Dagens børn i Amerika er en tabt generation. Ingen anden generation i historien har været s hjemsøgt af sex, stoffer, alkohol, grådighed og drab i så ung en alder. Mit spørgsmål er, hvem kan vi give skylden?
Alle ved, at noget forfærdeligt er sket i vor nations skoler. Forbrydelser og vold er blevet så almindeligt, at mange skolebygninger nu har installeret metaldetektorer.Elever i syvende klasse er i stand til at skaffe sig våben, og de dræber deres klassekamerater uden at angre det.
Vores uddannelsessystem er blevet helt perverst. Lærerne introducerer eleverne for ateisme, udviklingslære, homoseksuel livsstil, tolerante seksuelle holdninger og antireligiøs fanatisme. En lærer må ikke lægge en Bibel på kateteret - men han kan fremvise litteratur om emner, som spænder fra kommunisme til pornografi.
Efter at vort retssystem lukkede Gud ud af vore skoler, har Satan overtaget dem. Men jeg er overbevist om, at det ikke er vort korrupte skolesystem, som forbander vore børn.
Hele vort samfund oplever et moralsk forfald. Kulturprogrammer og kunstudstillinger er blevet beskidte og vulgære, og gør blasfemi til en dagligdags begivenhed. Selv respektable ledere i regeringen og næringslivet bruger sjofel tale helt åbenlyst. De forbander Kristus og Guds navn helt uden at tænke på det.
Amerikas moralske sammenbrud er blevet så presserende at selv liberale ateister indrømmer, at vore grundvolde er truet. Men alligevel er det ikke vort korrupte samfund, som forbander vore børn.
Alle medierne i dag ser ud til at vre styret af dæmoner. MTV er djævelens private tv-kanal, med Satan selv som administrerende direktør. Musikvideoer er blevet til en sand svinesti af pornografi med onde, demoraliserende tekster.
Man må undres over, hvilket djævelskt besat sind det er, som kan filme den slags perversiteter og derved påvirke en hel generation af unge. Sælgerne af dette djævelske møg har åbenbart lidt skibbrud i deres egne liv, og nu har de sat sig for intet mindre end at ødelgge den næste generation. Men selv ikke den onde musikbranche er ansvarlig for at have forbandet vor ungdom.
I reklamer slger sex alt muligt. Ingen seksuelle handlinger ser man på som værende syndige. Alt er tilladt, og således synker Amerika dybere og dybere ned i udskejelser for hver time, der går. Og det hele bliver fremmet af medier, som er i hemmelig pagt med helvedes magter. Men uanset hvor usle vore reklamebureauer er blevet, så er de ikke skyld i, at vore unge er forbandet.
Man kan undres over den indflydelse som en død, kompromisøsgende kirke har, som bringer verdsligt snavs ind i Guds hus. Mange præster benægter nu rutinemæssigt himlens og helvedes eksistens samt jomfrufødslen. Deres kirker er blevet tomme skaller, som har et gudfrygtigt skind, men ingen kraft. Og deres gudstjenester er blevet så tamme, at de unge forlader menighederne i store skarer. Unge mennesker bliver overladt til at tro, at kristendom er totalt irrelevant for deres liv.
Mange lovsangsledere har erstattet salmer med MTV-type rockmusik, som bare nævner Jesus i forbifarten. I stedet for at tilbyde hellig tilbedelse, arrangerer menighederne nu rockkoncerter, hvor mørkklædte, tatoverede, piercede gruppemedlemmer danser vildt og forurener Guds hus med vild oprørsk musik.
Alligevel, og på trods af hvor verdslig den kompromisøsgende kirke er blevet, så er den ikke den primære kraft, som forbander vore børn.
Mange forældre - inklusiv kristne - beskylder alt dette for, at vi har mistet vore unge. Når deres børn driver omkring og vender sig til narkotika eller alkohol, så raser disse forældre mod skoler, regeringen, medierne, kirken og deres børns jævnaldrende. Nogle ender med at fjerne deres børn fra de offentlige skoler og indskrive dem på de kristne skoler. Men ofte bliver deres børns oprør bare værre.
Selv forældre, som ikke er omvendte, tager sådanne beslutninger for deres børn, de ønsker ikke at have noget med religion at gøre - men alligevel sender de deres børn i søndagsskole og håber derved, at børnene vil få indpodet nogle positive principper. De forventer, at med bare én time én gang om ugen vil søndagsskolelæreren på magisk vis forvandle deres oprørske unge til små engle. Men når det ikke sker, så anklager disse forældre kirken for det kaos, som deres børn fortsat bringer ind i deres hjem.
