel Gud udvirkede for Israel ved det Røde Hav. Således fortæller Gud os, "I årevis har I hørt prædikener om det store mirakel jeg gjorde for mit folk. Men selvom det var et vidunderligt mirakel, er det kun en skygge af hvad der skal ske. Jeg vil gøre noget helt nyt.”
Lige nu befinder du dig måske i en åndelig udørk, og står ansigt til ansigt med Satans magter. Du kan mærke hans dæmoniske hær overfalde dig. Og ligesom israelitterne var hjælpeløse overfor deres fjender, er du hjælpeløs overfor dine fjender. Men lige så sikkert som Gud delte det Røde Hav, og tillod israelitterne at gå tørskoet over, så vil han bane en vej for dig på overnaturlig vis. Du skal gå over, uanset hvilke forhindringer fjenden har lagt ud for dig med al hans åndelige modstand. Og du vil ikke længere have nogen grund til at frygte ham.
Mika profeterede: "Folkene skal se det og blive til skamme trods al deres styrke; de skal lægge hånden på munden, deres ører bliver døve” (Mika 7:16). Mika fortæller os, "Redningen ved det Røde Hav vil få Satans løgne til at forstumme. Han må lukke munden i ærefrygt når Guds Ånd bevæger sig i jer." I vil ikke længere tro på fjendens løgne imod jer. I stedet vil hans dæmoniske kræfter blive fuldstændig forvirret.
Mange kristne citerer 2. Korinterbrev 10:3-4: "Nok lever vi som andre mennesker, men vi kæmper ikke som verdslige mennesker. Vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned." De fleste af os tænker på sådanne fæstningsværker som lænker som for eksempel seksuelle overtrædelser, stofmisbrug eller alkoholisme – ydre synder, som topper listen over de værste synder. Men Paulus refererer til noget, som er meget værre end de synder, vi kan måle med menneskelig målestok.
En tankefæstning eller fæstningsværk er en anklage, som har sat sine rødder i dit sind. Og Satan etablerer fæstningsværker eller tankebygninger i Guds folk ved at plante dem i deres sind. Det kan være løgne og misopfattelser om Guds natur. Måske har han plantet den løgn, at du ikke er åndelig, ved at hviske til dig igen og igen, "Du bliver aldrig fri af denne synd. Du er forloren og falsk, fordi dit sind stadig er fyldt med onde tanker. Du har jo ikke ændret dig. Nu har Gud mistet tålmodigheden med dig. Du er ikke længere værdig til hans nåde." Eller han forsøger, at ødelægge dit ægteskab ved at sige, "Du kan ikke udholde dette forhold længere, med mindre din ægtefælle ændrer sig.
Hvis du bliver ved med at lytte til hans løgne, vil du efter en tid begynde at tro på dem. Og når du først har købt hans onde argumenter, vil de rodfæste sig i dit sind og i dit hjerte – og det bliver et fæstningsværk. Det tillader Satan at have magt over dig og over dit tankeliv. Han behøver ikke at besætte dit legeme, han behøver kun at få fat i dit sind for at indskyde løgne og konstant køre rundt med dine tanker og plage dig.
Disse tankefæstninger kan ikke nedbrydes alene ved bøn. Det eneste våben, som skræmmer Satan og hans slæng, er de samme, som skræmte ham i ørkenen da han forsøgte at friste Jesus: det levende Guds Ord. Kun Herrens sandhed kan sætte os fri. Han har lovet, at være vores Gud; at rense os, tilgive os og kaste vores synder bort; at fylde os med sin Ånd; at lede os; vejlede os ved sin Ånd; og give os al den kraft, vi behøver, for at vandre i hellighed og lydighed.
Ifølge Mika, er der et løfte, som vi skal klynge os til: "Hvilken gud er som du, der tilgiver skyld og bærer over med synd hos den rest, du ejer? Du, som ikke bliver ved at være vred, men holder af at vise godhed; han viser os atter barmhjertighed og træder al vor skyld under fode. Du kaster alle vore synder i havets dyb!” (Mika 7:18-19).
Vi undertrykker ikke vores synder; Gud betvinger dem.
Og han er barmhjertig overfor os, træder alle vore overtrædelser under fode, kaster dem i havet, så de aldrig mere kan bruges imod os. Forestil dig Israels børn overvære alle disse egyptiske soldater forsvinde i havet for evigt. Nu siger Herren til os, "Disse er dine synder, og du vil se dem synke til havets bund. Jeg har skyllet dem væk for evigt." Hvis du griber disse løfter, lover Gud, at dine fjender vil blive tilintetgjort for dine øjne.
“De skal slikke støv som slanger, som jordens kryb. Skælvende for Herren vor Gud kommer de frem fra deres skjul; de skal frygte og bæve for dig!” (Mika 7:17). Her er slangerne og jordens kryb "krybende slanger af frygt." De refererer til den frygt og de anklager, Satan har plantet i dit sind. Gud siger, at de skal kravle ud af deres huller, rystende af frygt.
Hvad betyder det? Det betyder ganske enkelt, at hvis du stoler på hans løfter, vil enhver dæmonisk magt flygte fra deres fæstninger i frygt for den almægtige Gud. Og yderligere vil djævelen og hans hær "frygte Gud og frygte og bæve for dig." Du skal ikke længere være bange for djævelen; han vil være bange for dig! Han frygter alle troende, som vandrer i den almægtige Befriers løfter.
Gud er trofast til at opfylde sine løfter, som får fjenden til at flygte fra os. Lige nu får dine fristelser, vaner og besættende synder det måske til at se ufremkommeligt ud. Men Herren lover at udfri dig for sit eget navns skyld. Han holder sit Ord.
Gør dette til din bøn: "Gud, du har lovet, ved en pagt, at være min Herre. Du har sagt, at du vil dele det Røde Hav for mig også. Du har også sagt, at djævelen skal lægge sin hånd over sin mund, så han ikke længere kan anklage mig med sine løgne. Jeg står på dine løfter nu, Far. Udfri mig og herliggør dit navn i mit liv.” Amen!