I Salme 38 ser vi, at David ikke vidste sine levende råd. Han var nedslået og modløs, og hans kamp havde drænet ham for al styrke. David råbte, "Jeg er knuget og dybt nedbøjet, hele dagen går jeg sørgende omkring... Jeg er lammet og fuldstændig knust, jeg skriger i mit hjertes uro... Mit hjerte hamrer, min kraft er borte, selv mine øjne har mistet deres glans." Salme 38, 7, 9 og 11).
Det var den samme mand som holdt Guds Ord i ave og skrev sprudlende salmer, som priser Herrens herlighed til skyerne. I den depressive tilstand gjorde David, som mange nedslåede kristne gør i dag: Han gik ud fra, at Gud tugtede ham. Han græd, "Herre, straf mig ikke i din vrede, tugt mig ikke i din harme! Dine pile sidder dybt i mig, din hånd hviler tungt på mig." (38, 2-3).
David beskriver noget , som alle Jesu efterfølgere står overfor på et eller andet tidspunkt. Han taler om at være under et dæmonisk angreb af en plagende ånd af modløshed. Dette er Satans mest potente våben mod Guds udvalgte. Ingen kristen bringer dette over sig selv, og det kommer heller ikke fra Herren. Det kommer direkte fra helvedes afgrund. Satan ønsker, at overbevise os om, at vi har nedbragt Guds vrede over os selv ved ikke at leve op til hans hellige standard.
Paulus beder os om, at vi ikke skal gå i den mentale fælde: "For at vi ikke skal bedrages af Satan; vi ved jo, hvad han har i sinde." (2. Kor. 2, 11). Paulus advarer, "Se denne modløshed for det den er: et dæmonisk våben. Det er Satans pil, som skal få dig til at tvivle på dig selv. Han ved, at han ikke kan få dig til at vende dig fra Jesus. Så han oversvømmer dig med løgne, for at udmatte dig, så du kaster håndklædet i ringen."
Davids prøvelse var ikke enkeltstående.
Jeg har læst mange biografier om hengivne mænd og kvinder, som Gud på mægtig vis har brugt. Og de har alle kæmpet med den samme forkrøblende modløshed. Den store britiske prædikant C.H. Spurgeon, som ledte tusindvis af mennesker til Kristus gennem sine prædikener, led frygteligt under melankoli (eller depression, som vi kalder det i dag.) En gang klagede han, "Jeg har det sorteste hjerte i England." Spurgeon gik ud i sin have og løftede sine hænder til Gud og græd, "Herre, jeg har aldrig ønsket dig mere, alligevel har min ånd aldrig været så nedtrykt. Hvor er du?"
Jeg har ledt evangeliske kampagner hvor tusinder er kommet til Kristus. Jeg har hjulpet tusinder af stofmisbrugere og alkoholikere til udfrielse i Jesus. Men ofte er jeg kort tid efter blevet overvældet af modløshed. Jeg har troet, at mit liv var fuldstændig forspildt. Jeg er mislykket. Jeg kan identificere mig med Davids ord, "Mit hjerte hamrer, min kraft er borte, selv mine øjne har mistet deres glans." (Salme 38, 11).
Vi kan tale med Gud, alt det vi ønsker om vores følelser og nederlag. Vi kan fortælle ham om vores fortvivlelse over vores synder og de dumme fejl vi gør. Vores Herre inviterer til dette, og han vil altid være nænsom overfor os i vores hjælpeløse tilstand. Men vi må aldrig kæle for den tanke, at Gud har forladt os. Selv i sin fortvivlelse råbte David i selv samme salme, "Dig, Herre, venter jeg på, du skal svare, Herre, min Gud." (38, 16).
Hvis du er under et dæmonisk angreb af modløshed, foreslår jeg tre ting:
1. Stol ikke på på dine egne evner til at finde en udvej.
Du kan ikke klare dig mod den dæmon, du er oppe imod. Den kamp ligger langt ud over hvad du som menneske fysisk kan præstere. Denne konflikt foregår i den åndelige virkelighed, og den skal bekæmpes i Ånden.
Davids spørgsmål handlede ikke om tvivl på Gud. Faktisk begynder han salme 42 med en dyb tørst efter Herren: "Som hjorten skriger ved det udtørrede vandløb, sådan skriger min sjæl efter dig, Gud. Min sjæl tørster efter Gud, den levende Gud. Hvornår kan jeg komme og se Guds ansigt?" (Salme 42, 2-3). David bad om en åbenbaring, da han sagde, "Herre, jeg har aldrig elsket dig mere. Hvorfor er så nedtrykt?"
