Få Fred

David Wilkerson (1931-2011)

Jesus døde på korset for at du og jeg kan få fred med Gud. Og nu er han i himlen for at den fred bevares for mig og i mig. Den fred vi har med Gud gennem Kristus adskiller vores tro fra alle andre religioner.

I alle andre religioner end kristendommen, bliver spørgsmålet om synd aldrig afgjort. Syndens herredømme er ikke brudt. Derfor kan der ikke blive fred: ”Der er ingen fred for de onde, siger Herren.” (Esajas 48:22). Men vi har en Gud, som giver fred ved at tilgive synd. Det er selveste årsagen til at Jesus kom til jorden: for at bringe fred til en urolig, frygtfuld menneskehed.

Hvordan bevarer Jesus Guds fred for mig? Han gør det på tre måder:

For det første, Kristi blod fjernede al skyld for min synd. Således siger Paulus, ”Han er vores fred” (Ef. 2:14). Jesus gav mig fred gennem sit blod.

For det andet, Kristus bevarer min fred og glæde ved at tro: “Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så at I bliver rige i håbet ved Helligåndens kraft!” (Rom. 15:13).

For det tredje, Jesus får mig til at glædes ved håbet om at komme ind i herligheden: ”… Vi glædes ved håbet om Guds herlighed.” (Rom. 5:2) (eng. oversættelse)

Enkelt sagt, er fred fravær af frygt. Og et liv uden frygt er et liv fyldt med fred.

Da Jesus steg op til himlen, solede han sig ikke bare i den herlighed, som Gud skænkede ham. Nej, han gik til Faderen for at opretholde den hårdt vundne fred, han opnåede for os på Golgata.

Vores Frelser lever i Herlighed lige nu. Og han er både helt Gud og helt menneske, med hænder, fødder, øjne, hår. Han har også naglemærkerne på sine hænder og fødder, og arret efter såret i siden. Han har aldrig kasseret sin menneskelighed; han er stadig en mand i herlighed. Og lige nu er han vores mand i evigheden, som arbejder på at sikre sig, at vi aldrig bliver frastjålet den fred, han gav os, da han steg til himmels. Han tjener som vores ypperstepræst, involveret i at bevare sit legeme på jorden med sin fred. Og når han kommer igen, ønsker han at finde os med ’sin fred’, (2. Peter 3:14).