Kristne, som ikke får bedt, aner ikke hvilken fare de befinder sig i. Du siger måske, "Hvad så hvis nogle kristne ikke beder? De er stadig troende – de er tilgivet og kommer i himlen."
Vores himmelske Far ved, at vi lever i en travl tid, der stiller mange krav til vores tid og energi; og kristne har lige så travlt som alle andre. Men jeg kan ikke tro, at Gud tager let på vores afvisning af den adgang, vi har til ham. En adgang som hans eneste Søn gik i døden for.
Det var smertefuldt for Faderen at sende Jesus til korsfæstelse og forhånelse, for at give os mulighed for at komme frit til ham. Men dagene går, og mange af hans børn kommer ikke til ham, før de går i kirke om søndagen. Da Adam gemte sig for Herren i Edens Have, spurgte Gud ham, "Hvor er du?" (1. Mos. 3:9). Selvfølgelig vidste Gud hvor Adam var. Det han i virkeligheden spurgte Adam om, var, hvorfor han havde forsømt fællesskabet med ham.
Kristne, som undlader at gøre brug af deres adgang med Faderen, ender i samme tilstand som menigheden i Sardes. Herren sagde til Johannes: " Og skriv til englen for menigheden i Sardes: … Jeg kender dine gerninger. Du har ord for at leve, men er død." (Åb. 3:1). Jesus siger, "Du er måske et godt menneske, som vil gøre alt for alle, men noget af døden er kommet ind i dit liv på grund af din forsømmelse. Noget af verden har sølet dig til."
Hvad er det for et søle, som der henvises til her? Mangel på bøn! De troende fra Sardes havde ikke været årvågne i bøn, søgt og ventet på Herre som de plejede at gøre. De var blevet ligeglade. Men Herren siger til dem i Åbenbaringsbogen 3:4: "Men nogle få har du i Sardes, som ikke har sølet deres klæder til, og de skal vandre med mig i hvide klæder, for det er de værdige til."
Så skynd din ind i dit lønkammer. Han har givet dig adgang til sig, og han har lovet at imødekomme alle dine behov.