For 35 år siden lagde Gud mig på hjerte, at grundlægge et drengehjem i Amityville i New York på Long Island. Jeg følte stærkt, at Gud stod bag dette arbejde. Men efter bare halvandet år stilede myndighederne nogle umulige og strenge krav til hjemmet. De sagde, at vi skulle ansætte en psykolog på fuld tid, såvel som en rabbi eller en præst, hvis vi optog drenge, som var jøder eller katolikker. Vi havde ikke råd til at arbejde under disse forhold, så vi lukkede stedet.
Vi havde kun fået fire drenge ind i den korte tid, vi havde åben. Og efter vi lukkede, mistede jeg kontakten med dem. Jeg havde altid troet, at det foretagende var en af de største fejltagelser. I mere end tre årtier undrede jeg mig over, hvorfor Gud tillod, at vi gik i gang med den opgave.
Men i sidste uge modtog jeg et brev fra en mand ved navn Clifford. Han skrev følgende:
"Bror David, jeg var en af de fire drenge, som blev sendt til Amytiville for 35 år siden af Nassau County Children's Agency.
"Min far og mor var jødiske, men de gik fra hinanden, og min mor giftede sig igen. Hun var sådan en rebel, at hun sendte mig til en katolsk skole. Jeg kom ind i den katolske kirke da jeg var elleve år gammel.
"Umiddelbart efter blev mit hjem dysfunktionelt. Jeg skulle gøre rent, lave mad, passe min lillebror og min mor alt imens jeg passede en avisrute tidligt om morgenen. En gang måtte jeg bryde døren op ind til min mors soveværelse. Her fandt jeg hende liggende på gulvet med fråde om munden. Der lå mange tomme pilleglas omkring hende.
"Jeg kom i en stor katolsk katedral. Jeg skriftede, jeg havde gjort knæfald og bedt min rosenkrans. Men jeg var bange for Gud. Jeg var overbevist om, at han var ligeglad med mig.
"Hverken jeg eller min mor vidste, at socialarbejderen kom for at sende mig til dit drengehjem. Men jeg var desperat for at komme væk fra min stedfars mishandling, fra fattigdommen og min mors selvmordsforsøg. Så jeg fulgte med og endte i dit drengehjem.
"Dine medarbejdere var så kærlige og rare. De lærte os Bibelen at kende og tog os med i kirke. En dag tog de os med hen til en lille menighed, som holdt et teltmøde. Jeg var så bitter indeni og så modløs. Det var i denne lille menighed, at Helligånden begyndte at tale til mit hjerte. En nat kunne jeg ikke modstå længere. Alle disse års smerte, forvirring og håbløshed kom op til overfladen. Jeg følte, jeg skulle kvæles.
"Så hørte jeg prædikanten sige, "Jesus elsker dig." Jeg faldt på mine knæ og bad, "Gud, jeg er ikke sikker på du findes eller at du lytter til mig. Men hvis du findes, så tilgiv mig og hjælp mig. Jeg har brug for, at der er nogen der elsker mig. Fordi jeg er så bitter, så forkastet og fyldt af uro."
"Med det samme føltes det som om nogen hældte varm sirup på mit hoved, og det flød ned over min krop. Al bitterhed smeltede bort. Fra den dag af ejede Gud mit hjerte fuldt og helt.
"Bror David, det var 35 år siden. Nu har Gud kaldet mig til at prædike og han kalder mig til en fuldtids-tjeneste. Jeg fandt dig via Internettet. Dette takkebrev har rumsteret i mig i årevis. Jeg ønsker bare, at sige tak fordi du tog dig af mig. Du kender Guds kærlighed."
Denne mands brev beviser, at intet vi gør forgæves for Kristus. Dette drengehjem var ikke en fejl, fordi en fortabt og forvirret jødisk dreng opdagede Guds kærlighed der. Inden han kom til os, havde han kun kendt til frygt for Gud.
Hvor er det trist, at så mange millioner mennesker som Clifford vokser op uden at kende noget som helst til Guds kærlighed. De har aldrig haft kærlige forældre, så de ved ikke, hvordan de skal relatere til Guds kærlighed. De lever livet igennem i frygt, forvirring og forkastelse.
Men det er lige så tragisk, at rigtig mange troende, som har smagt Guds kærlighed, aldrig har lært hvordan de skal komme ind i hans kærligheds fylde. De kender læresætningerne om Guds kærlighed. De har ofte hørt prædikener om den, alligevel ved de intet om at blive bevaret i hans kærlighed.
