Paulus, som var pastor, ældste og apostel, havde opbygget en menighed i Korinth. Han havde stor omsorg for folk i sin menighed, og han havde et særligt budskab til dem: "Om jeg uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet." (1. Kor. 13:3).
Paulus underviste ofte i læren, men denne gang talte han direkte til 'familien' – lokale mennesker som mødtes med hinanden. Han opfordrede dem til at blive sundere troende, og han ønskede, at forsikre dem om, at han elskede dem utrolig meget – ligesom de skulle elske hinanden. Verden er fyldt med splittelse og afvisning, så nye troende har brug for at møde noget helt andet end dette i menigheden.
For nogle er det lettere at elske folk i Afrika, Indien eller Kina, end det er at elske hinanden i Kristi legeme. Folk har problemer, og de er ikke altid trofaste og kærlige eller tilgivende. Så nogle gange kan det være svært, at forblive i Kristi kærlighed til dem. Men det var, hvad Gud har kaldet os til. Og det var det, Paulus talte om her. Du kan slide dig selv op ved at evangelisere og missionere i din by, med passion og kaldelse, men hvis du ikke elsker dem, der er omkring dig, er det slet ikke effektivt.
Vi kan omvende folk til kristendommen, men i vores hjerter må vi have kærlighed til hinanden. Jeg længes efter, at alle kristne må have en evangelisk, brændende passion for at række ud til de fortabte, fattige og trængende, men jeg ønsker også at se dem fyldt med kærlighed. Jo mere vi seriøst bestræber os på at være sådan en del af Kristi legeme, som Paulus beskriver her, des sundere bliver menigheden, og igen, des sundere bliver de nye disciple.
Sundhed smitter ligesom sygdom gør det, så lad os gøre en indsats for at sprede Herrens kærlighed og glæde til dem, der er omkring os.