GUD ERSTATTER DE SPILDTE ÅR

David Wilkerson (1931-2011)

"Jeg erstatter jer de år, da græshoppen åd…" (Joel 2:25).

Har du spildte år fra før du angrede og overgav alt til Jesus? Du tænker måske, "Jeg kunne have vandret meget tættere med Kristus. Jeg kunne have behaget ham meget mere. Jeg kan aldrig indhente den spildte tid."

Vi ønsker alle at godtgøre de spildte år for Gud, at betale ham tilbage. Men han siger, jeg vil tilbagebetale dig! Du kan ikke godtgøre mig så meget som en spildt time, så søg min retfærdighed og omvend dig fra dine synder. Jeg vil erstatte dine tab, uanset om de er dine, din families eller andres."

Til den angrende synder siger Herren, "Frygt ikke … Du skal juble og glæde dig, for Herren har gjort store ting." (Joel 2:21).

Du skal ikke skamme dig over dine spildte år. Du blev født for hans evige formål med dig. Han har planlagt et tilfredsstillende liv for dig, med glæde og duelighed for hans rige; men Guds plan for dig blev forstyrret af fortæreren.

Men i Kristus er alt nyt! Herren går tilbage til den dag, hvor græshoppen kom og fortærede, og han begynder forfra fra det øjeblik du angrede og omvendte dig. Al den velsignelse, du gik glip af, al glæden og freden, som du troede, du havde mistet for evigt, er faktisk bevaret af Herren.

Paulus sagde, "Jeg glemmer, hvad der ligger bagude, og strækker mig frem mod det, der ligger forude; jeg jager mod målet, efter sejrsprisen, som Gud fra himlen kalder os til i Kristus Jesus." (Fil.3:13-14).

Du ærgrer dig måske over din spildte tid, og din hukommelse om den vil gøre dig ydmyg, men i Guds øjne, er din fortid en lukket sag. Din kærlige Far siger, "Glem fortidens dage og gå fremad i mine løfter til dig."