Helligånden rørte for nylig min ånd omkring hans kærlighed. Han ledte mig til et skriftsted i Judas Brev: "Men I, mine kære, skal opbygge jer selv på jeres hellige tro og bede i Helligånden. Bevar jer selv i Guds kærlighed, mens I venter på, at vor Herre Jesu Kristi barmhjertighed fører jer til evigt liv." (Judas 20-21). Da jeg læste disse vers, hørte jeg Helligånden hviske stille til mig:
"David, du er endnu ikke kommet ind i min kærligheds og glædes fylde. Teologien er rigtig nok - men du har ikke oplevet den utrolige glæde og hvile, som kommer af at bevare dig i min kærlighed. Indtil nu er det kun nået dig til anklerne. Men min kærlighed er et helt ocean, som du kan svømme i."
Bibelen er fyldt med sandheden om Guds kærlighed. Men der er stunder, hvor jeg tillader mig, at undre mig over, at Gud nogensinde kunne elske mig. Det er ikke fordi jeg betvivler hans kærlighed; det er mere en fejl fra min side i at bevare mig i den erkendelse og forsikring om hans kærlighed til mig.
Det er grunden til, jeg skriver dette budskab. Jeg ønsker, vi alle skal lære mere om hvordan vi bliver bevaret i Guds kærlighed.
Åbenbaringen om Guds kærlighed kommer delvis når vi bliver født på ny. De fleste kristne vil sige, hvis man spørger, at de ved, at Gud elsker dem fordi hans søn døde for dem. De vil citere Johannes 3, 16: "For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv."
Det er et vidunderligt øjeblik, når man griber denne sandhed. Pludselig går det op for dig, "Gud elskede mig da jeg var fortabt, ufærdig og fremmed. Og han beviste sin kærlighed til mig ved at ofre sin egen søn på min vegne."
Men få kristne lærer hvordan de bliver bevaret i Guds kærlighed. Vi ved noget om vores kærlighed til Herren. Men vi søger sjældent indsigt i Guds kærlighed til os. Hvis du spørger de fleste kristne, så kan de faktisk kun udpege få bibelvers om Guds kærlighed til os.
Men forståelsen af Guds kærlighed er hemmeligheden til at sejrende liv. Masser af kristne bliver åndeligt kolde og dovne fordi de er uvidende om Herrens kærlighed til dem. De ved ikke, at deres bedste våben mod Satans angreb er, at være helt overbevist om Guds kærlighed til dem gennem Helligåndens åbenbarelse.
Lad mig dele tre ting med dig, som Guds Ånd har vist mig om Guds kærlighed til sit folk:
I sin sidste bøn på jorden sagde Jesus, "Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt." Hvilken ufattelig tanke: Kristus var højt elsker af Faderen før skabelsen. Før der fandtes noget i kosmos. Før planeterne, solen, månen og stjernerne blev til. Før jorden blev skabt, før mennesket blev skabt - var Jesus elsket af sin Far.
Så bad Jesus denne bemærkelsesværdige bøn: "… ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os… Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét … for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig." (vers 21-23). Han bad også, "… jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.« (vers 26).
Ifølge Jesus er menigheden og Kristus ét i Guds øjne. Paulus illustrerer dette med at sammenligne med det menneskelige legeme. Hans siger, at Kristus er hovedet, og vi er hans krop - ben af hans ben og kød af hans kød. "Alt har han lagt under hans fødder, og han har givet ham som hoved over alle ting til kirken; den er hans legeme, fylden af ham, der skaber hele sin fylde af alle." (Ef. 1, 22-23). "For vi er lemmer på hans legeme." (Ef. 5, 30).
Vi kan uddrage af dette, at da Faderen elskede Jesus for evigt, så elskede han også os. Faktisk er det sådan, at når et menneske stadig kun er en tanke hos Gud, så har Herren allerede tal på os, og har en plan for vores genløsning: "For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed." (Ef. 1, 4).
Jeg tror på Guds ubegrænsede forudviden. Jeg accepterer, at Faderen fra evighed af har kendt alle, som ville svare på hans kald til at blive dannet i Kristi billede. I Salmerne skriver David, at han var elsket af Gud mens han stadig var i livmoderen.
"Det var dig, der hjalp mig ud af moders liv og gav mig tryghed ved moders bryst. Til dig var jeg overladt fra min fødsel, fra moders liv var du min Gud." (Salme 22, 10-11). "Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet." (Salme 139, 16). Her siger David, "selv før jeg blev født, vidste du alt om mig."
