Hvordan bliver dit behov imødekommet

Dette budskab er for alle, som har et behov lige nu. Der er særligt til dem, som har haft svært ved at udtrykke deres behov. I de 58 år jeg har prædiket rundt omkring i verden, har jeg lært, at det ofte er dem, som har de dybeste behov, der dækker sig bag en facade. Udadtil ser det ud som om alt er i fineste orden, men indadtil føler de død og ulykke.

Da bogen Korset og Springkniven udkom første gang, mødte jeg en række kendte personer i TV talk shows. En var en komiker, som var blevet skilt ti gange. I den første time lyttede vi til, at denne komiker hånede ægteskabet. Han jokede: ”Jeg er på vej til at blive gift for ellevte gang.” Imens sad hans kommende hustru blandt publikum. Komikeren sagde, at hvis mænd var utilfredse med deres ægteskab, skulle de bare blive skilt og se at finde sig en yngre model.

På et tidspunkt vendte TV værten sig mod mig og sagde, “Hr. Wilkerson, du har ikke sagt noget.” I det øjeblik kom Herrens Ånd over mig, og jeg sagde til komikeren, ”Jeg tror, Hr., at jeg lige har mødt den ensomste mand i Amerika. Jeg tror, du græder dig i søvn om aftenen. Du gør grin med ægteskabet, og dine egne tidligere ægteskaber. Men jeg tror, det er spil fra galleriet.”

TV værten gik hurtigt over til reklamerne. Få timer senere, da showet var forbi, stod jeg udenfor Tv studiet og forsøgte at praje en taxa. Komikeren kørte sin bil op på siden af mig, med et trist udtryk i ansigtet. Han sagde, ”Hr. Wilkerson, jeg må tale med dig. Lad mig køre dig til dit hotel.” Jeg kravlede ind på bagsædet af hans bil. Han selv og hans forlovede sad foran. Komikeren kiggede om på mig og sagde, ”Pastor, du ramte plet.”
 

Da han kørte af sted, rystede han på hovedet og fortsatte: ”Ti kvinder kan ikke tage fejl. Og jeg har opført mig dårligt overfor denne kvinde”, sagde han, og nikkede over mod sin forlovede. ”Jeg tror, jeg behøver Gud. Hele tiden har jeg haft dette behov inden i mig. Og da det ikke blev mødt, gik jeg fra den ene kvinde til den anden. Jeg forsøgte, at finde noget, som kunne imødekomme dette behov, som forfulgte mig.” Jeg tjente denne mand, og fortalte ham om Jesus. Vi bad sammen alle tre.

I alle mine år I tjenesten har jeg til gode at møde nogen, som ikke har et behov.

Jeg har arbejdet med unge mennesker, som var så afhængige af narkotika, at samfundets eksperter sagde, at vi lige så godt kunne opgive dem. Men jeg vidste, at deres afhængighed kom af et dybt behov for kærlighed – Guds kærlighed.

I hver af os findes der dybe spørgsmål, smerte og dybe sår som ikke vil heles. Det kan komme af hvad som helst – familien, børnene, ægteskabet, jobbet, eller bare af ensomhed. Vi forsøger, men vi kan ikke skjule vores behov for Gud. Helligånden er en kraft fra himlen, som kommer til os, for at åbne for Jesu kærlighed. Ånden manifesterer denne kærlighed – ikke kun i ord, men i gerninger, og viser os vejen til at få imødekommet vores dybe behov.

Det er intet fysisk, vi kan gøre, for at få vores behov imødekommet. Ingen læge eller psykolog kan hjælpe her. Og vi kan ikke afhjælpe det, ved at lede efter et følelsesmæssigt svar. Ingen pastor, ingen ven, ikke en gang en partner kan imødekomme dette indre behov. Ingen kan finde ned til dets rod, for de har ikke muligheden for det.

Der er hovedrige mennesker, som er kommet til den konklusion. Jeg kan huske, jeg har læst om en, der ejede et af New Yorks fodboldhold, hvis datters liv gik helt skævt. Denne unge kvinde havde alle de penge, hun kunne ønske sig. Hun havde hurtige biler og levede et liv i overhalingsbanen. En dag døde hun, og der var ingen af hendes fars penge, som kunne bringe hende tilbage.
 

Jeg er forundret over hvor mange unge mennesker, som fortsætter med at feste igennem, i forsøget på at få imødekommet deres store behov. Mange i dette land fester igennem hver eneste nat. De drikker og ryger pot i store mængder. Det er alt sammen et forsøg på, at fjerne tomheden og lette den frygt de føler for fremtiden.

For nylig spurgte jeg en prædikants søn om, hvorfor han var sammen med disse hashvrag. Han svarede, ”Jeg har aldrig følt, at mit liv var noget værd. Jeg har indlæringsproblemer, og jeg har aldrig været accepteret blandt de pæne folk. Så jeg har fået mig nogle venner, som ryger hash. De accepterer mig som jeg er. Hash letter min sindstilstand for en stund. I disse stunder føler jeg mig ikke lukket ude. Da er jeg ikke bange for, at jeg øder mit liv væk til ingenting.”

