Da Jesus var en dreng, mødte nogle få mennesker ham i templet; andre så ham i tømrerværkstedet, hvor han arbejdede. Men hvem kunne tro, at Jesus var Gud i menneskeskikkelse, mens han stod der og reparerede møbler? Han var bare Josefs søn, en fin, ung mand, som vidste meget om Gud.
Da Jesus begyndte sin tjeneste, henvendte han sig til en lille befolkning i et lillebitte land – nemlig de fortabte får i Israels hus. Og fordi han kun kunne være et sted af gangen, var der begrænset adgang til ham. Hvis du ønskede, at komme til Jesus, måtte du vandre gennem, Judæa. Og hvis du levede udenfor Israel, måtte du rejse i dagevis eller ugevis med båd, på kamel eller til fods. Så skulle du også lige finde ham i en landsby, og finde nogen, der vidste hvor han opholdt sig. Du kunne komme til at vandre nat og dag for at komme derhen, hvor han stod og underviste folket.
Når du så havde fundet Jesus, skulle du så tæt på ham, at du kunne høre hans stemme, modtage hans berøring, eller blive velsignet af hans hellige tilstedeværelse. For at komme til Herren skulle du være på rette tid og sted. Tænk på den blinde mand, som hørte Jesus gå forbi, og råbte, "Jesus, helbred mig, så jeg kan komme til at se!" Eller tænk på den blødende kvinde. Hun måtte mase sig igennem folkemængden, for at kunne komme til at berøre kvasten på Jesu kappe, mens alle andre også asede og masede for at komme til at røre ved ham.
Men alt dette ændrede sig i ét nu. "Men Jesus råbte atter med høj røst og opgav ånden. Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede." (Matt. 27:50-51). At forhænget Fysisk blev revet i to stykker, repræsenterer det, der skete i den åndelige verden – at vi fik ubegrænset adgang til Faderen ved et blodstænkt kors. Det er en vidunderlig gave, vi har fået – så vær opmærksom på ikke at tage det for givet, eller behandle det uærbødigt. Vores Frelser ønsker, at drage os tættere til ham, og det bør vi gøre med ærbødighed og inderlighed.