Gud har altid elsket både os og sin Søn - fordi hans kærlighed er evig, som han er: "Vor Herre Jesus Kristus og Gud, vor Fader, som har elsket os og i sin nåde givet os evig trøst og godt håb." (2. Tess. 2, 16).
Jesus gjorde sig ikke fortjent til sin Fars kærlighed ved at lade sig korsfæste, eller ved sin lydighed eller ved at elske sin Far. Ingen kan gøre sig fortjent til Guds kærlighed ved noget som helst han eller hun gør. Ligeså begyndte Gud ikke at elske dig den dag du angrede og tog i mod Jesus. Han begyndte ikke pludselig at elske dig, da du begyndte at adlyde hans Ord og vandre i hans Ånd. Du var allerede elsket. fra evighed af.
Hvor længe har Gud da elsket dig? Han har elsket dig al den tid, han har eksisteret - for Gud er kærlighed. Det er selveste hans natur. Han elskede dig som synder. Han elskede dig som foster. Han elskede dig før verden blev til. Der var ingen begyndelse - og der er ingen ende på den.
Hvornår vil Gud holde op med at elske dig? Han vil først stoppe når han holder op med at elske sin egen søn - hvilket er umuligt. Kristus siger, "(Gud) havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste." (Johs. 13, 1).
Nu kan vi bedre forstå hvad Judas mener, når han siger, "Bevar dig selv i Guds kærlighed." Han siger, "Bevar denne sandhed og slip den aldrig.
Kundskab om Guds kærlighed er til din hjælp og styrke. Det vil sætte dig fri og bevare dig i frihed. Apostlen Johannes tilføjer, "Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder… Vi elsker, fordi han elskede os først." (1. Johs. 4, 10 og 19).
Alle kan bevare glæden, når man 'svæver' højt i Helligånden, uden at blive prøvet eller fristet. Men Gud ønsker, at vi skal bevare os i hans kærlighed til enhver tid - specielt i vores fristelser.
Apostlen Johannes fortæller os ganske enkelt hvordan vi kan bevare os i Guds kærlighed: "Og vi kender og tror på den kærlighed, som Gud har til os. Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham." (1. Johs. 4, 16). Kort sagt, når vi 'hviler i Guds kærlighed', så bliver vi i Guds kærlighed.
Med ordet 'hvile i' menes her, 'at være i en tilstand af forventning'. Med andre ord, Gud ønsker, at vi skal forvente, at hans kærlighed bliver fornyet hver eneste dag. Vi skal leve hver dag i kundskab om, at Gud altid har elsket os og altid vil elske os.
I virkeligheden så siver vi ind og ud af Guds kærlighed alt efter om vi føler os oppe eller nede. Vi føler os trygge i hans kærlighed, hvis vi har gjort godt. Men vi er usikre på hans kærlighed når vi føler os fristet eller prøvet, eller når vi har svigtet ham. Men det er specielt der, vi skal stole på hans kærlighed. I disse skriftsteder fortæller han os, "Uanset hvilke prøvelse du er i, må du ikke tvivle op min kærlighed til dig. Hvis du aktivt stoler på min kærlighed, så lever du, som jeg ønsker, du skal leve."
Er du i en eller anden fristelse? Er du overvældet af et gammelt begær, som du hader? Er dit ægteskab i vanskeligheder eller din familie i kaos? Det er i sådanne tider, du har allermest brug for at bevare dig i Guds kærlighed. Du må vide, at gennem det hele, så elsker den evige Far dig stadigvæk.
Du undrer dig måske, "Mener du, at i sin kærlighed til mig, så overser Gud simpelthen alle mine fejl? Vender han det blinde øje til min synd?
Selvfølgelig ikke. Han vil tugte dig, men han vil altid irettesætte sine børn i stor kærlighed. "For Herren tugter den, han elsker, han straffer hver søn, han holder af. (Hebr. 12, 6).
Jeremias 31 er en vidunderlig illustration af Guds kærlighed. Israel var frafalden. Folket var blevet fede og velstående og beskæftigede sig med al mulig ondskab. De havde afguder og begik hor og utroskab. De glemte alt om den blide nåde, som Gud havde vist dem.
