Dit ægteskab kan lykkes

Dette budskab er for ægtemænd og hustruer, som ønsker deres ægteskab skal lykkes. Det er også for dem, som er gengift og finder det er nødvendigt, at arbejde hårdt eller endnu hårdere for at få det til at lykkes anden gang. Budskabet er også til singler, som håber at få sig et godt kristent hjem en gang i fremtiden.

Dette budskab er kun for de ægtefolk, som ærligt ønsker det skal lykkes. Det er ikke til dem, som leder efter en vej ud af deres ægteskab, eller ønsker at finde en måde hvorpå de kan eksistere i et dårligt forhold.

Jeg kender ikke til nogen stærke ægteskaber, som ikke er blevet alvorligt testet. Ægtemænd og hustruer, som oplever lidelse, smerte, misforståelser og fristelser – kan sammen løfte sig op over det hele, og glædes over et ægteskab, som er både smukt og holdbart. Nøglen til det er den måde hver part reagerer på krisen.

Det er i særdeleshed sandt, at færre ægteskaber holder i disse vanskelige tider. Skilsmisse-procenten er skræmmende høj – og det kommer tættere på os hver eneste dag. Det er næsten som en brusende flod, som er ude af kontrol, og som skyller fundamenter væk, som har stået i årevis. Selv ægteskaber, som har holdt i 30 eller 40 år, går i stykker.

De fleste selvhjælpsbøger til at redde ægteskaber er intet værd. Nogle gange tænker jeg, at forfatterne til disse bøger må have drømt sig til de ikke-testede, umodne instruktioner til hvordan man opnår ægteskabelig lykke.

Det forholder sig ikke sådan, at jeg ikke ønsker “eksperthjælp” til at forbedre mit ægteskab; det er bare sådan, at ganske få ægteskabsrådgivere er praktiske eller forholder sig til Skriften. For mig er deres metoder ubrugelige. Jeg har i stedet spurgt mange mænd og koner, om de vil dele deres hemmelighed med mig, om hvordan de har fået deres lange og lykkelige ægteskaber til at fungere. En mand fortalte mig, ”Jeg har været gift i 43 år nu, og det er smukkere og bedre end nogensinde før.” Denne mand har noget at sige, som jeg ønsker at høre. Disse to skønne mennesker er de sande eksperter.

De fleste af de ti gode råd til at få dit ægteskab til at fungere, har jeg fået af mænd og koner, som har haft et langt og succesfyldt ægteskab. Nogle af rådene har jeg lært i mit eget ægteskab, når min hustru og jeg har kæmpet for at opnå en kærlighed som holder.

Her er TI GODE RÅD TIL HVORDAN DIT ÆGTESKAB KAN KOMME TIL AT FUNGERE, som du kan overveje og bede over.

En sød ung kone, hvis skilsmisse ville være endelig indenfor en uge, betroede os, “Jeg ønsker, jeg aldrig havde brugt ordet skilsmisse. Vi har kun været gift I fem år, men vi skændtes hele tiden. Det var slemt, og en dag røg det bare ud ad munden på mig – “Jeg tror vi skal blive skilt.” Først var vi begge chokerede. Vi havde slet ikke tænkt på skilsmisse indtil da. Men efter chokket havde fortaget sig, opdagede jeg, at et skilsmisse-frø var blevet sået. Det var nemmere at sige det næste gang. Efter få uger var det det eneste vi talte om. Frøet groede sig stort og stærkt, indtil det kvalte vores ægteskab.”

Andre, som er blevet skilt, fortæller mig det samme. “Fortæl alle,” siger de, “at man aldrig skal sige ordet ‘skilsmisse’. Der er noget fatalt ved at bruge det ord. Lad dem ikke så det frø – det gror for vildt og for hurtigt.”

Jeg er enig! Bibelen siger, “Liv og død er i tungens vold, de, der er venner med den, nyder dens frugt” (Ordspr. 18, 21).

