Jeg takker min Gud, hver gang jeg mindes jer, og … at I har været med i det fælles arbejde for evangeliet lige fra den første dag indtil nu." (Fil. 1:3-5).
Paulus takker Gud for det fællesskab, de kristne har – at de deler med hinanden – at han og Filippermenigheden glædes ved at vandre sammen i tro. Dette evangeliske fællesskab er uforligneligt. Det er kraftfuldt, fordi det er født ved foden af Jesu kors. Gennem ham kommer mennesker fra mange forskellige samfund, stammer og tungemål sammen som ét legeme.
Vi læser videre: "Gud er mit vidne på, hvor meget jeg længes efter jer alle med Kristi Jesu inderlige kærlighed. Og det beder jeg om, at jeres kærlighed stadig må vokse og blive rig på indsigt og dømmekraft, så at I kan skønne, hvad der er væsentligt, og være renfærdige og uden anstød på Kristi dag." (1:8-19). Paulus fandt glæde ved fællesskabet med de troende – de havde været oprigtige og standhaftige fra dag et. De havde kommunikeret med ham, da han var alene i fængsel, og han var dem dybt taknemmelig.
Paulus takkede Gud for sine venner, som havde holdt ved gennem årene. Helligånden havde knyttet deres hjerter til hinanden, og de var blevet ét i Kristus. Paulus ønskede, at hans kærlighed til sine med-troende ville vokse sig endnu stærkere.
Også i dag ønsker Herren, at hans børn er i et fællesskab, hvor de elsker og støtter hinanden. Det vil ikke alene styrke dem i deres vandring med ham; et bibelsk fællesskab er også et vægtigt vidnesbyrd for verden.
Kæmper du med at få et fællesskab med dine med-troende? Jeg vil opmuntre dig til at relatere til Guds folk på en ny måde. Du kan ikke alene give til andre; de kan også berige din vandring med Frelseren. Og sammen kan I knytte et endnu stærkere troens bånd. Herren vil krone dine anstrengelser med sin velsignelse, "så din kærlige vokser sig større og større."