Pludselig blev deres begær bittert. De mistede al nydelse ved at forfølge deres kødelige appetit. Snart råbte de, "Herre, vi er fortabt. Vi har brug for dig for at vende om." Gud hørte deres angersråb og hans kærlige hjerte vendte sig til dem. Han tugtede folket med sin tugtende stav, og Israel råbte, "Du har tugtet mig, som en utæmmet kalv blev jeg tugtet. Lad mig vende om…" Jer. 31, 18).
Lyt til Guds ord her: "Så ofte jeg nævner ham, må jeg mindes ham; derfor skælver mit indre, jeg må forbarme mig over ham, siger Herren." (Vers 20)
Her er hvad du må vide om Guds kærlighed: Gud siger til sit folk, "Jeg må tugte jer og sige den barske sandhed til jer. Selv da I syndede imod mig, på trods af min nåde og barmhjertighed, jeg viste jer. I vendte jeg mod min kærlighed og afviste mig. På trods af dette har jeg medlidenhed med jer. Jeg husker jer i jeres kamp, og jeg vil have barmhjertighed med jer. Jeg vil tilgive og genoprette jer."
I Hoseas 3 portrætterer Gud Israel som en elskerinde. Han siger til Hoseas, "Gå igen hen og elsk en kvinde, som er en anden mands elskerinde, og som begår ægteskabsbrud. Sådan elsker Herren israelitterne, skønt de vender sig til andre guder…" (Hoseas 3, 1).
Gud instruerede Hoseas om, at give Israel et praktisk eksempel på sin kærlighed til dem, selvom de var ham utro. Hans sagde, "I har syndet mod mig på groveste vis, som en prostitueret på gaden. Men I er stadig gift med mig - og jeg elsker jer. Jeg vil være for jer. Nu skal I være for mig."
Vi ser denne betingelsesløse genoprettende kærlighed i et brev, som for nylig blev sendt til os af en søster i Kristus. Hun skrev: "For et år siden, da jeg var involveret i utroskab, skrev jeg et anonymt brev til jer, hvor jeg bad om forbøn. Jeg var så plaget på grund af dette svigt i mit liv. Jeg er virkelig født på ny, og Helligånden arbejdede med mig.
"Jeg er nu genforenet med min mand og min vidunderlige Herre. Vi havde virkelig behov for helbredelse på mange områder i vores liv efter 43 år sammen. Dine budskaber overbeviste mig sådan, og opmuntrede mig til at stole på Guds kærlighed. Jeg har lært mere end nogensinde, hvor meget Gud elsker mig."
Guds kærlighed havde en mægtig effekt på denne kvinde. Men at ignorere Guds kærlighed kan have præcis den modsatte effekt. Tænk over dette brev fra en anden kvinde:
"Jeg har ofte følt, at Gud var ude efter mig, for at straffe mig for alt hvad jeg gjorde. Derfor var jeg hård og ond mod andre. Forsøgte at 'banke dem på plads'. Jeg er træt af at være så fordømmende." Tak Gud, at hun ønskede at blive bevaret i Faderens kærlighed.
Ifølge Johannes er al Guds kærlighed i Jesus. Han skriver, "Af hans fylde har vi alle modtaget…" (Johs. 1, 16). Hvordan har vi modtaget Faderens kærlighed? Vi har opnået den ved at være i Jesus Kristus.
Men du spørger måske, hvorfor er det så vigtigt at vide, at Guds kærlighed bliver overført til os gennem Kristus? Hvilken indflydelse har det på vores daglige liv?
Denne viden er mere end bare et bibelsk koncept. Faktisk har viden om, at Guds kærlighed overføres til os gennem Jesus, alt at gøre med hvordan vi bevarer os i hans kærlighed. Ser du, det er ikke nok for mig at vide, at Gud altid vil elske mig og aldrig vil holde op med at elske mig gennem alle mine vanskeligheder. Han ønsker også, at hans kærlighed skal have en vis effekt på mig.
Hvordan har Guds kærlighed indflydelse på vores liv? Vi kan ikke se hen til mennesker for at få et eksempel på det. Mange kristne reagerer på åbenbaringen af Guds kærlighed ved at bruge den som en tilladelse til at synde. De overbeviser sig selv om, at "Gud elsker mig betingelsesløst. Han skal bevare mig på trods af mit drikkeri, utroskab og min nydelsessyge. Hans nåde er større end mine synder." Sådanne mennesker gør det på trods at Guds kærlighed.
Kristus er vores eksempel. Jesus har allerede fortalt os, at Faderen elsker os på samme måde, som han elsker sin søn. Hvilken indvirkning har Faderens kærlighed på Jesus?
