"Og det er Ånden, som vidner, fordi Ånden er sandheden." (1. Johs. 5, 6).
Fro flere år siden blev jeg inviteret til at deltage i et vækkelsesmøde i en forstadskirke uden for New York City. Folk havde været helt vilde over en 'succesfuld kampagne', som var blevet afholdt af to unge mandlige evangelister. Til sidst valgte jeg at tage til et af deres møder, og jeg fik en plads oppe blandt lederne. Men jeg anede ikke, at jeg skulle komme til at opleve noget helt forfærdeligt!
Folk havde kaldt dette par for et 'kraftfuldt evangelistteam.' Den ene prædikede og den anden sang og spillede på orglet. Men da mødet begyndte, og jeg sad og observerede disse to unge mænd, så var der noget inden i mig som begyndte at røre på sig. Jeg følte mig utilpas.
Før den unge prædikant begyndte sin tale, så hidsede han tilhørerne op. Han havde en kasse fyldt med smukke gaver, som han hver aften delte ud til den, som havde flest gæster med. Det var brødristere, radioer og miksere - selv en cykel på den sidste aften!
Hans prædiken var ikke andet end den ene mere spændende beretning efter den anden. Tilhørerne elskede det - men jeg fik kvalme! Nu talte utilpasheden i mig højt og tydeligt: "Dette er ikke fra Gud - det er af kødet! Der sker noget ondt. Helligånden er ikke her. Disse to evangelister er homoseksuelle - og de bedrager alle!"
Jeg havde kvalme den aften og sørgede helt ubeskriveligt - men det var alt sammen på grund af, at Ånden arbejde i mig! Pastoren var helt vild med det store antal mødedeltagere, at han havde droppet al dømmekraft! Og folk elskede dette kødelige show fordi de havde gjort sig selv åndeligt blinde - de fulgte simpelthen bare pastoren!
Få år senere så jeg disse to evangelister i en lufthavn. Denne gang bad Åndens vidne mig om at konfrontere dem. Vi hilste på hinanden, og så - uden ondskabsfuldhed i min stemme - sagde jeg, "Jeg ved hvad I to drenge er - I er bøsser. Vær venlig at lade være med at spotte Herren! Gå ud og få jer et andet job. Gud vil ikke lade jer slippe af sted med dette skuespil. Jeg ønsker ikke at blive nødt til at afsløre jer!"
Min advarsel så ikke ud til at have nogen virkning på nogen af dem. Få år senere var jeg i Canada til en mødekampag-ne. En sen aften, efter et møde, var jeg sulten. Så min vært kørte mig til en afsides restaurant en halvtimes kørsel fra hvor vi var. Da vi kom ind i restauranten, hvem så vi sidde der ved et bord og underholde to meget feminine mænd? Det var de to unge evangelister! Hvor blev de chokeret, da jeg gik forbi deres bord. De vidste, at de var blevet afsløret!
Ikke længe efter dette blev de afsløret og de forlod tjenesten. Helligånden bekræftede hvad han havde vist mig flere år tidligere! Men hvad der skræmte mig mest ved dette, var alle de pastorer i store menigheder, som havde inviteret disse unge mænd til at tale, uden at interessere sig for hvad de var. Ingen af dem havde Ånden som vidne til at afsløre det hele!
Ved en anden lejlighed var jeg inviteret til at høre en såkaldt 'power-evangelist', som afholdt seks ugers møderække i en stor pinsekirke i en by i Sydstaterne. Denne gang kom min kone Gwen og jeg ind på balkonen uden at blive lagt mærke til af nogen - og hvilket show vi så!
Evangelisten kom frem, klædt i en rød paillet-jakke, som en der underholdt i en natklub. Tilhørerne klappede da han blev introduceret. Jeg var forbløffet over dette - og straks vendte jeg mig mod Gwen og sagde, "Skat, han er det mest forlorne, som nogensinde har stået på en prædikestol!"
De første fem minutter spankulerede han rundt på scenen og jokede og smigrede tilhørerne. Så gik han ned blandt tilhørerne og kyssede nogle af kvinderne og bønfaldt mændene om ikke at være jaloux. Jeg tænkte ved mig selv, "Han er en showman. Han kender overhovedet ikke Gud!"
Også hans prædiken indeholdt den ene utrolige beretning efter den anden - og tilhørerne var lamslåede! Han sagde, "Jeg sad hos frisøren, da vicepræsidenten pludselig kom ind og satte sig i stolen ved siden af mig. Han vendte sig mod mig og til min overraskelse kendte han mit navn. Han sagde, "Bror Billy Bob, præsidenten og jeg har hørt om alle dine store møder. Kig venligst forbi næste gang du er i hovedstaden."
