Da hyrderne kiggede på babyen i krybben, så de en Frelser, som ville befri hele menneskeheden. Da de vise mænd kom til ham, så de en Konge, som ville besejre døden. Og da profeterne så ind i fremtiden, så den en Befrier som ville åbne fængselsdøre, løsne lænker og sætte fangne fri. De havde alle deres vision af hvem Jesus var, og hvorfor han kom.
Kristus blev født ind i en vantro verden, hvor Guds folk levede under Romerrigets besættelse. Israels religiøse ledere gav ikke meget håb. Farisæerne troede, at frelse kunne opnås gennem gerninger, hvorfor de havde omdannet Guds love til et højtravende, stivnet system af umulige regler. Og saddukæerne troede ikke en gang på opstandelsen. Faktisk var der meget få mennesker, som havde en vision om en evig eksistens. Det var til dette mørke Jesus kom.
Når vi kigger ned i krybben, ser vi Kristus som broen mellem jorden og himlen; han rækker over dødens afgrund, som skiller det midlertidige jordiske liv fra det evige liv. En dag skal vi krydse den bro, og det vil ske på et øjeblik: ”Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles:” (1. Kor. 15:51-52).
Vi kan gruble over sådanne mysterier, men sandheden er, at vores fantasi simpelthen ikke kan forstå Guds herlighed og kraft. Vores hjerner er for begrænsede. Men vi kan være sikre på en ting: fordi Jesus kom til jorden, kommer der en ny verden. Det er en verden uden synd, fattigdom eller sygdom. Vores Frelser blev født for at bringe liv – evigt liv. Så lad os i denne jul have opstandelsen på sinde. Et sind og et hjerte fyldt af håb for et liv, som er tilgængeligt for os, på grund af Kristusbarnet , som blev født i en stald.