"I selv, og Gud, er vidner på, hvor fromt, retskaffent og uangribeligt vi færdedes blandt jer, som tror." (1. Tess. 2, 10).
Det er en temmelig kraftfuld udtalelse at komme med - at kalde på Gud som vidne til din hellighed! Men uden at blinke, sagde Paulus til de troende i Tessalonika:
"Mine medarbejdere og jeg lever pletfrit for jer og for Gud. Vores opførsel er retfærdig og ren. Gud er vidne til vores hellige adfærd - også I er vores vidner. I så, at vi vandrede helligt og lydefrit for Gud og for mennesker!"
Paulus var en virksom prædikant. Og han kendte hemmeligheden bag hvorfor han så effektivt kunne bringe mennesker til Gud. Han kunne frimodigt stå overfor enhver levende sjæl og åndsmagt og sige: "Jeg lever dagligt under den hellige Guds åsyn. Jeg vandrer altid som om han øjne hviler på mig. Og I er alle vidner til mit pletfrie liv!"
Apostlen ønskede, at alle troende skulle have den samme kraft, som han havde, til at bringe mennesker til Gud. Og han bad nat og dag om, at alle Guds børn ville blevet rodfæstet i hellighed og pletfrie for Gud: "Så han styrker jeres hjerter til at være uangribelige i hellighed over for vor Gud og Fader, når vor Herre Jesus kommer med alle sine hellige!" (3, 13).
Jeg mig dele Paulus beskrivelse af et lydefrit liv med dig - og om den kraft et sådant liv frigør:
Her er den adfærd som kræves af en hellig, retfærdig og uangribelig troende, ifølge Paulus:
1. At være lydefri er at være uden svig af nogen art. "Vor forkyndelse skyldes ikke vildfarelse eller urene motiver og sker ikke med svig." (2, 3). En lydefri kristen er uden svig i hjertet!
Paulus sagde, "Jeg er ikke en hykler, som prædiker ting til jer som jeg ikke selv lever op til. Min adfærd er som en åben bog!"
Han advarede korinterne om, at nogle mænd gik rundt og kaldte sig apostle. Han sagde, "De praler af at vandre pletfrit, som jeg. De siger, 'Jeg er en apostle, udpeget af Gud…'
Men "De er falske apostle, troløse arbejdere, der giver sig ud for at være Kristi apostle." (2. Kor. 11, 13).
Paulus sagde, "Du kan ikke foregive at leve et lydefrit liv. Mit budskab går lige ind i menneskers samvittighed - fordi jeg lever den sandhed, jeg prædiker!" (se 4,2).
2. At være lydefri indebærer at man aldrig rører noget urent. "Vor forkyndelse skyldes ikke … urene motiver…" (1. Tess, 2, 3).
Paulus lægger her vægt på begær. Han sagde, "Der kommer ikke et urent ord ud af min mund. Min tale er ren, den kommer fra et rent hjerte."
Paulus havde sin krop under kontrol. Han var ikke drevet af kødeligt begær - ingen horeånd eller liderlighed besatte hans sind. Han var en fri mand!
Vis mig en pastor, eller en hvilken som helst anden troende, som fortæller sjofle vittigheder, kommer med seksuelle hentydninger eller har et flakkende blik, og jeg vil vise dig en, hvis hjerte ikke er blevet renset!
Du kan sidde i menigheden og tro, at du tilbeder Gud af et rent hjerte. Men hvis du går på arbejde og sjofel tale vælter ud ad munden på dig, eller hvis du lytter til beskidte vittigheder, så giver du rum for snavs!
Gud siger, "Jeg tillader det ikke! Hvis du skal vandre lydefrit med mig, så skal du have rene ører, et rent hjerte og en ren tunge!"
3. At være lydefri uden svig. "Vores forkyndelse var uden….svig" (vers 3).
Den kristne uden svig er ikke snu, listig eller manipulerende. Han har ingen skjulte motiver. Han er fuldstændig åben og ærlig!
Alligevel er menigheden i dag fyldt med manipulatorer - både på platformen og på bænken! Disse mennesker arbejder på at få det på deres måde - ikke gennem Helligåndens kraft eller ledelse, men gennem deres egen behændighed.
Paulus sagde, "Jeg manipulerer jer ikke ind i Guds rige. Jeg bruger ikke smarte ord eller udnytter jeres følelser. Jeg giver jer det rene evangelium!"
Paulus legede ikke ordlege. Han anvendte aldrig psykologi for at få folk til at kunne lide ham. Kan du forestille dig Paulus gå omkring blandt folk i menigheden og kramme dem og give dem et påtaget smil, i et ønske om at blive beundret og accepteret? Aldrig!