Jeg vendte mig mod Gwen og sagde, "Skat, han lyver! Han fortæller fede løgnehistorier!" Men alle klappede og var helt oppe at køre. Den gråhårede pastor åd det hele råt. Og den store tilhørerskare mæskede sig i alle disse skandaløse løgne!
Gwen og jeg forlod stedet - og hele vejen ud til bilen måtte jeg holde mig på maven. Det var ikke en fysisk smerte. Det var nærmere en indre murren, en uforklarlig smerte. Det var Åndens vidne igen, som viste mig forskellen mellem det hellige og det profane (blasfemiske)!
Gud havde givet denne pastor hvad han higede efter: en fyldt sal og mange tilhørere. Men det havde kostet ham Åndens vidnesbyrd! Han var blindet - havde mistet alt dømmekraft! Enhver Åndsfyldt person, som levede et helligt liv i den menighed, havde genkendt bedraget indenfor de første fem minutter - og var gået deres vej! Disse havde det indre vidne fra Ånden - og de kunne ikke holde ud at være i selskab med denne mand!
Der er nogle gange hvor Helligåndens indre vidne ikke tillader mig at holde min mund. Ånden rejser sig inden i mig og jeg må tale og højlydt afsløre kødet og djævelen!
Ved en lejlighed bad en 'kristen rockgruppe' mig om at deltage ved en af deres udendørs koncerter. Jeg kom, og det meste af det jeg hørte var okay; det var larmende trommer og utydelig musik. Men ved slutningen af koncerten gik røgkanonerne i gang og lysshowet blev tændt og publikum gik amok!
Da jeg kiggede op, så jeg horder af dæmoner flyve ud over scenen og svæve hen over publikum. På det tidspunkt faldt jeg bagover ned på jorden, bogstavelig talt ramt af Helligånden. Vidnet inden i mig sagde, "Dette er Ikabod! Herrens herlighed har forladt dette sted!"
Pludselig overtog Helligånden min stemme. Jeg kom på benene og løb rundt på pladsen, væltede stole og råbte, "Ikabod! Stop det - det er djævelen!" Men ingen tog notits af det!
Da jeg kom hjem, faldt jeg om på stuegulvet stønnende og grædende. Jeg kunne ikke få vejret. Da Gwen så mig blev hun helt ude af sig selv. "Dave, hvad er der galt? Er du kommet noget til? Tal til mig!"
Jeg kunne ikke en gang tale. Aldrig har jeg følt sådan en sorg. Til sidst busede det ud af mig, "Skat, det er Guds sorg! Der er en blindhed i den tjeneste. De forstod ikke en gang at det hele var satanisk! Alle klappede, men de skulle have grædt!"
Jeg vil aldrig glemme den nat. Jeg græd til langt ud på natten, "Åh Gud, alle disse prædikanter, assistenter, forældre og teenagers - og ingen af dem kunne se det! Ingen vidste at det var kødeligt, at det var Satan som manifesterede sig! Åh Herre, er det mig der er tosset? Hvorfor blev jeg så urolig? Hvorfor løb jeg rundt i forsamlingen som et fjols?"
Det var Helligånden i mig, som var sandheds vidne! "Sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hver-ken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer." (Johs. 14, 17).
Helligånden dvæler i os for at åbenbare for os hvad der er sandt og hvad der er løgn. Han taler med en stille, fin stemme dybt inde i vore hjerter. Mange af vores hellige forfædre troede på at Ånden arbejdede i de troende. De talte meget om at 'have vidnet'. Men jeg hører ikke denne sandhed blive prædiket mere. Faktisk bliver Åndens vidne knapt nok hørt i de fleste menigheder i dag!
Men sandheden er, at de troende behøver Åndens vidne mere end nogensinde. Og vi kommer til at få mere og mere behov for den, som Herrens dag nærmer sig! Satan vil fremstå som en lysets engel for at bedrage, selv Guds udvalgte, hvis det er muligt. Hans onde forførelse vil florere: falske doktriner, falske lærere, falske evangelier. Selv nu bliver rigtig mange mennesker snøret og bondefanget af onde falske profeter og korrupte lærere!
Men du kan have Helligånden som vidne i dig - til at hjælpe dig med at finde ud af om det du hører et rigtigt eller forkert, sandt eller løgn! Med hans vidne i funktion i dit hjerte, kan du lytte til en hvilken som helst cd, gå til et hvilken som helst møde og læse en hvilken som helst bog, og vide, uden skyggen af tvivl, hvad der er rent og hvad det er uhelligt. Du kan vandre i vished om at du ikke vil blive bedraget af nogen ondskab!