Johannes skriver, "Derpå kender vi kærligheden: at han satte sit liv til for os…" (1. Johs. 3, 16). Her var frugten af Guds kærlighed i Jesus: Han ofrede sig selv for andre.
Anden halvdel af dette vers fortæller os om formålet med Guds kærlighed i vores liv. Det siger, "…så skylder også vi at sætte livet til for brødrene." (vers 16). Guds kærlighed leder os til at præsentere vore legemer som levende ofre.
Har du nogensinde tænkt over, hvad det virkelig betyder at sætte dit liv til for dine brødre og søstre? Paulus taler ikke om at blive martyrer på fremmed jord. Han taler ikke om organdonation. Og han mener ikke, at vi skal tage pladsen i stedet for en dømt kriminel på dødsgangen. Kun Kristus gav det offer.
Nej, den eneste slags kristen, som kan bringe liv og håb til sine brødre, er en død kristen. Sådan en tjener er død for denne verden - død for selvet, stoltheden og ambition. Han har overgivet sig fuldstændig til Guds vilje.
Denne 'døde' kristne har tilladt Helligånden at foretage en åndelig granskning af hans sjæl. Han ser fordærvet og ugudeligheden i sit hjerte. Og han går villigt til Guds alter og græder, "Herre, opslug mig. Tag det hele." Han ved, at kun ved renselse i Kristi blod kan han give sit liv for sine brødre.
Det er den absolut vigtigste sandhed, som gør mig i stand til at fortsætte åndelig krigsførelse. Jeg er helt overbevist om, at Gud er i stand til at tilgive og genoprette mig. At jeg vil have kraften til at modstå al fristelse. Jeg ved, han er med mig uanset hvad. Og han vil elske mig gennem alt. Jeg falder måske af og til. Men jeg ved, at han vil vente på mig efter kampen - og at jeg vil dukke frem igen ved hans kærlighed.
Jeg ønsker, at læse et stærkt brev, vi modtog fra en omvendt heks. Hendes beretning er en levende beskrivelse af en, som er blevet bevaret i Guds kærlighed:
"Kære pastor David. Jeg kom til Jesus for 20 år siden efter at have været heks i 10 år. Jeg læste tarotkort og holdt seancer i mit hjem. Jeg havde medgang, blev rig og kørte rundt i en dyr sportsvogn.
"Da jeg gav mit liv til Jesus, viste Satan sig for mig i mit soveværelse seks uger senere. Han sagde, at jeg kunne blive heks over hele syden, hvis jeg afviste Jesus. Han lammede mig fra halsen og ned og lænkede mig til sengen. Jeg kunne ikke se Jesus i rummet, men jeg kunne fornemme han var på vej. Han kom ind i rummet og kaldte Lucifer ved navn, og sagde, "Du kan ikke få hende. Hun er min." Satan forlod rummet som en hund der havde fået skæld ud. Han efterlod en hæslig stank.
"Nu har jeg tjent Herren i 20 år. Jeg ser så meget heksekunst i menigheden. Hver gang en person kommer til dig med en profeti eller et ord og fortæller dig noget om din fortid, som er under blodet og tilgivet, så er det en beslægtet ånd. Helligånden vil aldrig bringe noget frem fra din fortid, som er under blodet. Hvis han har glemt dine synder, som er blevet tilgivet, så kan det kun være djævelen der husker dem.
"Jeg ser også mange manifestationer i menigheden, som Helligånden burde have æren for, men hvor mennesker får al opmærksomheden. Helligånden kommer med et formål - én grund - og det er, at vende vores øjne mod Jesus. Hvis en manifestation centreres om en person, kan du være sikker på, at det ikke er fra Gud."
Denne kære kvinde er et stærkt, levende offer. Hun har stadig mange prøvelser. Hun er bundet til en kørestol og lever med voldsom fysisk smerte. Og nogle kristne fortæller hende, at hun stadig er under djævelens magt, siden hun ikke er blevet helbredt.
Men hun er overbevist om Guds kærlighed til hende. Hun ved, at hun er blevet tilgivet for sin involvering i heksekunst, og at hun er blevet fuldstændig udfriet af det. Og hun lader intet afholde sig fra, at tale sandheden i kærlighed til sine brødre og søstre. Hun sluttede sit brev med at sige, "jeg giver Gud æren for at vise sin kærlighed til mig."
Bevar dig selv i Guds store kærlighed til dig, som denne kvinde har gjort det. Det vil blive din styrke i alt.