I beretningen om Sodoma og Gomorra herskede ondskaben, og Gud var ikke tilfreds. Han sendte to engle til Sodoma for at advare Lot, Abrahams nevø, om den kommende ødelæggelse. Lot var en retfærdig mand (se 1. Mos. 18:19), som levede i en by fyldt af ondskab, og Gud ønskede, at advare ham om den kommende udslettelse og Sodoma, så han kunne undslippe med sin familie.
Lot tøvede med at komme ud af byen, så englene tog ham bogstavelig talt ved hånden, og tog dem væk fra ødelæggelsen. "Da han tøvede, tog mændene ham og hans kone og hans to døtre ved hånden og førte dem uden for byen og satte dem dér, fordi Herren ville skåne dem" (1. Mos. 19:16). Det er vigtigt at bemærke, at selvom Lot var en retfærdig mand, og Gud så noget stort i ham, så blev han udfriet ved Guds nåde.
I dag findes der mennesker i menighederne, som tjener Gud og lever et retfærdigt liv. Men det er kun på grund af Jesu Kristi blod, og ikke på grund af nogen som helst godhed eller moral, som Herren har set i dem, at de bliver reddet. Tænk på dengang du blev frelst. Guds Ånd tog dig ved hånden, og trak dig ud af dine synder, og placerede dig udenfor ondskabens rækkevidde og oprør. Han bragte dig ud fra dommen – ud af Sodoma – og langt væk fra ødelæggelsen.
Vi taler om Sodomas forfærdelige synder, men når vi ser os omkring i verden i dag, må vores samfunds synder også råbe til himlen. Nydelse, umoral og ondskab bliver frækkere og frækkere – fuldstændig uhæmmet til det nærmest ubegribelige. Hvordan kan det være, vi ikke bliver opslugt af det? Hvorfor er vi ikke blevet båret væk fra denne moralske glidebane?
Jeg siger dig, det er alt sammen på grund af Guds store nåde! "Men du, Herre, er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede, rig på troskab og sandhed." (Salme 86:15).
Min ven, søg Guds Ord og tro alt, hvad han har sagt om sin nåde mod dig.