Ser du, Åndens indre vidne opererer på et 'fredsprincip'. Guds fred er det største du kan have. Og når din fred bliver forstyrret, kan du være sikker på, at det er Helligånden der taler til dig! Når der er uro i din ånd - rystelse og oprør dybt inde - så fortæller Gud dig at noget et falsk. Du vil føle hans forlegenhed - hans sorg og vrede!
Du siger måske, "Helligånden lever allerede i mig. Men jeg ønsker hans vidne i mit hjerte. Hvordan kan jeg få det?"
"Og lad Guds fred regere i jeres hjerter." (Kol. 3, 15). Synd bringer oprør til hjertet. Og enhver skjult synd, som ikke er angret, vil berøve en troende for hans værdifulde fred! Hans hjerte vil blive revet itu af skyld, fordømmelse og frygt - og Ånden vil kun sige to ord til ham. "Anger! Vend om!"
Ja, Ånden vil tale til dig for at retlede dig; Han beskæftiger sig med synd, dom og retfærdighed i dig. Men når det kommer til at vejlede dig - så er det en stille, fin stemme, som fortæller dig hvad du skal gøre og hvor du skal gå hen - han arbejder ikke i et urent kar!
Hvis du forbliver i synd - hvis du ikke tilstår og gør op med det - vil dit hjerte fodre dig med en stadig strøm af løgne. Du vil høre lærdomme, som vil få dig til at forlige dig med din synd. Du vil tænke, "Mit problem er ikke så slemt. Jeg føler mig ikke fordømt." Men du vil blive ledt fuldstændig på afveje!
Esajas taler om et folk, som gik ud og erklærede et ønske om at få Guds sande vejledning. De sagde: "Nu skal han skynde sig med sit værk, så vi kan se det; lad Israels Helliges plan snart blive til virkelighed, så vi kan lære den at kende!" (Esajas 5, 19).
Men disse mennesker havde bedrag i deres hjerter - og de endte med at være perverteret i al deres rådgivning! Synd havde perverteret deres dømmekraft! Resultatet af dette blev, at de ikke var i stand til at skelne mellem ondt og godt. Og ting som var hellige og rene, kaldte de uretfærdig. Esajas sagde om dem, " Ve dem, der kalder det onde godt og det gode ondt, som gør mørke til lys og lys til mørke, gør det bitre sødt og det søde bittert." (vers 20).
For nogen tid siden advarede en kollega mig mod at lytte til en bestemt bibellærer. Han sagde til mig, "Denne mand prædiker de værste falske lærersætninger! Hold dig væk fra ham, eller det vil ødelægge dig. Han er farlig!"
Denne kollega var fuld af vrede imod denne lærer. Men da jeg hørte læreren på cd, hoppede mit hjerte i mig. Fred strømmende gennem min sjæl! Og jeg blev ved med at vente på at høre den 'farlige del' - men budskabet handlede om at vandre i hellighed og om at have et rent hjerte. Så jeg fik fat i en anden cd, og endnu en - og den ene var sødere end den anden! Jeg tænkte, "Hvordan kan nogen sige, at dette er farligt eller ondt?"
Men den anklagende prædikant havde virkelig troet det han sagde til mig. Jeg tror, at en stemme havde talt til ham - men det var ikke Guds stemme! Det var kødets stemme som råbte op fordi han blev overbevist om sine synder!
Budskaberne om hellighed og renselse havde rørt noget dybt i ham og det havde gjort ham vred. Og en indre stemme fortalte ham, at dette gode budskab var ondt. Han fejlbedømte det fuldstændig! Hvorfor? Fordi synd havde blindet ham! Han havde gået på kompromis på en eller anden måde, og verdens ånd var krøbet ind i ham. Jesus sagde, at verdens børn ikke kan høre Åndens stemme, "Sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den." (Johs. 14, 17).
Min ven, vær meget forsigtig med ikke at blive påvirket af en eller andens såkaldte vidne! Hver gang en eller anden fortæller mig noget ondt eller bebrejdende om en anden person, så ønsker jeg at møde den anklagede. Ofte er det denne persons rene overgivelse til Gud, som provokerer synderens hjerte!
Lad mig klart vise forskellen mellem stolthed og ydmyghed:
En ydmyg person er ikke en som tænker ringe om sig selv og som hænger med hovedet og siger, "jeg er ingenting!" Han er snarere en person, som helt og fuldt forlader sig på Herren i alt, i enhver situation og omstændighed. Han ved, at Herren må retlede ham, give ham evnerne og anspore ham - og at han er død uden det! Han siger, "Jeg vil intet gøre før jeg ved hvad Herrens vilje er. Jeg vil ikke handle før han befaler det!"