Alle de kræfter, som jeg har nævnt, spiller en rolle i nedbrydningen af vore børn. Men hverken skoler, kultur, medie, ond musik eller frafaldne kirker alene forårsager al den ødelggelse. Sandheden er, at ansvaret for denne generation af unge først og fremmest hviler på forældrene. Hjemmet er det sted, hvor de fleste frø af oprør og ondskab bliver sået.
Jeg må spørge forældrene: "Ved du, hvor dine børn er, imens du drager rundt omkring for at søge velsignelser? Mister du dine børn undervejs? Du kan vidne om, at Gud har forvandlet og vækket dig - men dersom dit hjem er i uorden, og dine børn fremdeles viser tegn på oprør, så har du mistet det bedste, Gud har for dig."
Den sidste berøring, som du fik af Gud, gav den dig en fornyet byrde for dine børn? Hvis dette ikke er tilfældet, hvordan kan du så sidde i Guds hus og i din egen egoisme glæde dig over hans nærvær for derefter gå hjem uden at bekymre dig over mørket i dit eget hjem?
Vær sød ikke at misforstå mig - jeg slår ikke ned på vækkelsesmøder eller guddommelige manifestationer. Jeg har selv erfaret ægte åndelige vækkelser og Helligåndens berøring. Som en tjener af evangeliet ved jeg, hvad Ånden åbenbarer i vort kød for at knuse vor stolthed, afsløre vor åndelige sløvhed og forny vores ånd. Jeg anklager heller ikke al ungdomsoprør mod forældre. Der er andre årsager til deres verdslighed.
Lad mig nu give dig en definition på sand vækkelse: Det er når murene og portene, som vogter Guds hus, bliver genopbygget. Og disse murer inkluderer dørene i ethvert kristent hjem. Lad mig forklare det nærmere.
Da Nehemias og 43.000 andre jødiske patrioter vendte tilbage til Jerusalem, fandt de byen fuldstændig i ruiner. Murene var revet ned og portene brændt, således at indbyggerne ikke havde nogen beskyttelse mod sine fjender. Og en hel række modstandere plyndrede byen, som de havde lyst til: Sanballat, amonitterne, kriminelle og tyve.
Disse fjender havde fuldstændig fået herredømmet på grund af Israels frafald og ulydighed imod Guds ord. Nehemias skrev: " .... for vore synders skyld; de hersker over vore kroppe og vort kvæg, som de har lyst. Vi er i stor nød." (Neh. 9:37).
Jerusalem er her et billede på Jesu Kristi kirke i dag. Lige som israelitterne var, sådan er mange kristne under syndens herredmme. Og urenheden i Guds hus har medført nød og trældom og spreder gift igennem Kristi legeme.
Hvordan er det sket? Sandhedens murer er blevet revet ned - disse beskyttende barrierer, som bliver rejst, når troende står på Guds Ord. På grund af vor synd og vore kompromisser, så svigter disse beskyttende porte, og overlader mange kristne åbne overfor Satans magt.
Men Nehemias repræsenterer her Guds genoprettede plan. Denne mand vidste, at en sand vækkelse kræver en tryg, beskyttende mur af sandhed rundt om Guds folk.
Skred Nehemias så ind i den murløse by og kaldte på en vækkelse med overnaturlige manifestationer? Nej. De eneste manifestationer, som blev set efter Nehemias' ankomst, var mænd og kvinder med hakker og spader i hænderne. De gjorde det tunge arbejde med at genopbygge byens murer og genrejse dens porte. Og Nehemias ledede hele arbejdet.
Genoprettelsesarbejdet begyndte i det øjeblik, Nehemias påtog sig Herrens byrde for ødelæggelsen af hans hus. Da Nehemias så den sorg og skam, Guds folk led, faldt han på sine knæ og råbte: "Jerusalems murer er nedrevet og portene er opbrændt." (Neh 1:3).
Hvad gjorde Nehemias bagefter? Han fastede og bad dag og nat og bekendte Israels synder. "Da jeg hørte dette, satte jeg mig ned og græd og sørgede dag efter dag. Jeg fastede og bad for himmelens Guds syn." (vers 4).
Dette er begyndelsen på sand vækkelse - når en guddommelig Nehemias-gruppe påtager sig Herrens byrde for en kirke fanget i synd. Denne guddommelige gruppe faster, beder og bønfalder Gud om at starte genrejsningen af murene og portene, som da vil beskytte hans folk imod enhver fjende.
