Vi er ikke altid glade for at vente tålmodigt på Guds svar. Mange troende, især amerikanske kristne, ønsker svar med det samme. Vores kød, lige som kulturen vi lever i, ønsker øjeblikkelig tilfredsstillelse. Men Gud arbejder ofte i vores liv ved at forsinke processen.
Herren er altid interesseret i at modne vores tro – at bringe ting frem i vores liv, som former os til at ligne Jesus mere. Så hvis svaret på bøn ikke falder prompte, er det til vores egen fordel. Ligeså skal vi forstå, at Gud ofte forsinker sit svar på vores bønner til både åndelig og fysisk fordel for os, og for at Herrens ære bliver større.
En far bragte sin besatte søn til Jesus for at blive helbredt, efter at det var mislykkedes for disciplene at kaste dæmonen ud. "Mester, jeg har bragt min søn til dig; han er besat af en ånd, som gør ham stum … Jeg sagde til dine disciple, at de skulle drive den ud, men det kunne de ikke." (Mark. 9:17-18). Skaren omkring dem var utilfredse, og stillede spørgsmål ved disciplene fordi de ikke havde kraften til at helbrede drengen. Og til sidst var drengens far udmattet og desperat for at få hjælp til sin elskede søn.
Guds forsinkede svar påvirkede alle i denne beretning. Vi har brug for at forstå, at når Gud venter med at svare på bøn, så kan vi være sikre på, at han arbejder i hjertet på alle dem, som er påvirkede af situationen. Måske havde disciplene pralet af, at de kunne udfri drengen; ikke på grund af deres tro, men fordi de antog, at de ville være i stand til at gøre det samme som Jesus. Og Jesus svarede på mandens bøn, som troede, selv i en lille skala, at han kunne gøre, hvad ingen andre kunne – sætte hans søn fri.
Bibelen fortæller os, "Den, som Sønnen gør fri, er virkelig fri." (Johs. 8:36). Nogle gange indebærer det, at man bare ligger fladt på ryggen, løfter den ene hånd og beder, "Det eneste jeg har, er Jesus Guds Søn." Og Jesus svarer, "Det er alt jeg behøver!"