Ud af Jesu nærvær kommer hans tjeneste
En gang var navnet Vince Lombardi kendt af alle amerikanere. Han var et kulturelt ikon i tresserne som NFL træner i amerikansk fodbold. Men hans tilgang til træning tiltalte mange mennesker, som tog den til sig. Selv hjemmegående mødre kendte Lombardis citater, fordi deres børn citerede ham lige så meget som tidens kendte virksomhedsledere gjorde.
Da Lombardi fik et job som cheftræner, var hans hold på Green Bay Packers allerede et godt hold. De vidste når der kom en 'blitz' og hvad de kunne forvente af et 4-3 forsvar. Så da Lombardi mødte holdet første gang, med en fodbold under armen, spekulerede de på, hvad han kunne bidrage med. Ville han vægte angreb eller forsvar, eller ville han præsentere en helt ny strategi?
"Mine herrer," sagde Lombardi, mens han stod med bolden, "dette er en fodbold." Der blev meget stille. Men det, Lombardi sagde, var, "vi begynder med det grundlæggende. For vi har alle brug for at vide, hvorfor vi er her.”
Enhver kristen, som læser dette, bør spørge sig selv. "Ved jeg, hvorfor, jeg er her?" Det er et vigtigt spørgsmål for alle Jesu efterfølgere. Vi må alle stille os selv det spørgsmål en gang i mellem. Som leder af en menighed, spørger jeg konstant mig selv og mine medarbejdere: "Hvorfor er vi her? Hvorfor gør vi det, vi gør? Hvad er vores formål?”
Det korte, overfladiske svar er, at vi leder en verdensomspændende tjeneste, som opbygger Kristi legeme, rækker ud til de fortabte, og formidler kærlig omsorg til de trængende. Når vi gør dette, kræver det, at vi ved hvordan vi skal gøre det – at vi har planer, strategier og systemer på plads. Og det har vi. Men det egentlige svar på mit spørgsmål – "Hvorfor er vi her" er det samme for den yngste discipel som for den mest erfarne og vidende leder af en tjeneste. Svaret er: "Vi er her for at tjene Jesus.”
Jeg har set et frygteligt mønster i menighederne i mange årtier nu. Det begyndte med hele denne bevægelse omkring menighedsvækst; et fænomen som mente, at virksomhedsstrategier kunne fremme Guds rige. Hvis disse bevægelser skulle svare på "Lombardi spørgsmålet" om deres formål med at være til, ville de indrømme, "Vi er her for at blive større, for at udvide, for at få flere menighedsmedlemmer.”
Hvis du anser det for at være dit mål i Guds rige, så er du allerede fortabt. Misforstå mig ikke: En voksende menighed eller en missionstjeneste er ikke dårligt. Og det ville ikke være rigtigt at sige, at menighedsvækst-bevægelsen kun er noget dårligt. Men denne bevægelse havde et tragisk fokus og brugte deres energi forkert. Det ledte os væk fra vores livskilde, Jesus, og fik os til at fokusere på vores egne mål og planer.
Lad mig gentage mit svar på Lombardi spørgsmålet, som er rettet til alle troende, menigheder og tjenester: Vi er her for at tjene Jesus. Og vi kan umuligt tjene vores Frelser og Herre, med mindre vi er sammen ham.
Ingen kristen vil nogensinde blive vildledt, hvis hun eller han begynder i Kristi nærhed og aldrig forlader den.
Der var ingen person i Bibelen, som havde større behov for strategiske planer end kong David. Han stod overfor fjendtlige hære, og det krævede en hurtig beslutning og en klar tankegang, når han stod i situationer, der handlede om liv eller død. Han skulle regere et kongerige, der var delt mellem Israel og Judæa. Så hvordan levede David op til det formål, han havde, med at give Gud ære og blive Israels mest kendte konge?
Det var ikke på grund af strategisk tænkning. David sejrede fordi han, i en hver situation, havde sat sit hjerte ind på at tjene Herren. Det gør Bibelen helt klart gennem hans handlinger, hans tilbedelse og hans længselsfulde salmer. At tjene Herren, var altid det vigtigste for David, når han udførte den gerning, som Gud havde givet ham.
Samuel var kendt som en stor profet i Israel – men ikke på grund af hans strategiske forhold til konger og ledere. Skriften gør det klart, at Samuels hjerte var indstillet på at tjene Herren helt fra barn af. Selv som dreng befandt Samuel sig hele tiden i templet, hvor han søgte Guds nærhed – og det var først og fremmest den relation, som gav Samuel indflydelse på folk, fra det mindste til det højeste embede i landet.
David og Samuel viser os, at hvis vi skal være i tjeneste for Gud, så skal vi kende hans nærhed. Og det gælder også for os i dag: At følge Herren kræver, at vi er Jesus-fokuserede, Jesus-centrerede og fyldt med kraft fra ham. Bibelen kalder Kristus for Alfa og Omega – begyndelsen og enden på alting – og det gælder også i vores liv. Han skal være vores et og alt.
Det siges, at der ikke er forskel på arbejdet for Guds rige. Vi er alle kaldet til at udbrede evangeliet, uanset hvilket job og status vi ellers har. Jeg har mødt nogle af de fattigste, mest nødlidende mennesker i verden, og nogle er nogle af de mest salvede evangelister for Herren. De har alle en ting til fælles med, nu afdøde, Billy Graham: Når du møder dem, ved du, at de har tilbragt tid sammen med Herren. Det gør hele forskellen, uanset hvor vi befinder os i livet.
Det er nemt, selv for de mest dedikerede kristne, at komme væk fra sit formål om at tjene Jesus.
