Profeten Esajas prædikede ofte om dom over synd. Han talte om dommens dag og om den fortvivlelse, der vil ramme dem, som lever i oprør. Men midt i en af de mest skræmmende budskaber om Herrens Vredes Dag, stopper Esajas op og råber, "Jeg vil prise Herrens trofasthed … hans store godhed mod Israels hus, som han viste i sin barmhjertighed og i sin store troskab." (Es. 63:7).
Midt i al synden, frafaldet og oprøret i Israel, kiggede Esajas dybt ind i sit eget hjerte, og genkaldte sig en åbenbaring af, hvem Gud virkelig er. Bogstaveligt talt græd han, "Herre, hav medynk med os og frels os igen. Vi har gjort oprør mod dig og harmet din Hellige Ånd, men du er virkelig fyldt af godhed."
Guds godhed er en side af Herrens karakter, som mange kristne kender meget lidt til. Da David så tilbage på hvordan Gud tidligere havde handlet i forhold til sine elskede børn, fortæller han, at det er muligt at forstå Herrens godhed. Nøglen til forståelsen af det aspekt af Guds karakter var enkel og ukompliceret – Gud var nådig, fordi folket råbte til Herren. "de sultede og tørstede, deres liv var ved at ebbe ud. Da råbte de til Herren i deres nød." (Salm. 107:5-6). Når Guds børn vendte sig væk fra ham, fortabte på grund af deres synd, og råbte til ham deres nød, så Han sendte sit ord og helbredte dem…" (107:20).
Igen, når Guds folk var kommet derud, hvor de ikke kunne bunde – hvad gjorde de? "Da råbte de til Herren i deres nød," (107:28) og han førte dem ud af deres trængsler og fik stormen til at stilne. (v. 29).
Herren lærte David, at han kunne se, hvordan han havde handlet med Israels børn i fortiden, og ved det lære ham at kende. Det samme gør sig gældende for os i dag. "Den vise skal mærke sig dette, han skal give agt på Herrens trofasthed." (Salm. 107:43).
Du har en god og kærlig Far, som sørger for dig. Han har talt alle dine tårer; han ser alle dine behov; han kender alle dine tanker – og han elsker dig!