FAMILIENS ALTER

David Wilkerson (1931-2011)

Mange kristne, rundt om i verden, klager over, at de ikke kan finde en god menighed nogen steder: "Jeg har brug for et sted, hvor min familie kan få tjeneste, og hvor mine børn kan vokse op og få kendskab til sand retfærd."

Alt for mange pastorer afprøver konstant nye ting i menigheden – nye metoder til evangelisering, ny musik, nye "vækkelser." Der er så meget 'hype' og tåbelighed. Der er alle mulige former for distraktion fra evangeliet.

Hvad leder du efter i en menighed? Sandt fællesskab? Et sted hvor dine børn trives? Sand tilbedelse og lovprisning? Et sted hvor de dybeste behov i dit liv bliver mødt? Hvis noget af dette betyder noget for dig, så har jeg et meget svært spørgsmål til dig: Kender du i dit hjerte, at du har været præst i dit hjem og for din familie, således at disse behov kan blive imødekommet? Du kan påstå, at du ikke kan finde en god menighed – en, som tugter og har de tjenester dine børn har brug for. Men har du udført præstegerningen ind for Herren i forhold til din kære?

Jeg voksede op i en familie, som havde det, man en gang kaldte "familiens alter". Min far troede på verset i Hebræerbrevet, hvor kristne bliver befalet, at man ikke må svigte forsamlingen, hvilket også betyder familien. (se Hebr. 10:25). Når tiden var inde til at forsamles i vores hjem, blev mine søskende og jeg kaldt ind fra det vi havde gang i, og samledes omkring vores forældre i bøn. Min far påtog sig gladelig rollen som præst og hyrde i vores hjem.

Hvad med dig? Har du gransket dit hjerte i forhold til at være præst for din familie? Når dit hjem bliver en menighed, vil jeres dybeste behov blive mødt af jeres himmelske Far. Så kan du komme i en hvilken som helst menighed, uanset hvor død den er. Hvorfor? Fordi Gud vil møde dig der – og han kan oven i købet skabe kontakt med andre søgende, som hungrer efter at kende Jesus bedre.