"GØR KROGEDE VEJE LIGE"

Gary Wilkerson

Lyt ikke til falske lærere, som vil have dig til at tro, at Gud kan bruges til at opfylde dine ønsker som ånden i lampen. Læg ikke en krone hos en menighed i håb om at få mere tilbage. Gud sørger over denne falske lære, og over dem i menigheden som tager den til sig. Vores bøn kan aldrig være: "Herre, velsign mig," men i stedet, "Herre, ret mig til – juster mig ind. Gør, så mit hjerte er ret ind for dig. Gør krogede veje lige. Så kan ingen løve fortære mig, og jeg vil have din autoritet til at gøre dit riges gerninger."

Det er altid bedst at løbe fra fordærvet før fordærvet indtræder. I Bibelen ser vi igen og igen, at Gud fjerner sit folk fra fordærvet. Da han befalede Noa at gå ind i arken, var det for at fjerne sin tjener fra en fordærvet verden. Da han ledte Israel ind i det Forjættede Land, fjernede han dem fra Egyptens slaveri.

Men det er ikke kun en ugudelig verden eller falske menighedsledere, der er fordærvede. Det handler også om vores egne syndige hjerter. Når populære prædikanter fortæller os, "Du kan få fremgang i dag," rører det noget i os – især hvis vi føler, at livet har været en skuffelse. Men vores motiv til at komme til Gud må aldrig være, "Kan jeg få noget af ham?" Hvis det er motivet, henvender vi os til den forkerte gud.

Jeg siger ikke det her særlig ofte. Men jeg kan ikke trække noget af det, jeg har skrevet her, tilbage. Min ven, forlad bibelgrupper, som kun eksisterer for at du skal føle dig tilpas. Undgå fællesskaber, der fører dig væk fra Kristus og dybere ind i nydelsen. Find et andet fællesskab, hvis dit fællesskab arbejder for at få dig ind i bygningen, men fejler i at træne dig til at tage Jesus med ud hvor som helst. Løb -–og vid at Gud finder behag i din lydighed.