Vi har en omsorgsfuld, kærlig Far, som bliver rørt over vores skrøbeligheder. Selv Jesus græd i sin prøvelses stund. Han kender vores smerte fra sig selv, og han har sendt sin Hellige Ånd til at trøste os, og tale håb og fred til vores sjæl.
Interessant er det, at verden iagttager os, når vi står overfor udfordringer, og forventer vi synger en sang, selv i den værste stund. Det ser vi et eksempel på i Skriften.
"Ved Babylons floder sad vi og græd, når vi tænkte på Zion; i poplerne derovre hængte vi vore citere. For vore fangevogtere krævede, at vi skulle synge, vore plageånder krævede glædessang: »Syng for os af Zions sange!« Hvordan skulle vi kunne synge Herrens sange på fremmed jord?" (Salme 137, 1-4).
Denne salme beskriver Israels fangenskab i Babylon, da Guds folk havde mistet alt, inklusive deres hjemland. Alligevel ønskede deres fangevogtere at høre de sejrssange, som israelitterne var så berømte for. "Syng for os! Vi har hørt om de skønne sejrssange, I synger til Gud. Så spil dem for os!" Jeg tror ikke, at dette krav udelukkende var en hån mod jøderne; babylonerne ønskede virkelig at høre et vidnesbyrd. Deres egen religion havde efterladt dem med tørre, med tomhed og håbløshed.
Også i dag kræver verden en sejrssang fra Guds folk. Hvad de i virkeligheden vil vide er, "Hvordan vil du reagere i denne nuværende krise? Vi har hørt, at du tror, Gud er trofast og kraftfuld. Så stoler du på ham når krisen rammer? Var dine sange om udfrielse i gode tider ligesom en barnlig fantasi? Eller holder din tro virkelig, når de hårde tider kommer?
Vores samfund er desperate efter at finde håb og fred i disse urolige tider. De længes efter den sandhed, der står skrevet i Esajas 26, 3: "Du bevarer freden, for de stoler på dig."