Mure og porte er ikke meget værd uden vægtere, som ved, hvad der må komme ind gennem porten. Derfor siger Nehemias: "Da muren var bygget, og jeg havde sat portfløjene i, blev portvagterne, sangerne og levitterne udpeget." (Neh. 7:1).
Læg mrke til, at disse portvagter ikke bare var præster. De var lægfolk - musikere, dørvogtere, folk fra alle samfundslag. Og de blev instruerede: "Jerusalems porte må først åbnes ved højlys dag, og mens de endnu står på vagt, skal de lukke og låse portene. Jerusalems indbyggere skal stå vagt, hver på sin post, hver ud for sit hus." (vers 3).
Gud sagde til sit folk: "Mit hus skal være et lysets sted, og intet mørke skal tillades at komme ind. Lad alle mennesker og ting som kommer ind her være som en åben bog, som har været ransaget i mit Ords lys."
Jeg hørte for nylig en tragisk historie, som handlede om præsten i en meget stor menighed. Denne mand var en kendt mand i dette område, og han blev afsløret i utroskab og for at have misbrugt menighedens midler. Nogle gudfrygtige præster i området blev bekymrede og tog kontakt med de ældste i denne præsts menighed. De foreslog præsten, at han skulle tage seks måneders orlov. De tilbød så at samles om ham for at give ham støtte, disciplin, sjælesorg og genoprettelse - alt i henhold til skriften.
Men de ældste afslog tilbudet. De bestemte sig i stedet for at beholde deres præst, uden nogen form for afstraffelse. De fortalte de andre præster: "Vi ønsker ikke at miste vor præsts prædikener. Han er sådan en veltalende forkynder, desuden er han en virkelig god mand på bunden, en virkelig kammerat for os i menigheden - I ved, vi har alle vore svagheder."
En kvinde i menigheden var enig og sagde: "Jeg er ligeglad med, hvad vores præst har gjort, hans forkyndelse er den eneste årsag til, at min ufrelste mand går med mig i kirke, jeg stemmer for, at han skal blive."
Disse mennesker havde alle en klar opgave fra Gud: at handle som dørvogtere, men de afstod fra at lukke døren for mørket, trist nok, så bandt de sig til et menneskeligt bånd.
Jeg siger til enhver ældste, som læser dette budskab, inkluderet de lædste i Times Square Church: Tillad aldrig nogen sinde jer selv at blive blind overfor Guds ord, på grund af at I har et nært forhold til jeres præst. I er udvalgt af Gud til at være dørvogter foran Guds hus, og om nogen bringer et evangelium ind i jeres menighed, som ikke er i overensstemmelse med Skriften, så er det jeres pligt at fortælle denne prædikant på en kærlig måde, at han tager fejl.
Jeg forsvarer ikke, at ældste skal blive chefer eller kontrollanter. Jeg oplevede det skrækkelige engang at blive udsklædt i en sådan gruppe i mit allerførste embede som præst. De gerrige ældste i den menighed havde drevet alle de tidligere præster væk igennem de sidste tredive år.
Jeg var bare nitten da jeg begyndte som pastor i den menighed, og enhver nittenrig kommer til at gøre fejl. Men en dag kaldte fire af de ældste mig til side, tog mig ind i et værelse og beskyldte mig for at være en diktator. De fortsatte om og om igen med deres beskyldninger, uden at de tillod mig at sige et eneste ord, det er den værste oplevelse, jeg har haft i hele mit liv.
Da det hele var oversåtet, var alt jeg kunne sige: "Guds ord siger, at I ikke skal røre ved Guds salvede. Så hvis I tror, at Gud har salvet mig til at være pastor i denne menighed, så gør I noget galt ved at anklage mig på denne måde. Jeg vil overlade det til Gud at dømme." Trist, men sandt, så modtog alle disse fire mænd senere Herrens dom på en eller anden måde.
Som dørvogtere skal vi vogte dørene til Guds hus i ydmyghed - igennem faste, bøn og kærlig omsorg udtrykt gennem gudsfrygt.
Ifølge Nehemias, skulle vægterne ikke kun udvælges til at vogte portene i den hellige by, men også til hvert hjem. Kort sagt var overhovedet i familien - dvs. forældrene - ansvarlige for alt, som kom ind i deres hjem.