Være ærlig når du er uenig. Sæt ord på din smerte. Vis dine følelser. Gud vil hjælpe dig med det, hvis du ikke kan. Mennesker, som hober følelserne op indeni sig, er kandidater til at få alle slags sygdomme. Mange ægtepar, som har voldsomme uenigheder, har en tendens til at tro, at de på en eller anden måde er blevet allergiske overfor hinanden. De tænker, “Åh nej, nu igen. Det er håbløst. Vi må have mistet vores kærlighed til – og vores respekt for hinanden.”

Drop det teatralske. Du er kun et menneske, og du kan lige så godt indse, at du vil have uoverensstemmelser en gang imellem fra nu af og til du bliver kaldt hjem til himmelen. Lær at få det ud, hurtigt. Overvej aldrig at droppe dit ægteskab fordi du har stadig har svært ved kommunikation. Mennesker, som leder efter det perfekte forhold uden skænderier, kan kun blive skuffet.

Men det vigtigste er, at I ikke “smider bomben” når I diskuterer eller er uenige. Alle ægtemænd og koner ved hvad det vil sige, at blive trådt for nær. Jeg kan for eksempel ikke fordrage, at blive kaldt ‘forloren.’ Det er en bombe for mig, og min kone ved det. Og hun plejede, at bruge det mod mig som ‘en trumf’ i et skænderi. Når jeg ønskede at give igen, smed jeg en bombe til hende. Jeg ville sige, “Gwen, du er ved at blive tyk.” Så løb hun grædende ud ad rummet, og jeg vidste, at bomben havde ramt hende. Tak Gud, at vi er vokset fra at være så barnlige. Men vi har stadig vore uenigheder.

Det er vigtigt aldrig at lade solen gå ned over ens vrede. Vær lidt humoristisk omkring det. Tag luften ud af din opblæste attitude. Le ad hvor dumme I begge har været. Lær at indrømme, at ‘vores ægteskab stadig er godt – vi har bare haft en kommunikationsfejl.”

Bibelen giver det bedste råd af alle – “Det er en ære for en mand at afstå fra strid, det er alle de dumme, der ypper kiv” (Ordspr. 20, 3).

Humoristiske typer, som gør sig lystige på deres partners bekostning, tænker på det som ‘bare’ en joke. Det er det ikke! Det er nedværdigende og farligt. At joke med de dumme ting din mand eller kone har gjort derhjemme, er en anden måde at tryne dem på. Bag de fleste af disse jokes er der en ånd af vrede og ondskabsfuldhed. Det er en måde hvorpå man ikke lader dem glemme deres fejltagelser. Det er en måde at bringe dette fejltrin op igen og igen, så alle kommer til at vide om det.

Bag al latteren kan der være en hæslig smerte. At være centrum for spøgefuldheder, kan føles som at blive slået midt i ansigtet. Hvor ofte har du hørt en mand i nærheden sige, “Hør lige hvad min kone gjorde i går. Det er det tåbeligste, du endnu har hørt.” Og så fortsætter han med at fortælle hver en pinlig detalje. Eller hun vil sige, “Min mand er en gammel gris. Han tænker kun på sex.” Men det er ikke en joke. Ægtemænd og koner, som respekterer hinanden, gør ikke noget så tåbeligt. Der er ingen stil over det. Du kan joke med hvad som helst – men aldrig din kone eller din mand. Humor – ja! Jokes – aldrig!

Hvor er det sørgeligt, at nogle mænd og kvinder mener, det er deres kald at sikre, at deres partner holdes nede. De piller konstant ned, så deres partner ikke tror for meget om sig selv.

En midaldrende kvinde fortalte mig, “En eller anden må jo sørge for, at holde min mand på plads. Han får så meget opmærksomhed fra andre, at han en gang imellem skal pilles lidt ned. Ellers bliver han for opblæst. Jeg ved lige hvordan det skal gøres.”

Hvor trist! En dag vil denne mand gå fra hende, og søge en kvinde som vil bygge ham op. Mænd især har sådan et behov for at blive opmuntret og få ros. Det er ikke en synd, at bygge hinanden op med ægte komplimenter. Der er ikke nogen grund til at lyve, eller være halvhjertet omkring det.

