Hvordan ser kærligheden til Jesus ud?

David Wilkerson (1931-2011)

"Kære børn, lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed." (1 Johs 3:18).

Spørg en hvilken som helst kristen, "Elsker du Jesus?" og han vil svare, "Ja, selvfølgelig!" Men ord alene kan ikke holde stand i lyset af Guds hellige Ord. Jesus sagde, at to konkrete ting viser din kærlighed til ham; og hvis de ikke viser sig i dit liv, er din kærlighed til ham kun noget, du har i munden, i stedet for i "gerning og sandhed." Disse to konkrete ting er: (1) Lydighed til Jesus befalinger, og (2) en manifestation af hans tilstedeværelse i dit liv.

"Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; … også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham." (Johs 14:21). At "give sig til kende" betyder at "skinne igennem" eller "bryde frem". Med andre ord, at blive et redskab eller en kanal, som udstråler Kristi tilstedeværelse.

Meget ofte hører vi, "Åh, Herre kom, og vær iblandt os. Lad din Helligånd falde over os." Men Guds Ånd falder ikke bare pludseligt og overrasker forsamlingen. Han "kommer ikke ned" som en usynlig røg, som Gud sender ind i atmosfæren, lige som skyen i det Gamle Testamente, som fyldte templet, så præsterne knap nok kunne tjene (se 2. Krøn. 5:14).

Vores legemer er et tempel for Gud, og hvis hans herlighed er der, må den vise sig i vore hjerter og fylde vore legemer. Gud bor ikke i særlige bygninger eller i en særlig atmosfære; faktisk kan himlen ikke en gang rumme ham! I stedet manifesterer hans sig gennem vores lydige og helliggjorte legemer – han templer: "For det er os, der er den levende Guds tempel, som Gud også har sagt: Jeg vil bo og vandre midt iblandt dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk." (2. Kor. 6:16).

Hvis du har omvendt dig fra al synd, og ønsker at kende ham, bærer du Kristi herlighed og nærvær med dig. Hans liv vil da flyde gennem dig hele tiden!