"Så Peter gik ud og græd bitterligt." (Luk. 22:62). Her, lige før Jesu korsfæstelse, ser vi Peter græde utrøsteligt, fuldstændig knust over, at han har svigtet. Når alt kommer til alt, var det jo ham, som havde sagt til Kristus, "Jeg er villig til at leve og dø sammen i Jerusalem!" (se Matt. 26:35). Men kort tid derefter benægtede han, at han overhovedet kendte Kristus, og sværgede på det.
Mange skuffede og desillusionerede mennesker i Kristi legeme føler, at de på en eller anden måde har svigtet Gud. De tænker tilbage på den tid, hvor de elskede at bede – hvor de ikke kunne lade være med, at fortælle andre om Jesus. Men hen ad vejen skete der et eller andet. De føler det som om, de på en eller anden måde har fejlet, og nu kan deres relation til Gud ikke blive, som den var en gang.
Husk, at kristne fejler. En af fejlene er, at erstatte guddommelige råd med menneskelig ræsonnement. Når du og jeg beder, kommer der tanker og idéer til os. Men det er vigtigt, at vi husker, at de ikke altid kommer fra Gud, selvom vi beder.
Vi antager ofte, at vi ved præcist hvad han mener, når han sender os ud for at gøre noget. Og når det så ikke bliver, som vi havde regnet med, bliver vi skuffede eller bitre. At tillade bitterhed mod Gud at komme ind i hjertet, når tingene ikke går som planlagt, er den næste almindelige fejl, kristne begår.
Du har måske fejlet, men Guds plan for dit liv er ikke forpurret! Så hvis du er desillusioneret, så skal du vide, at Gud ikke har glemt dig. Han har ikke afskrevet dig. Du er lige så værdifuld for ham i dag, som du var, før du overhovedet forstod hvem han var.
Tillad Herren at trøste dig og berøre dit liv med sin nåde. Vælg at tro, at han ikke har forladt dig – at hans plan med dit liv vil blive fuldført. Faktisk har du det bedste til gode!