Enhver som kan afgive et helligt løfte for livet foran alteret, bør også kunne se noget der er godt nok i sin partner til at kunne tale om det.

En fraskilt kvinde fortalte mig for nylig, “Det er tre år siden min mand forlod mig. Jeg ønsker, han ville komme tilbage. Ensomheden er ubærlig. Der er en million ting, som jeg glemte at sige til ham. Hvis jeg bare havde ladet ham vide hvor god han egentlig var på så mange måder. Sikke et fjols jeg var – jeg kunne aldrig give ham en kompliment; jeg var altid på nakken af ham; pegede på alle hans fejl. Nu ser jeg mænd og koner, der behandler hinanden så koldt, og jeg ønsker at skrige til dem, “Vågn op før det er for sent.” Drop sarkasmen og opmuntre hinanden.”

Hustruer har tendens til at blive lige så smukke som de komplimenter deres ægtemænd giver dem. De stråler, når de får at vide, hvor attraktive de er. Og mænd vil gøre hvad som helst for at leve op til de komplimenter og den ros de får af deres stolte kone.

Bibelen siger, “Æbler af guld på billeder af sølv: ord talt på rette vis” (Ordspr. 25, 11”).

Det siges, at “hvis det virkelig er kærlighed, sæt den fri – og den vil altid komme tilbage. Hvis ikke, var det slet ikke kærlighed.” Der er en god portion sandhed i det.

En kærlig ægtemand på 45 år betroede mig sin hemmelighed til sit stabile ægteskab. “Jeg mener, det er mit privilegium og min pligt at skabe en atmosfære i mit hjem, som gør at min hustru kan udvikle sit fulde potentiale. Hun hjælper mig til gengæld med at udvikle mit.”

Med hans opmuntring,var hun aktiv i menigheden. Hun havde frivilligt arbejde på et hospital og hun havde sit eget sted hvor hun nyder at være. Han sagde, at hun var en bedre hustru, fordi hun havde det godt med sig selv. Hun blev ikke kvalt af en mand, som kun var interesseret i sine egne mål.

Jalousi er et fangenskab – det er den mest kvælende menneskelige følelse som findes. Ægtemænd og koner, som frygter at miste deres ægtefælles kærlighed, forsøger at overkompensere ved at holde for meget fast. Det bliver et jerngreb. En kvinde, som tænker ved sig selv, “Jeg vil ikke lade ham ude af syne!” udtrykker faktisk sin frygt for at miste sin mand. En mand, som ikke vil give sin hustru plads til at vokse og udtrykke sig, vil en dag afsky den kedsomhed og snæversynethed, som han selv har påtvunget hende.

De frugtbareste af alle ægteskaber er dem, hvor både manden og kvinden overgiver sig til Guds varetægt, og som virkelig sætter hinanden fri til at vokse og modnes. Hvis Gud ikke kan holde jer sammen, så kan charme og sex heller ikke. Uden frihed kan der ikke være nogen vækst. Det handler ikke om frihed til at flirte eller komme i lag med andre – men om frihed til at tage i mod nye udfordringer og sætte nye mål.

Sand frihed er baseret på tillid, og tillid kommer af at føle sig sikker i den andens kærlighed.

Bibelen siger, “Nej, den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed, og bryde hvert åg” (Esajas. 58, 6).

“Love Story” var en film, hvis tema var, “kærlighed er, at man aldrig behøver sige undskyld.” Det er en løgn fra helvede. Ifølge Guds Ord er kærlighed netop, at lære, at sige undskyld.

 

En harmdirrende ægtemand sagde, “Jeg forlod min kone i aftes. Hun havde altid ret, og jeg tog altid fejl. Nu er det slut. Jeg vil aldrig lade hende behandle mig på den måde igen. Jeg ved, jeg har ret i denne sag. Jeg er altid den, som skal give sig først. Men denne gang bliver det hende, der må komme kravlende og indrømme, at hun tog fejl.”

