Sejrssange der bliver sunget efter sejren er vundet, er ikke sunget i sand tro. Hvorfor? Fordi vores tvivl ikke får dødsstødet ved oplevelsen af sejr. Ser du, når vi oplever en sejrrig udfrielse, føler vi en midlertidig fornemmelse af taknemmelighed. Vi er helt naturligt glade, fordi vores Gud nådigt har handlet på vore vegne på trods af vores tvivl. Men hvad sker der med vores tvivl? Den synker bare dybere ned i hjertet.
Kære kristne ven, faktum er, at Gud har ledt dig ind i din nuværende situation. Du er måske omringet af forhindringer til alle sider, og det ser ud som om fjenden trænger ind på dig. Du siger måske, "Herre, du har trofast ledt mig på vej hele mit liv. Men jeg forstår ikke hvorfor jeg må det her igennem. Fremtiden ser så dyster ud."
Vi lever nu i en tid med stor forvirring, som verden aldrig har set det før. Satan bruger frygt til at plage tusindvis af mennesker. Men midt i det hele spørger vor Herre sit folk, "Hvad vil du gøre ved det? Vil du tro mine løfter på trods af alt det der sker omkring dig? Vil du stole på mig midt i din allerdybeste frygt?"
For at kunne gøre det, må vi have vores øjne fæstnet på Herren. "Du bevarer freden, for de (som) stoler på dig." (Es. 26, 3). Vores vilje skal involveres i dette. Uanset hvor sort og uoverskuelig vores situation bliver, så må en tro, rejse sig i os, som siger, "Nej, djævel! Nej, verden! Jeg vil stole på ham, som trofast udfrier mig i alle situationer."
Så kommer den fuldkomne fred. Det er Herren selv, der giver den, da han har behag i dem, som stoler på ham. Så, når kaos bryder ud alle steder, vil vores liv sende et stærkt budskab om hans glæde. Han har givet os en sang at synge til verden: "Herren er trofast. Han hjælper sit folk igennem!"