Mange Herrens tjenere i dag har det bedre med at implementere planer, end at tilbringe tid i Herrens nærvær. De 'nye normale' menighedsledere skal være lige så meget strateger, som de skal være ledere. Jeg tror, at nogle pastorer endog frygter at være helt tæt på Gud. Under alle omstændigheder er det nemmere at være strategisk selv, end at have Jesus i centrum, og vende sig til ham i alle ting.
For at være helt klar og tydelig, når jeg taler om at være i Guds nærhed, eller modtage hans ledelse, så taler jeg ikke om en mystisk overnaturlig oplevelse. Mange har misforstået, hvad det vil sige at være i Guds nærhed. Vi har en tendens til at tro, at det handler om en følelse eller et overnaturligt øjeblik. Det kan være en følge af Guds tilstedeværelse, med det definerer det ikke. Guds nærhed er simpelthen ham selv, hans væsen. Vi har ikke brug for en overnaturlig oplevelse af hans tilstedeværelse for, at han er der.
Med Helligånden iboende i os, har vi altid Guds tilstedeværelse – og det er stort, som Paulus siger: "For dem ville Gud kundgøre, hvor rig på herlighed for hedningerne denne hemmelighed er: Kristus i jer, herlighedens håb” (Kolossensern 1:27).
På det Gamle Testamentes tid, viste Herren sin tilstedeværelse ved en ildsøjle eller en sky. Da Jesus kom, ændrede det vores oplevelse af Guds tilstedeværelse. Jesu liv åbenbarede præcis hvordan Gud er – hvor fyldt af kærlighed, nåde, barmhjertighed, kraft, sandhed og retfærdighed han er. Guds Søn kom til jorden som en præcis repræsentation af Faderens natur.
Endnu mere forunderligt er det, at vi har del i denne guddommelige natur, gennem Helligånden som bor i os. En transformation finder sted, når vi tager imod Jesus: ”Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke; og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur” (2. Peter 1:3-4).
Men hvad betyder det egentlig, at have Guds natur i os? Det betyder, at vi ikke behøver at prøve på at være hellige, for vi er hellige i kraft af hans tilstedeværelse i os. Vi behøver ikke være acceptable; vi er gjort acceptable af ham. Vi behøver ikke, prøve på at være gode; vi er allerede gode ved hans guddommelige natur, som bor i os gennem hans Ånd.
Har du nogensinde tænkt over, hvordan det ville være, at leve hver dag fuldstændig fri for skam? At være fuldstændig skyldfri, ikke være bange for nogens anklager? Hvad ville den slags frihed gøre for dit liv? Det kan jeg sige dig: Du ville leve et liv uden frygt. Du ville kunne give afkald. Du ville kunne gøre hvad som helst, Herren leder dig til, uden hindringer eller fordømmelse.
Min ven, det var præcis det liv Jesus købte dig. Og alligevel er du ikke der endnu, er du? De fleste af os er ikke – men vi har potentialet. Det er derfor Paulus formaner os ved sit eget eksempel: ”Men dette ene gør jeg: Jeg glemmer, hvad der ligger bagude, og strækker mig frem mod det, der ligger forude; jeg jager mod målet, efter sejrsprisen, som Gud fra himlen kalder os til i Kristus Jesus. Således skal vi tænke, vi, der er fuldkomne, og tænker I anderledes på noget punkt, så vil Gud åbenbare også det for jer” (Filipperne 3:14-15).
Selvom vi kan blive fri fra fordømmelse, vil vi aldrig blive helt fri fra mentale kampe.
Som Paulus påpeger, er det netop den åndelige verden, vi bevæger os i: ”Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet” (Efeserne 6:12).
Når vi fordyber os i Guds Ord, vil hans løfter til sidst blive stærkere i vores sind, end noget budskab fjenden sender. Hans autoritative Ord bryder frygtens lænker og den tvivl og vantro, som hindrer os. ”For »hvem kender Herrens tanker og kan belære ham?« Men vi har Kristi tanker” (1. Korinterne 2:16).
Her er endnu et aspekt ved Guds tilstedeværelse i os: at have Kristi sindelag. Uanset hvilke mentale kampe, vi står overfor, må vi altid have en sejrende holdning, fordi vi lever og bevæger os i Guds nærvær. Selv på de værste dage, bliver vi holdt sammen og får fred ved Jesu liv og sind indeni os. Men at lænker brydes er kun begyndelsen af Jesu værk i os. Jo mere tid vi tilbringer sammen med ham, des mere forbereder han os til at gøre sine gerninger: “Derfor blev Guds søn åbenbaret: for at tilintetgøre Djævelens gerninger” (1. Johannes 3:8).
For at gøre Jesu gerninger, må vi leve som Jesus. Det lyder måske kættersk i dine ører. Men Johannes siger, ”Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede” (1. Johannes 2:6). Hvis vi ikke bærer Jesus med os i vores daglige liv, har vi ganske enkelt ikke ret til at gøre hans gerninger. Hvorfor? Fordi disse gerninger bliver født i hans nærhed. Om sig selv sagde Jesus endog: ”Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre” (Johannes 5:19).
Nærhed og intimitet med ham er begyndelsen til at modtage den kraft, der skal til for at gøre hans gerning på jorden. Vi kan simpelthen ikke tjene uden den. Derfor nøder jeg dig. Mød din Frelser i bøn. Mind dig selv om hans mægtige løfter i sit Ord. Han er trofast til at lede dig ved sin Ånd, som bor i dig. Tag dette første skridt i din gerning for Jesus: Lær ham at kende helt intimt. Det er en handling, du kan begynde i dag. Amen!