Fuldtidstjeneste for Jesus

David Wilkerson (1931-2011)

Gud ønsker, at alle tjenere bliver involveret i fuldtidstjeneste. Men hvad vil det sige? Det betyder ikke bare at lede en menighed, rejse rundt som evangelist, eller tage til fremmede lande som missionær. Skriften siger, at vi alle er kaldet som præster for Herren. I Herrens øjne er fuldtidstjeneste derfor at tjene ham.

Du har ikke brug for noget menneskeligt bifald, en plan, en ansættelse, eller at være involveret i et stort arbejde. Den eneste tjeneste, som tilfredsstiller din sjæl, er din bøn, og din tilbedelse af Herren; fordi du ved, at al tjeneste kommer af  at tjene Frelseren. Når du har overgiver dig selv fuldstændig til en ting – at tjene Herren – så er du rede for det, som Gud anser for at være en fuldtidstjeneste.

I den kommende tid vil passive, lunkne troende opleve, at der rører sig noget i deres samvittighed. Det vil ikke være en egentlig forhærdelse mod Gud; de føle en form for gudfrygtighed, og tro de er i sikkerhed. Men der vil komme en tid, hvor de ikke kan føle noget som helst. Og det medfører, at de ikke vil frygte, eller bekymre sig, om evigheden. De holder op med at modnes i Kristus, og de bliver lette angrebsmål for Satan.

Paulus beskriver, hvad der sker med dem, som afslår at modnes i Kristus. De bliver "Tomme i deres tanker,  formørkede i sindet og fremmede for livet i Gud i deres uvidenhed og deres hjertes forhærdelse.  I deres afstumpethed har de hengivet sig til udsvævelse, så de af griskhed begår alle slags urene handlinger." (Ef. 4:18-19). Kort sagt, sådanne mennesker bliver sløsede i forhold til Gud, og ignorerer alle kald til at vågne op og søge ham.

Jeg opfordrer en hver ung troende: Hvis du er blevet lunken og apatisk overfor Jesus, så vågn op! Lad ikke Helligåndens ild gå ud i dit liv. Søg Herren og bliv en fuldtidstjener for ham. Efterstræb ham af hele dit hjerte. Når du gør det, vil du have Kristi kraft og styrke til at imødese den tid, der ligger foran dig, med tillid og fred.