Guds budskab her er krystalklart: fædre og mødre, I er pålagt at vogte deres hjem for enhver dæmonisk fjende, som prøver at komme ind. Det betyder, at du er ansvarlig overfor enhver bog, CD, ven jeres barn fører ind igennem døren. Du er ogs ansvarlig overfor al indflydelse i dit hjem, enten det er TV, video eller Internet.
Jeg tror oprigtigt, at forældre i dag trænger til mere visdom og dømmekraft end på noget anden tidspunkt i historien. I dag har Satan mange flere onde opfindelser og listige forklædninger, som han kan bruge imod Guds folk. Og kun igennem daglig bøn og fordybelse i Guds Ord vil vi have kraft imod ham, som vogter over vore egne hjem.
Før jeg går videre, så ønsker jeg at opmuntre alle enlige forældre: Gud kender til din kamp for at være både far og mor for dine børn. Men hans opgave til dig er den samme: Du er den udnævnte dørvogter for dit hjem. Du kan ikke vente på, at en ægteflle skal komme ind og gøre arbejdet for dig. Herren lover at sørge for al den nåde og styrke, som du trænger til, hvis du vil stå fast på hans ord i dit hjem.
Når jeg tænker på de to drenge i Colorado, som dræbte sine klassekamerater og sig selv, så undres jeg: Hvor var deres forældre henne? Disse drenge lavede rørbomber i familiens garage. Og på deres værelse var der fyldt af beviser på, hvad de var i fræd med at gøre: hadepropaganda, trusselbreve, sorte kåber og hatte. Kontrollerede deres fædre dem ikke indimellem? Gik deres mødre aldrig ind på deres værelser for at gøre rent og lagde mærke til alle de dæmoniske rekvisitter? Der var åbenbart ingen dørvogter foran deres dør.
I dag, når jeg ser teenagere med gennemhullede tunger, dæmoniske symboler og strittende hår, så ser jeg, at dette er klare symptomer. Sådanne børn råber: "Mor, far, du overser mig. Du er alt for optaget - du lægger ikke engang mærke til, om jeg eksisterer:"
En dag skal vi alle stå foran domstolen og stå til ansvar overfor Herren, for hvordan vi opdrog vores børn, og i det jøeblik vil ingen af os kunne komme med undskyldninger eller skylde skylden over på andre. Derfor må vi ransage os selv i dag og spørge: Har vi opdraget vore børn i Gudsfrygt og med formaninger? Har vi formet dem til et liv i kærlighed og ærefrygt for Gud?
Jeg husker, at jeg legede udenfor som barn, da jeg hørte, at min moder bad for mig oppe fra tredje sal i vores hus. Hendes eksempel forbliver levende i min hukommelse. Senere, da jeg og Gwen opdrog vore børn, gjorde vi det samme, vi bad for vore børn i henhold til Ordsproget: "Herre, gør vore sønner som egetræer ved livets elv. Og gør vore døtre ligesom polerede sten i dit tempel. Bevar dem alle fra den ondes planer."
Alle kristne forældre har store forhåbninger for sine børn. Jeg ser dette regelmæssig i vor forsamling, når forældre bringer børnene frem, for at de skal blive indviet til Herren. Vor pastorer beder om Guds kærlighed og beskyttelse over disse små. Så salver vi dem med olie og beder Helligånden om at sætte en ildmur rundt omkring dem.
Men fra tid til anden tænker jeg undrende: Hvor mange af disse dyrebare børn kommer til at ende i djævelens klør - på stoffer, i forbrydelser - fordi deres mor og far blev ligeglade med den åndelige atmosfære i deres hjem? Vil de ende i fordærvelse, fordi deres forældre var indhyllet i sine egne problemer og aldrig gav dem opmærksomhed og ordentlig disciplin?
Måske er du en forælder, som har det svært, fordi din voksne søn eller datter ikke længere tjener Herren. Eller måske dit hjerte er knust, fordi din teenager er endt på stoffer eller alkohol. Du har set, at et af dine børn, som engang var så lykkelig, nu er endt med at være bitter, hårdt og fortabt.
Dette budskab er ikke for at fordømme dig. Ingen kan få sin fortid tilbage. Men jeg har et spørgsmål til dig. Se tilbage på dine år som forælder, og spørg dig selv: Var du en sand dørvogter over dit hjem? Badede du dagligt dine børn i bøn? Eller var du for optaget? Tillod du dine børn at true dig?