Men han indrømmer, at det ikke hjælper ham. Når jeg snakker med ham, afslører han, at han er kommet dybere og dybere ind i et hashmisbrug. Og han finder mindre og mindre fred i det. Jeg ved, det også gælder nogle læsere. Måske bruger du hash, alkohol eller et andet middel til at lette din smerte og få dine behov mødt. Men det virker ikke.

Bibelen skjuler ikke det faktum, at verdens nydelse kun giver lettelse for en kort stund. Men der er et problem med syndens fornøjelser: den lettelse de giver, forsvinder med tiden. Faktisk bliver man mindre og mindre lettet, indtil balancen går i negativ. De ting, som engang føltes godt, bringer dig nu dybere og dybere ned i fortvivlelse.

Nogle mennesker, som læser dette budskab, er blevet fanget i den fælde. Men mellem dem, er der nogle som har indset det – og de har taget imod Evangeliets sandhed.

Du kan ikke finde hjælp noget sted i verden. Hjælpen findes kun i Kristus.
 

Der er ikke noget andet sted i verden, hvor du kan få hjælp. Der er intet andet håb. Du bliver nødt til at indse, at dit behov er åndeligt. Og ingen stoffer, intet menneske, ingen penge kan afhjælpe det.

Der er tre ting, som Helligånden ønsker du skal vide:

Først, dit eneste håb er at forstå, at dit behov er åndeligt. Det har meget lidt med fortiden at gøre. Problemet er ikke hvor du er nu, men det der har drevet dig dertil, hvor du er nu.

For det andet, du kan ikke nøjes med at høre sandheden. Du må handle på sandheden. Skriften gør det meget klart. Jesus sagde, ”Jeg er vejen, sandheden og livet. Hvis du elsker mig, vil du adlyde mig. Du vil gøre hvad jeg siger. Du vil gøre sandheden.”

Tag ikke fejl: det er ikke nok at kende sandheden. Måske har du kendskab til Bibelen fra da du var yngre. Men selvom du har ikke har, gør Gud det klart, i Romerbrevet, at han har åbenbaret sig for verden gennem naturens under ved at tale ind i menneskers hjerter. Vi er alle blevet gjort bekendt med Guds sandhed.

Men der er mere i det end bare at kende sandheden. Man skal ”gøre” sandheden. Det betyder, at man skal høre Kristi evangelium og acceptere det som sandheden, og vandre ifølge den sandhed. Guds design, er at vi skal leve sandheden.

Det lyder måske enkelt for mange. Men apostlen Paulus taler om dem, som ”har hørt sandheden, men alligevel nægter at vandre i den, fordi de elsker deres uretfærdighed og nydelser.”

Dit store behov vil aldrig blive imødekommet, hvis du stadig siger i dit hjerte, ”Jeg elsker det jeg gør. Jeg kan ikke opgive det.”

Der må komme et råb i dit hjerte. Du må komme helt derud hvor du ikke længere kan bunde. Mange, som læser dette budskab, ved dette. De har hørt nok af evangeliet til at vide, at alt det jeg siger her, er sandheden. Dette bringer mig til den tredje ting, som Helligånden vil sige til dig:

I Johannes 17 taler Jesus om sine efterfølgere, da han siger noget vidunderligt og forbløffende.

I dette skriftsted beder Jesus for sine disciple. Men her er Jesu bøn også til fremtidige generationer, som sætter deres lid til ham som Frelser og Herre. Jesus siger dette: ”Jeg beder.. at du skal bevare dem fra den onde.” (Johs. 17, 15).

Jesus stopper ikke der. I vers 20 tilføjer han, “Men jeg beder også for dem, som kommer til tro gennem deres ord.” Med andre ord, “Jeg beder ikke kun for dem, som vil tro på mig. Jeg beder også for dem, som mine efterfølgere prædiker for.”

Da jeg læste dette for nylig, ramte Kristi bøn mig med fuld kraft. Han bad for dig, kære læser, som du læser disse ord, jeg skriver til dig nu. Faktisk, som du læser mit budskab, bliver dette vers i Skriften opfyldt.

Jesus bad for dig, før dette budskab nogensinde formedes i mit hoved. Og det jeg siger til dig nu, bliver fulgt af Jesu egne bønner til sin himmelske Far. Han beder om, at dit hjerte vil være åbent overfor det, du læser: ”Far, giv dem ører til at høre og øjne til at se.”

Vid, at det er Jesu bøn for dig. Gud har aldrig afvist sin Søns bønner. Lige nu er det hele op til dig. Jeg siger dette i kærlighed, men også med det ansvar jeg har fået som en Herrens tjener: Det er en alvorlig sag, at afvise Guds kærlige nåde.

Der er en tendens til at dit hjerte forhærdes med tiden. Jo mere du hører om Jesus, des mindre ønsker du at høre det – og jo hårdere bliver dit hjerte. Så kære ven. Dette er din dag. Dette er den time Gud har givet dig til at høre ham. Hans ord til dig er ikke tilfældige. Du læser dem nu, fordi det er hans guddommelige vilje, at du skal læse dem.

Han har hele tiden kendt til dit hjertes dybeste behov. Og han har set hvert eneste forsøg, du har gjort, for at få disse behov imødekommet. Alt hvad du behøver, har du i ham, Amen.