Når disciplene rejste med Jesus, så de, at han bad meget ofte. Det var ikke usædvanligt for ham at bede i lang tid om morgenen før solopgang. Nogle gange tilbragte han hele dagen i bøn; andre gange bad han hele natten.
Jesus var, hvad Skriften kalder en 'forbeder'. Han var i forbøn, hvilket betyder, at han stod mellem Gud og mennesket for at bringe velsignelse til jorden fra himlen. Mens han var på jorden, var han en Guddommelig Forbeder; han var Gud i blandt os, som gik i forbøn på vores vegne. Han elskede at gå i forbøn.
Disciplene blev udfordret og inspireret af at se Jesus bede, og de spurgte ham frimodigt, om han ville lære dem at bede. De havde hørt Jesus undervise, men de bad ham ikke om, at lære dem atundervise. De havde set ham udføre mirakler, men de bad ham ikke om, at lære dem at udføre mirakler. De bad ham lære dem at bede.
Når Jesu disciple hørte ham bede, rørte det noget i deres ånd. De var alle blevet opdraget i jødiske religiøse traditioner, og de havde bedt med mellemrum siden de var børn. De var, med andre ord, mænd, som havde en dyb tradition med bøn. Men efter at have hørt Jesus bede, følte de, at deres bønner var helt utilstrækkelige. Råbet i deres hjerter var, "Sammenlignet med dig, Jesus, ved vi intet om bøn. Jesus, lær os at bede." (se Lukas 11:1).
Jeg inviterer dig ind i Jesu nærhed i dag. Kom og sid ved hans fødder, og tilbring tid sammen med ham. Du kan være hudløst ærlig overfor ham: "Herre Jesus. Jeg ved ikke hvordan jeg skal bede, men her er jeg. Jeg ønsker at lære og overgive mit liv til dig." Hvis du er en af Guds sønner eller døtre, "har du del i Guds natur" (2. Pet, 1:4) Den Guddommelige Forbeders Ånd bor i alle troende, som ønsker at blive fyldt med hans kraft.