Modløshed har været fjendens foretrukne våben mod Guds udvalgte i århundrede. Når angrebet mod dig kommer, så tro ikke det er usædvanligt. Peter skriver, "I kære, I skal ikke undre jer over den ildprøve, I er ude for, som var det noget fremmed, der skete med jer..." (1. Peter 4, 12). Gud tillader den slags prøvelse overfor alle de hellige - og han vil bringe os ud af dem.
2. Bed og lad Helligånden gøre sit værk.
Når du er modløs, har du sikkert ikke lyst til at bede. Du er måske ikke engang i stand til at hviske en bøn. Men du kan tale med Jesus i din ånd: "Herre, hjælp mig. Dette angreb er for stærkt for mig. Jeg kan ikke gøre andet end at sidde her i tro. Jeg stoler på, at din Ånd vil drive al modløshed ud af mig."
Du kan sagtens prøve at bede din vej ud af fortvivlelse. Da arbejder Guds Ånd i dig. Jesus lover, "Og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid. Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer." (Johs. 14, 16 og 18).
Det første Ånden gør, når han kommer, er at afsløre Satans løgne. "Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer." (Johs. 14, 26). Dette er Helligåndens værk. Han bringer Satans løgne til fald og kommer med trøst.
3. Vov at tro på de ufatteligt gode ting, som Helligånden vil fortælle dig.
Mange kristne går ind i Guds nærhed hver dag i forventning om at blive irettesat af ham. Hvor må det bedrøve vores Herre! Når vi er i bøn, bør vi være i forventning om at høre godt fra vores kærlige Far. Alle, som venter på ham, vil modtage hans herlige løfter:
"Men som der står skrevet: Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham, det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder." (1. Kor. 2, 9-10).
Nærstudér to sætninger fra disse vers:
* "Det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham." (2,9). Satan vil angribe dig, overvælde dig med løgne og nedbrydende ord. Men hvis du ganske enkelt venter på Herren, vil hans Ånd komme og drive alle djævelens løgne ud. Han gør det, ved at give dig en åbenbaring om, at Gud har noget godt i vente for dig, fordi du elsker ham.
Vores Herre har en vidunderlig plan for alle sine børn. Og intet satanisk angreb mod os kan ændre disse planer. Gud kender sorgerne, kampene og smerten, vi står overfor hver dag - men han kender også alt det vidunderlige, han har stillet til rådighed for os. Han ved hvilke åbenbaringer, vi vil modtage, nytteværdien som vi nyder, frugten vi vil se, glæden og freden vil få i eje. Han har et godt ord til alle.
* "Det har Gud åbenbaret for os ved Ånden." (2, 10). Herren ønsker at vise os sit gode ord om hvad han har beredt for os. Og hans Ånd er den budbringer, som bringer det gode ord. Helligånden vil give vores tyngede sjæl vinger med denne åbenbaring, og vi vil være i stand til at flyve som ørne ud af Satans snare.
"Ved du det ikke, har du ikke hørt det: Herren er en evig Gud, skaberen af den vide jord. Han bliver ikke træt og udmattet, hans indsigt kan ingen udforske. Han giver den udmattede kraft, den kraftesløse giver han ny styrke. Drenge bliver trætte og udmattede, unge mænd snubler og falder. Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes." (Esajas 40, 28-31).
Dette er Helligåndens værk til at opmuntre os. Vores del er, at stole på, at han vil gøre hvad Faderen har sendt ham for at gøre. Gå til dit lønkammer lige nu, selv i din nedtrykte tilstand, og vær stille ind for Herren. Selvom du ikke har kræfter til at tale, så kan du græde i din ånd. Bed denne bøn til ham:
"Herre, jeg ved du bor i mig. Og jeg ved, at du har sendt din Ånd til at trøste og styrke mig, og åbenbare Kristi sind for mig. Tal trøstende ord til mig. Jeg har ingen styrke tilbage. Du må løfte mig op og lede mig."
Kristi Ånd vil ikke svigte dig. Han vil vise dig de gode ting, Gud har til dig. Men du må vove at tro, at han vil tale til dig.
Du besvimer ikke. Du vil komme ud sejrende af din trængsel, fordi din tro vil blive testet og lutret som guld. Og du vil se Herren opfylde hvert et løfte, han har givet dig. Amen!