”Overalt i Israels stammer kom det til et opgør; man sagde: »Det var kongen, der reddede os fra vore fjender, det var ham, der frelste os fra filistrene, og alligevel måtte han flygte ud af landet for Absalom. Og Absalom, som vi salvede til konge over os, er faldet i krigen. Hvorfor betænker I jer på at hente kongen tilbage? Hvad man talte om i hele Israel, kom kong David for øre, og han sendte bud til præsterne Sadok og Ebjatar: »Sig til de ældste i Juda: Skal I virkelig være de sidste til at hente kongen hjem.” (2. Sam. 19, 10-12).
Kong David, som var en Kristuslignende type, sendte et budskab til dem, som havde åndelig indflydelse og autoritet: “Hvorfor er I de sidste til at hente kongen tilbage?”
Sådan burde råbet fra alle vore hjerter også lyde i dag – ”Hent Kongen tilbage!” Gråd holder natten ud, men du og jeg har det håb, som det var tilfældet med David, at det vil gå op for vores nation, hvad der er gået tabt, og endnu engang henter Kongen tilbage! Hent Kongen som helbreder, udfrier, som åbner øjnene. Hent Kongen, som åbner fængselsdøre, og lægger en nu sang i alle hjerter. Hent Kongen tilbage til vores gader, skoler og uddannelsesinstitutioner!
Det begynder selvfølgelig med dig og mig – i vores personlige liv. Vi må komme ind i kampen og holde øjne fra det, som de ikke skal se på. Hvor vi har fejlet, hvor vi er drevet bort eller mistet iveren for det, der hører Guds rige til - hent Kongen tilbage! Hvor vores hjerter for de fortabte og de fattige er blevet kolde – hent Kongen tilbage! Og jeg kan forsikre dig om, at når Kongen kommer hjem, vil der blive glæde, sejrsdans og sejrsråb ulig noget, vi har hørt før! Halleluja!