Der findes tilsyneladende forfalskninger af næsten alt i dag. Det plejede at være sådan, at når man gik ned ad på gaderne i New York City, så stødte man på gadesælgere med "autentiske" Rolex ure, designer tasker, smykker og andre ønskelige varer. De så godt ud, men de var billige efterligninger af den ægte vare.
Men der er en ting, som ikke kan forfalskes, og det er sand åndelighed. Engang imellem får nogle kristne denne overbevisning: "For virkelig at ære Gud, skal vi gå tilbage og genoptage den tidlige kirkes skikke og ceremonier." Så indfører de alle de kendte programmer fra den apostolske kirke på disciplenes tid. De indsætter ældste, diakoner og biskopper og sætter "guddommelig orden" på dåb og nadver, præcis som den tidlige kirke gjorde - men det er kun en kopi, en død religion uden Helligånden.
Moderne religiøsitet tror, at hvis man bare bibringer folk viden om skriften og bibelske principper, så bliver de åndelige. Folk tager på bibelskoler og seminarer, hvor de lærer skriften at kende, hvor de lærer at prædike, døbe og administrere. De bliver formet til at blive teologer, pastorer og missionærer. Men sandheden er, er intet menneske eller institution har magten til at frembringe åndelighed i nogen. Det er kun Helligånden, der kan det.
Den åndelighed, som Helligånden frembringer, er et dybt usynligt arbejde i hjertet. Paulus siger, "Vi ser ikke på det synlige, men på det usynlige." (2. Kor. 4:18). I kontekst til det skriftsted taler Paulus om lidelser, hvor han siger, "Det er kun Helligånden som kender alt det, vi står overfor. Og det er her sand åndelighed bliver manifesteret – i lidelsens smeltedigel."
Det er ikke alle, som lider, der bliver åndelige. Mange bliver i stedet bitre, forhærdede og vrede på Gud og verden. Men de, som bøjer sig for Helligåndens ledelse, kan imødegå prøvelser i tillid til, at Herren frembringer noget i dem, så de kommer ud af lidelsernes smeltedigel med stærk tro.