Alt dette ligger i fortiden nu. Men det er fortsat noget, du kan gøre: Du har stadig kaldet til at være dørvogter og til at bede flittigt for dit barns frelse. Det er rigtigt - du kan i dag fortsætte i bøn, som du er gået glip af i fortiden. Du kan fremdeles søge Guds ansigt, bade dine kære i bøn, og nedkalde Helligåndens overbevisning over dem, for at føre dem til korset.
Jeg må imidlertid advare dig - hvis dine børn er frafaldne eller ufrelste, da må du ikke forkynde for dem. Bare bede ganske enkelt for dem. Du kan ikke tvinge nogen ind i himlens rige. Narkoman efter narkoman har fortalt mig, "Det synger stadig i mine ører, når jeg mindes min mors skrig, jeg kunne høre hende over hele kvarteret."
Der er ingen kraft i at hæve din stemme, fordi al kraft er i Helligånden. Vær derfor udrustet med den kraft, som respekten for Guds Ord giver. Når nogen kommer ind igennem din dør, så burde de føle Guds autoritet i dit hjem, så snart de træder ind uden at sige et ord. Indtil dine børn bliver voksne, da er du dørvogteren, som er ansvarlig og som har autoritet til at lave alle reglerne.
Skriften gør det helt klart, at hvis du oprager dine børn i autoriteten fra Guds ord, så vil de ikke forlade denne opdragelse senere i livet. De kan komme bort fra det for en tid, selv i årevis - men til sidst vil det føre dem tilbage til sandheden.
Her er et pagtsløfte, som alle forældre burde lære udenad. Det gælder både børn, som har været fortabt, og de som er under din nuværende omsorg:
"Men hør nu, Jakob, min tjener, Israel, som jeg har udvalgt. Dette siger Herren, som skabte dig, han, som dannede dig fra moders liv, hjælper dig: Frygt ikke, min tjener Jakob, Jeshurun, som jeg har udvalgt!
"For jeg udgyder vand over den tørstige jord, strømme af vand over det tørre land; jeg udgyder min Ånd over dit afkom og min velsignelse over dine efterkommere. De skal spire frem mellem græs, som popler ved vandløb." (Es 44:1-4).
Dette løftets ord til Israel gælder også for os i dag. Disse trøstens ord er givet til alle, som er udvalgt (se vers 1) - det betyder alle, som er i Kristus.
Herren begynder med at fortælle os i versene 1-2: "Jeg er Herren som skabte dig, og jeg kender din smerte. Jeg vil hjlæpe dig, du behøver ikke at frygte." Ordet for Jeshurun i dette vers betyder den retfærdige. Med andre ord, Gud giver disse løfter til sine retfærdige - herlige, forpligtende pagtsløfter. Løftene er:
Gud vil sørge for vand for at tilfredsstille vor tørst: "For jeg vil sende vand over den tørstige og strømmer over det tørre. " (vers 3). Har Herren givet dig sit tørstslukkende ord? Er han kommet til dig i dine tørre tider og overstrømmet dig med sin Ånd? Drikker du hans ords rene vand?
Dersom du gør det, så er du rede til at gøre krav på endnu et pagtsløfte:
"Jeg vil udgyde min Ånd over dit afkom og min velsignelse over dine efterkommere. De skal spire frem mellem græs, som popler ved vandløb." (versene 3-4).
Som du måske ved, så vokser popler hurtigt og højt, og de spreder sig vidt omkring. Du ser dem ofte vokse ved siden af elve eller indsøer.
Gud siger her: "Fordi du er min udvalgte, så vil jeg udøse min Ånd over dine børn. Og jeg vil sørge for, at de vokser sig høje og stærke i Herren."
Når du læser disse vers igen, så anbefaler jeg dig at indsætte dit fortabte barns navn. Gør krav på Guds løfte til dig ved at bede: "Herre, du sagde at du ville udøse din Ånd over mit barn. Velsign mit barn Michael nu. Øs din Ånd over min yngste, Susanne nu. Få dem begge til at tørste efter dit levende vand."
Til sidst siger Gud, at dine børn vil vidne: "Jeg hører Herren til!" (vers 5). Hvilket utroligt løfte!
Men disse løfter er ikke for alle, som bare siger: "Jeg tilhører Kristus." De er bare for de hungrende, tørstende forældre - de som dagligt drikker af Guds ord, som beder regelmæssigt om, at Ånden må udse sin kraft og sit nærvær over dem.
Hvis dette beskriver dig, s påberåb dig Guds løfter. Gør krav på dem som dine, og hold dem frem for Gud i din forbøn. Bed så for din familie - og se fjenden flygte.