Guds middel til en verden i krise

David Wilkerson (1931-2011)

Vores Herre har et middel til en verden i kaos; et middel han har brugt i generationer til at vække sin menighed; og det er, at Gud oprejser udvalgte mænd og kvinder!

I tider som disse bruger Herren os enkeltvis til opgaver i en verden i krise. Han berører sine tjenere på en overnaturlig måde; forvandler dem og kalder dem til et liv i total overgivelse til hans vilje. "Lykkelig den, du udvælger og bringer nær, han bor i dine forgårde." (Salme 65, 5). Kort sagt, Guds Ånd drager denne tjener ind til et nært samvær med ham. Her får tjeneren Guds sindelag, og han modtager et guddommeligt kald. Hans sjæl bliver fyldt med et presserende behov, og han begynder at vandre i åndelig autoritet.

Når Gud udvælger nogen, til at være sat til side for en speciel opgave, giver han denne tjener et kald – og det er denne tjeners respons der afgør kraften og intensiteten af Guds berøring i hans liv. Det er opfordringen  til at "komme frem" og der kaldes på, at man kommer ud af dagligdagens aktiviteter og ind i en uhindret jagt på at komme ind i Guds nærvær. Tænk på Moses. Da han blev Israels leder, blev han pludselig en meget travl mand. Guds folk talte mere end en million mennesker, og Moses fik travlt da han skulle være dommer og tjener for dette folk fra morgen til aften.

Da Moses' svigerfar, Jetro, så dette, blandede han sig, og advarede Moses om, at han ville slide sig selv op, hvis han fortsatte sådan. "Du er pastoren, Moses, og du har behov for at lukke dig inde sammen med Gud. Drop de andre jobs, du har, med at dømme og rådgive. Tilbring tid alene med Gud. Søg ham, få hans sindelag og modtag hans ord. Det bør være din førsteprioritet." (2. Mos. 18:19-22).

Moses tog denne vise rådgivning til sig. Han udpegede andre til opgaven som dommere og rådgivere, og han var besluttet på, at acceptere Guds kald til at "komme frem". Skriften fortæller, "Moses gik op til Gud". (19:3).  "Herren steg ned på Sinajs bjerg, på toppen af bjerget; han kaldte Moses op på toppen af bjerget, og Moses gik derop." (19:20).

Moses værdsatte Guds tilstedeværelse i sit liv ligesom mange andre kristne, som har oplevet dette kald, denne guddommelige trang til samvær med Herren. Herren beder dig om at 'komme frem' og møde ham på bjerget, hvor han påny vil fylde dig med sit nærvær.

Tags