 

Sammen med det at lære, at sige “undskyld”, skal ægtemænd og koner lære at sige, “Jeg tilgiver.” Gud advarede os, og sagde, at vores tilgivelse fra vores Himmelske Far, er afhængig af, at vi er villige til at tilgive dem, som har gjort os fortræd.

“Når I står og beder, skal I tilgive, hvis I har noget mod nogen, for at også jeres fader i himlene kan tilgive jeres overtrædelser. Men hvis I ikke tilgiver, vil jeres fader i himlene heller ikke tilgive jeres overtrædelser” (Mark. 11, 25-26).

Har din mand eller kone snydt dig? Er du blevet såret af utroskab? Opdagede du ved et tilfælde deres hemmelige affære? Var der ægte anger? Arbejder du for hårdt på at tilgive og glemme?

Du glemmer det måske aldrig – men du må lære at tilgive. Så længe du lever, bliver du måske plaget af billeder af din mand eller kone i en andens arme. Det er måske smerteligt og du sørger over det. Men hvis hun eller han har udvist sand gudfrygtig sorg over det skete – og på alle måder har bestræbt sig på at gøre det godt igen – må du tilgive. Og mere end det, du må en gang for alle holde op med at bringe fortiden op igen. Tusinder af ægteskaber har overlevet utroskab, men kun fordi gudfrygtig sorg over synden har været efterfulgt af gudfrygtig tilgivelse. Hvis du bliver ved med at trække den grimme fortid frem, vil ægteskabet være i fare.

Bibelen siger, “Et menneskes klogskab får ham til at holde igen på vreden, han sætter en ære i at bære over med overtrædelser” (Ordspr. 19, 11).

Gå ikke fra din partner, og luk dig aldrig inde i dig selv, når tingene bliver svære. Det, at fryse partneren ude med tavshed, er en af de største trusler mod ægteskabet. En ung kone bad mig om at “tale hendes mand til fornuft.” Han var næsten to meter høj og vejede omkring 100 kg. “Når vi er uenige”, sagde hun, “Så klapper han helt i. Han går bare ud ad døren, og overlader mig til mig selv. Når han er kølet ned, kommer han hjem. Men han er iskold indtil jeg har gjort det godt igen. Han kan gå i dagevis uden at sige et ord. Jeg hader det. Jeg ville hellere have, at han råbte op eller endda slog mig – Jeg kan ikke klare det mere.”

Det er en dødssynd, at sige til din mand eller kone, “Lad mig være. Jeg vil ikke snakke. Jeg er i krise – lad mig klare det selv. Jeg gider ikke være sammen med nogen lige nu.” Det er ikke kun dumt – det er en uhørt adfærd. Handler ægteskabet ikke netop om, at vi skal dele med hinanden, og hjælpe hinanden gennem kriserne?

Jeg har hørt alle mulige undskyldninger: “Det er den tid på måneden.” “Jeg er i en livs-krise.” “Jeg har det ikke godt.” “Jeg har haft en dårlig dag.” “Jeg har det psykisk dårligt.” Men ingen af disse undskyldninger giver dig moralsk ret til at lukke en ude, som elsker dig. Lad altid din hjertes dør stå åben til at tage imod hjælp, når du har brug for det.

Bibelen siger, “En åben by uden mur: en mand uden selvbeherskelse” (Ordspr. 25, 28).

Hvis glæde i Herren er jeres styrke (Neh. 8, 10), skal stærke ægteskaber være omgivet af glæde. Når ægteskaber mister glæden, bliver det svagt og sårbart. Vis mig et lykkeligt hjem, og jeg vil vise dig et hjem, hvor et glad ægtepar står ved roret.

Ægtemænd og hustruer, som ikke længere ler og leger sammen, elsker ikke længere hinanden. Der er en barnlig glæde over ægte kærlighed. Jeg er kommet til den konklusion, at vores ægteskaber lider under for mange mænd og kvinder, som er for tørre og alvorlige - som ikke leger og griner sammen.

