"Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen." (Matt. 4:1). Hvilket utroligt vers. Matthæus skriver frimodigt, at Guds Ånd ledte Kristus ud i ørkenen, hvor han ville blive mødt af alvorlige fristelser. Endnu mere utroligt er det, er det sker lige efter at Jesus er blevet fyldt med Helligånden. Lige efter han var blevet døbt i Jordanfloden. Da han kom op af vandet, åbnede himlen sig, og Guds Ånd kom ned i skikkelse af en due, og satte sig på hans skulder. "Og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«" (Matt. 3:17).
Man kan undre sig. Hvis Gud fandt så stort behag i Jesus, hvorfor ledte han ham så ud i den situation i ørkenen? Lad mig minde dig om, at Jesus er et eksempel for os som troende. Johannes skriver, "For som han er, er også vi i denne verden." (1. Johs. 4:17). Desuden var Kristus "en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd." (Hebr. 4:15). Dette budskab fra skriften fortæller os, at alle som er i Kristus, vil gennemgå prøvelser, ligesom Jesus gjorde.
Sådanne prøvelser kommer kun til dem som vandrer i Ånden, og har fællesskab med Herren. Men når Helligånden leder os ud i ørkenen, har Gud et evigt formål med det. Tag ikke fejl, det er ikke Gud, som frister os, det er djævelen som gør det. "Men ingen, som bliver fristet, må sige: »Jeg bliver fristet af Gud;« for Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen." (Jak. 1:13):
Jesus blev ikke fristet af stor synd, for han var retfærdig; han fristelse lå i det åndelige område. Det samme gør sig gældende for os i dag. Et virkeligt åndeligt menneske vil sandsynligvis ikke blive fristet til druk eller brug af stoffer; hans fristelse vil mere blive ligesom den Kristus gennemgik – ulydighed mod Skriften eller en test på din afhængighed af Faderen.
Lad ikke djævelen stjæle din salvelse eller underminere din kaldelse. Stå fast på Guds Ord, og du vil komme sejrende igennem din ørkenvandring – ligesom Jesus gjorde.