Det er ikke nemt for mig at sige den sætning. For den yder ikke retfærdighed overfor hans ubegribelige herlighed som en realitet. Og jeg bruger ikke ordet "vidunderlig" som man normalt gør, som i "Er hun ikke dejlig?" eller "ser han ikke godt ud?" Vi fatter ikke hvor vidunderlig Jesus er – hvor glorværdig, fantastisk, udskilt, unik og speciel han er.
Men alle hans egenskaber fortæller dette igen og igen. Jesus er nænsom, rar, værdifuld. Han er en prægtig majestæt. Han er underfuld, stærk, mægtig og kraftfuld. Han er klog, vis, fremragende. Han fejler aldrig.
Han giver aldrig slip, han er aldrig svag, og han lader sig aldrig slå ud. Han lytter altid til os, og han går altid i forbøn for os. Han tager aldrig en pause fra kampen mod Satan på vores vegne, og han holder ikke op med at elske os, selvom vi fejler. Du har fået alt dette at vide om Jesus. Jeg spørger dig, er han ikke vidunderlig?
Bibelen beskriver Jesus på måder, som vil aldrig kunne beskrives om andre. Den fortæller, at han ikke kendte til synd. Esajas siger, der fandtes ingen svig i ham, hvilket betyder, at han ikke havde falske motiver. Han prædikede ikke for at tiltrække store menneskemængder; eller helbredte for at imponere nogen. Der står også, at han blev fristet i alt, hvilket betyder, han var genstand for alle de kampe, som du og jeg også står overfor. Alligevel er han så vidunderlig.
Men hvordan beskrev Jesus så sig selv? Han siger han har en mild og ydmyg natur. Men han bruger ikke ordet "ydmyg", som vi gør, som selvudslettende. Hans betydning er meget stærkere, antyder at han villigt steg ned fra sin retmæssige position i himlen for at blive menneske. Han satte sit kongerige i det højeste til side for at påtage sig en afhængig form for guddommelighed, så han som menneske skulle sætte sin lid til sin Far for at få kraft til alle sine guddommelige aktiviteter på jorden. Tal her om ægte ydmyghed; hvem opgiver sin magt, når de først har den? Og ingen havde den magt som Jesus havde. Det han gjorde var vidunderligt!