En stolt person er på den anden side en, som nok elsker Gud på en måde, men han handler og tænker selv. I sin rod er stolthed simpelthen uafhængighed af Gud. Og den stolte person tager beslutninger, som er baseret på hans eget ræsonnement, evner og muligheder. Han siger, "Gud gav mig en god hjerne, og han forventer jeg skal bruge den. Det er dumt at bede ham om vejledning i alle livets detaljer."
Denne person er udenfor pædagogisk rækkevidde, fordi han allerede 'ved det hele'. Han lytter måske til nogen som har mere autoritet eller mere kendt end ham selv - men lytter ikke til nogen, og som han tænker er ringere end ham selv. Jeg ved det er sandt, for en gang var det beskrivelsen af mig!
Jeg var en ung højt-på-strå evangelist. Verdenskendt. Jeg ville have lyttet til en velkendt Guds mand, men jeg ville sjældent lytte til en ukendt uuddannet person! Når en ung prædikant kom ind på mit kontor for at forsøge at fortælle mig noget, fik han tildelt fem minutters taletid, før han venligt, men bestemt, blev ført ud. Jeg tænkte, "Jeg har alt denne erfaring. Jeg har været på dybt vand. Selvom de har en lignende erfaring, så har de intet at bidrag med til mig."
I de senere år har jeg troet, at Gud havde givet denne attitude dødsstødet hos mig for længe siden. Så skete der noget for nogle uger siden, som fik mig til at indse, at jeg stadigvæk har noget af det i mig!
En eller anden på vores mailliste sendte mig en undervisnings-cd med en mand, som jeg aldrig havde hørt om. Jeg tog cd'en med hjem og lyttede til den i omkring halvtreds minutter, og det gik op for mig, at denne ukendte mand fortalte sandheden. Åndens vidne fortalte mig, at jeg lyttede til en hellig og ydmyg mand.
Så fortalte denne prædikant om ikke at have en uddannelse. Han havde ikke studeret nogen bøger; kun Ånden havde undervist ham. Han forklarede med sin monotone sydstatsdialekt, at den eneste bog, han havde studeret i de seneste femten år, var hans Bibel.
I et flygtigt sekund tænkte jeg, "Denne mand kan ikke lære mig noget som helst. Jeg er en ivrig læser - jeg har læst digre værker om puritanerne og andre store missionærers liv. Men han lyder som om han aldrig har åbnet en bog!" Så jeg slukkede for cd'en.
Så vidnede Ånden klart i mig: "Tænd igen. Han har meget at sige dig!"
Nu har jeg bestilt seks cd'er mere af hans og hans bog - og jeg er blevet meget velsignet! Men min blindende stolthed ville have forhindret mig i at få fat i noget, som Gud havde til mig til min åndelige vækst!
Ikke et eneste ord, som en stolt person modtager, er fra Gud! Det er umuligt for ham at dømme en retfærdig dom - umuligt at fortælle hvad Gud har på sinde - fordi Helligånden ikke er til stede i ham til at vidne om sandheden. "En vej kan forekomme en mand rigtig og dog ende med at føre til døden." (Ordspr. 14, 12).
Du undrer dig måske, "Hvordan kan en person, som er fyldt med Helligånden, høre andre stemmer end Åndens?"
Tænk på kong Saul - et førsteklasses eksempel på stolthed - en mand, som insisterede på at gøre tingene på sin egen måde! Han kunne ikke vente på at Gud skulle handle. Så da profeten Samuel var langsom til at ankomme for at ofre før kampen, så spillede Saul præst og foretog sin egen ofring. Det var en handling af egen vilje, uafhængighed og utålmodighed med Gud!
Gud havde også befalet Saul at dræbe alle amalekitterne. Men igen gjorde Saul det på sin egen måde: Da kampen var forbi, sparede han kong Agags liv. Samuel irettesatte Saul for dette, og spurgte, "Hvorfor adlød du ikke Gud og slog ham ihjel?" Saul svarede, "Fordi jeg frygtede folket." Igen var der tale om menneskelig visdom!
Bibelen siger, "Men Herrens Ånd havde forladt Saul, og en ond ånd fra Herren plagede ham. Og Sauls tjenere sagde til ham, se en ond ånd fra Gud plager dig." (1. Sam. 16, 14-15).
