"Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt." (Johs. 17:24 – min fremhævelse). Jesus bad for sine disciple – og det inkluderer os. Han spurgte Faderen om, vi måtte se hans herlighed, så vi kunne komme til at kende ham.
På et bestemt tidspunkt i det Gamle Testamente, åbenbarer Jesus sig i menneskelig form, eller som en engel, med forskellige resultater. Som for eksempel da Jakobs hofte blev brækket, da han kæmpede med Herren. Og da Moses sagde til Gud, "Vis mig din herlighed" (2. Mos. 33:18), og Herren svarede, "Jeg må dække dit ansigt, og gemme dig bag en klippe. Du kan kun komme til at se min ryg, for ingen kan se mit ansigt og leve." Med andre ord, måtte Gud beskytte Moses for den fulde åbenbaring af sig selv.
I det Nye Testamente, da apostlen Johannes hørte Herrens stemme og modtog åbenbaringen på øen Patmos, faldt han ned på sit ansigt. Den normale reaktion fra mænd og kvinder, når de så Jesus, var ærefrygt og forundring. Jeg spekulerer på, hvad der ville ske med os, hvis vi så ham i al hans herlighed, som Moses eller Johannes gjorde.
Sandheden er, at Jesu skønhed er meget dybere, end vi har ord for. Vi kan kalde nogen for pæn eller smuk, men Jesus er mere end det. Han er glorværdig, vidunderlig, unik, speciel. Han er også omsorgsfuld, venlig, værdig og majestætisk. Han er vidunderlig, stærk, mægtig, magtfuld, vis, enestående. Og han fejler aldrig!
Selv i sin menneskelige natur forblev Jesus suveræn, ét med Gud (se Kol. 2:10). Tænk over nogle af hans vidunderlige egenskaber: dommer (John. 8:16); retfærdig (johs. 8:46); og han er kærlighed (Johs. 13:34) – en uudgrundelig kærlighed.
Vi har overhovedet ikke fortjent den kærlighed, men det er det smukke ved vores utrolige, uforlignelige Frelser. Pris ham i dag for hans ufattelige offer for os; og for frelsen.