Paulus sagde, "Tværtimod færdedes vi med venlighed blandt jer. Som en mor tager sig af sine børn." (vers 7). Men når synd kom ind, så irettesatte han den med torden fra himlen! Han havde ikke noget ønske eller behov for menneskers anerkendelse, men han elskede mennesker af hele sit hjerte.
"Vi optrådte jo, som I ved, aldrig med smigrende ord og heller ikke med fordækt griskhed – det er Gud vidne på! Vi søgte heller ikke anerkendelse hos mennesker, hverken hos jer eller andre." (vers 5-6).
Paulus søgte ikke personlig anerkendelse fra noget menneske. Tværtimod, så var han altid opmærksom på, at Gud så på ham og tjekkede hans motiver. Så han holdt sig fra det "onde i enhver skikkelse!" (5, 22). Han levede som om Jesus kom igen hvert øjeblik det skulle være!
Nu er der sikkert mange syndere som kunne leve op til disse standarder for opførsel. Uanset hvor ond denne generation er, så er der stadig mennesker, som ikke manipulerer og som ikke er drevet af begær. Deres sprog og deres moral er ren; de er uden falskhed og svig. De besidder en moralsk kraft, fordi deres godhed giver dem styrke og en værdig karakter. Ofte er disse mennesker beundret af andre.
Men en sandhed står tilbage - de har ikke Guds kraft!
Tag for eksempel den unge rigmand, som kom til Jesus, og som kunne leve op til disse standarder. Han havde været god helt fra barnsben af. Og det gav ham Jesu kærlighed og respekt.
Men der manglede noget. Og det var den ene ting som gjorde hele forskellen! Paulus sagde, "Alle de gode kvaliteter i mit liv - alle disse gudfrygtige karakteristika - er baseret på et klippefast mål i mig. Det er det som holder mig fra synd, fordærv og svig."
Min ven, hvis du ikke har dette samme formål med alt hvad du siger og gør, så kan du aldrig blive lydefri overfor Gud eller mennesker så, "At vor Herre Jesu navn må blive herliggjort i jer, og I i ham, ved vor Guds og Herren Jesu Kristi nåde." (2. Tess. 1, 12).
Her er hvad der motiverede Paulus til at leve et lydefrit liv: Han havde en nidkærhed for Jesu navn! Han vidste, at alt skulle bygge på det fundament - fordi alt menneskelig godhed er at regne for skarn!
Faktisk er det, det som kendetegner den pletfrie vandring - et altfortærende ønske om at ære Jesu navn for alle mennesker! Sådanne troende vil hellere dø end at sige noget som bringer skændsel over Herren. De er ikke perfekte - de kæmper stadig med kødet - men de stræber mod Kristi retfærdighed i tro.
Måske har du allerede sagt til din himmelske Far, "Herren, jeg tager afstand fra min synd - jeg tager afstand fra alle overtrædelser og begær. Jeg ønsker, at vandre lydefrit med dig. Jeg ønsker, at behage dig og ære dit navn."
I så fald er der tre ting, som du kan regne med vil ske i dit liv:
Bruden i Højsangen var opslugt af kærlighed til sin elskede. Og på grund af dette sagde hun, "Men over for ham måtte jeg overgive mig." (Højs. 8, 10). (Eng. oversættelse: "I was in his eyes as one that found favour")
Faktisk lover Gud sin vidunderlige gunstbevisning mod den lydefri troende: "Glem ikke min belæring, lad dit hjerte holde mine bud; for et langt liv og mange leveår og stor lykke giver de dig. Lad ikke troskab og sandhed slippe dig af hænde… så vinder du yndest og klogskab i Guds og menneskers øjne. (Ordspr. 3, 1-4).
Gud sagde, "Hvis du sætter som mål at vandre lydefrit for mig, så har du min gunst. Du vil være mig velbehagelig!"
Åh, den største glæde du nogensinde kan opnå som en kristen er, at gå gennem livet og vide, at du har Guds velbehag! Herren behøver ikke skjule sit ansigt for dig eller fælde tårer over dig - fordi du ikke bringer skam og vanære over hans hellige navn. I stedet ærer du ham - og han glæder sig!
Men det er ikke alt. Guds gunst indebærer også kraft! Paulus sagde, "For vort evangelium kom ikke til jer blot med ord, men også med kraft og med Helligånd og med fuld vished." (1. Tess. 1, 5). Hans gunst bringer Helligåndens kraft til alt hvad du siger og gør.