Selvfølgelig er der problemer. Der er sygdom, uforudsete problemer, økonomiske problemer, misforståelser, smerte, og sågar dødsfald. Men livet går videre – og det er en skam, at så mange par ikke nyder livet. De håber, de en dag vil blive glade og tilfredse – når alle regningerne er betalt og børnene er vokset op, eller når de går på pension. Men livet går så hurtigt, og det eneste man ser er rynkerne og bekymringerne i deres ansigter.

Nej tak! Ikke hos mig. Fremtiden er lige nu. Gud er på tronen og har alt under kontrol. Tak Gud for en partner, som elsker mig. Jeg vil nyde hvert minut. Jeg vil glæde mig! Der er en tid for gråd, men der er også en tid for glæde. Det gode overskygger det dårlige – så se op og lev!

Bibelen siger, ”Glad hjerte giver godt helbred, modløshed udtørrer knoglerne” (Ordspr. 17, 22).

Der er altid en eller anden, som er ivrig efter at give råd og vejledning til en mand eller hustru, som har det skidt. Og når der ikke er nogen at snakke med derhjemme, går mange ud og søger en ven andetsteds – “kun en at snakke med.” Det er næsten altid sådan utroskab begynder.

Kirkekor kan være et arnested for utroskab, hvis lederen ikke er en overgivet Guds mand. Mænd og koner, som har problemer derhjemme, kan næsten altid finde en der, som viser dem sympati. Det sker også på jobbet, på kontoret – alle steder, hvor mennesker arbejder tæt sammen. Det er særligt slemt nu om stunder, hvor så mange mennesker leder efter en eller anden, som kan hjælpe og vejlede dem. Hemmelige affærer begynder uskyldigt nok. Man taler kun om de problemer, man har til fælles. Så begynder man at finde trøst hos hinanden. Og alt for ofte ender det med, at man bliver tiltrukket af hinanden, hvilket fører til utroskab.

Fortæl aldrig nogensinde om dine ægteskabelige problemer til tredjepart. Ikke engang din nærmeste ven af samme køn. De er som regel de første til at fortælle omverdenen om dine problemer, og de vil være i stand til at såre dig, når du har allermest brug for dem.

Vend dig til Jesus! Han siger det ikke til nogen – kun til Faderen! Det er sandt, at der er så få at tale med om dine problemer. Men ægtemænd og hustruer burde være de bedste venner. De burde vende sig til hinanden. At vende sig andre steder hen, bringer til fald.

Bibelen siger: ”Falskheds brød kan smage dejligt, men bagefter fyldes munden med grus” (Ordspr. 20, 17).

Adam og Eva bragte bedrag ind i deres ægteskab og deres oprør forværredes af, at de skjulte sig for Gud. Gud skjuler sig aldrig – det gør kun mennesket. Men Gud var dybt involveret i dette første ægteskab mellem den første mand og den første kvinde. Og han er lige så interesseret i ethvert kristent ægteskab i dag.

Intet ægteskab kan klare sig i dag, hvis en eller begge parter skjuler sig for Gud. Vis mig et ægteskab, hvor parterne ikke befinder sig tæt på Jesus, og jeg vil vise dig et ægteskab med meget lille chance for at overleve. Mindst en af parterne må være i tæt daglig kontakt med Herren. Der må være en hotline til tronsalen. Det virker bedst, når både manden og hustruen taler med ham - men hvis der er en af parterne, som løber væk fra Gud, så er det endnu vigtigere, at den anden part er i stand til, at løbe ind i lønkammeret for at få hjælp og vejledning. En bedende hustru kan ofte redde et ægteskab – og ligeså kan en bedende ægtemand.

Kærlighed er ikke nok til at gøre et ægteskab stærkt – kun Guds kraft kan gøre det. Den kraft er virksom lige nu. Den heler og bevarer ægteskaber! Skilsmisse er resultatet af, at en eller begge parter har mistet deres tro. Men der hvor Jesus er Konge, kan ægteskabet lykkes!

”Ham, som formår at værne jer mod fald og stille jer over for sin herlighed, uden fejl og fulde af jubel” (Judas 24).