Saul var bekymret - han havde ingen fred! Alle kunne se det på ham: Han havde et bekymret udtryk og en vred ånd. En anden ånd var begyndt at tale til hans indre menneske - og det var et vidne fra helvede!
Saul hørte konstant stemmer som imiterede Gud. De sagde, at han skulle dræbe David. De sagde, at hans egen søn var en forræder. De overbeviste ham om, at han blev forrådt af sine egne livvagter. "Ingen elsker dig. Alle er imod dig!" Saul blev fyldt med misundelse, had, nervøsitet og frygt!
Kan en Åndsfyldt person miste Ånden, blive givet over til en ond ånd og alligevel fortsætte med at prædike og profetere? Ja! Saul var blevet sat i stand til det af Ånden: "Og Guds Ånd kom over Saul..." (1. Sam. 11, 6). Derefter læser vi at, "Herrens Ånd forlod Saul..." (16, 14). Og sluttelig, "... Dagen efter greb den onde ånd fra Gud Saul, så han kom i profetisk henrykkelse inde i huset, mens David spillede, som han plejede..." (18, 10).
Saul profeterede stadigvæk - selvom der var en ond ånd i ham! Du kan være sikker på, at det som kom ud af denne mands mund, ikke var fra Gud. Det lød måske rigtigt - men alt hvad han sagde, var af et andet evangelium! Selvom denne mand engang havde været udvalgt af Gud og salvet af Helligånden, så talte han direkte fra kødet!
Lige nu er der tusindvis af kristne, som bytter cd'er og bøger med hinanden - men meget af det af fyldt med gift! Du opdager det måske ikke med det samme, men du har Åndens vidne, så lyt blot en stund og han vil afsløre det. Den stolte lærer eller prædikant - under en ond ånds vejledning - vil på et tidspunkt få dig til at føle dig utilpas. Du lytter måske en hel time til et vellydende evangelium før du hører de fem minutters forfærdende vildfarelse. Men kun Åndens vidne kan afsløre det for dig!
Herren hviskede til mig, "Denne menighed har brug for en chokbehandling! Alt for mange er blevet for tilfredse og selvbehagelige. I føler jer trygge og sikre for alle vinde og bølger af falske doktriner, som vælter ind over landet - men I er ikke forberedt på det som kommer til at ske!"
Kære ven, dette budskab om at have Åndens vidne i funktion i dig er ikke en opfordring - det er et spørgsmål om liv og død! Hvis du ikke har Helligåndens vidne i disse sidse dage, vil du ikke klare det! Du vil give efter for en bedragerisk ånd fra Antikrist!
Her er et eksempel: I præsident Clintons sundhedsplan, er der indtænkt et nationalt identitetskort - og muligvis et nummersystem, som ikke kan forfalskes. Dette betyder muligvis en implantat af en slags i hovedet, på armen eller et andet sted på kroppen. Ingen vil kunne modtage sundhedsydelser uden et nummer.
Vi er også på vej mod et pengeløst samfund - først med kreditkort, siden med en laserimplantat under huden. EU har allerede planer om dette. Vi står lige på tærskelen til dyrets mærke! Og hivs du ikke har dømmekraft, vil du blive genstand for et morderisk regime, som tager dine skattepenge og bruger dem til aborter!
Hvor er det tragisk, at nogle kristne ikke vil genkende disse antikristelige arrangementer! Det er derfor du har behov for Helligåndens vidne hver dag - på jobbet, i skolen. Du vil have behov for at kunne bedømme politikere og ledere, så du ikke pludselig bliver suget ind i et antikristeligt system.
Vågn op, min ven! Det er hvad Jesus forsøgte at fortælle os igennem lignelsen om de uforstandige brudejomfruer, som løb tør for olie i deres lamper. De havde en beholdning af Helligånden - men de havde ikke hans vidne i den sidste stund. Og hvis du ikke har sørget for at have et fungerende Helligåndens vidne i disse sidste dage, så vil du løbe tør for olie i den sidste time!
Så bliv ikke som de uforstandige jomfruer! Hvis du løber tør for olie og regner med at din menighed eller din pastor skal bevare din sjæl - så omvend dig! Ydmyg dig og gransk dit hjerte! Kald på Gud, og bed ham befri din sjæl fra al vrede og bitterhed. Tilstå dine synder og vend om fra dem. Og forlad dig igen på Gud i alt!
Få Guds fred i dit hjerte, så du kan have Helligånden som vidne. Og bed Faderen om en større udholdenhed ved Ånden. Inviter ham til at blive dit vidne og vejleder i alt! Du behøver ikke være bange i disse tider. Han vil hellere end gerne være dit vidne!