Dine ord vil ikke falde til jorden - fordi de har Helligåndens kraft! (se 2,2). Paulus sagde, at disse ord, som Helligånden havde givet kraft, medførte store resultater: "I efterlignede os, og Herren, og I tog under stor trængsel imod ordet, glade i Helligånden." (vers 6).
Hvorfor var Paulus' ord så kraftfulde, så effektive? Det var de, fordi han sagde, "Vi var et forbillede for jer." (se vers 7). Det var ikke Paulus' prædikener eller hans forbøn alene, som vandt mennesker for Herren. Det var hans eksemplariske liv! Gud havde et rent hjerte i Paulus - et han kunne give sin gunst med al Helligåndens kraft!
Guds guddommelige gunstbevisninger giver også høj agtelse blandt mennesker. Om David er, står der skrevet, at David opførte sig mere vist end Sauls øvrige tjenere, "Så der gik stort ry af ham." (1. Sam. 18, 30). Og, "Davids ry nåede ud i alle lande, og Herren lagde rædsel for ham over alle folkene." (1. Krøn. 14, 17).
Det menneske, som tager vare på Jesu navn, ved at leve et helligt liv, vil få et godt ry hos dem - givet af Gud selv!
Jeg har hørt nogle kristne sige, "Jeg er ligeglad med mit navn og rygte. Det betyder ikke noget, hvad mennesker tænker om mig. Jeg ønsker bare at være anonym. Lad Gud få al æren."
Det lyder måske ydmygt - men det er det ikke ifølge Skriften! Bibelen siger, "Et navn er mere værd end stor rigdom, at vinde yndest er bedre end at have sølv og guld." (Ordspr. 22, 1).
Et godt omdømme er værdifuldt og giver Gud ære. Det skal anvendes til at gøre indtryk på mennesker og nationer. Og Gud giver den retfærdige et godt navn, så han kan bruge det til at ære ham i en større målestok!
Når du har besluttet dig for at vandre lydefrit for Gud - og fralægger dig dine besættende synder, og lever på en velbehagelig måde for Herren - så vi du blive frygtet og foragtet af dem som har mistet Guds gunst og velsignelse. Lunkne og kompromissøgende kristne vil blive provokeret og frastødt af dit liv!
Vi ser dette tydeligt illustreret i 1. Samuels Bog: "Saul blev bange for David, fordi Herren var med ham og havde forladt Saul… David førte sine folk ud i kamp og hjem igen, og overalt hvor han færdedes, havde han lykken med sig, fordi Herren var med ham. Da Saul så, hvor meget David havde lykken med sig, blev han grebet af frygt for ham." (1. Sam. 18, 12-15).
Davids pletfrie opførsel medførte frygt i Sauls hjerte! Når Saul var sammen med David, huskede han på den tid, hvor han havde nydt Guds gunst og menneskers agtelse. Men ulydighed, misundelse, stolthed og egenrådighed havde kostet Saul alt Guds kraft. Og det berøvende ham menneskers respekt.
Nu stod Saul overfor en yngre mand - med mindre erfaring og sikkert knap så veltalende. En mand, som udstrålede hellighedens kraft og ufordærvethed. Han havde et rent hjerte, fyldt med Helligånden. Og Saul var bange for ham!
Glem ikke, at det ikke var en ugudelig kanaanæer, som var bange for David. Nej - Saul var en mand, som havde kendt Helligåndens kraft! Han stod over David. Og han havde været Guds salvede. En gang havde han været en mægtig mand, udvalgt af Gud!
Desværre repræsenterer Saul den kompromissøgende menighed i dag - de kristne som er gået på kompromis og har mistet Guds salvelse. Han er den slags troende, som en gang var fyldt med Helligånden, var døbt og var brændende for Gud. Men ulydighed, stolthed og begær havde frataget ham alt det han engang havde hos Gud!
Men David levede ganske enkelt et rent liv - Og Gud udøste sin gunstbevisninger over ham. "Men hele Israel og Juda elskede David, fordi det var ham, der førte dem ud i kamp og hjem igen." (vers 16). David vandrede foran folket som en forsvarer af Guds hellige navn. De huskede hans krigsråb, da han slog Goliat ihjel: "Du kommer mod mig med sværd og spyd og krumsværd, men jeg kommer mod dig i Hærskarers Herres navn" (17, 45).
Men Saul ønskede ikke at være i nærheden af David! Skriften siger, "Derfor fjernede Saul sig fra ham". Han blev så forstyrret og jaloux på Davids tætte forhold til Gud, at han kastede et kastespyd efter ham. Saul brugte endog sin frafaldne datter til at lokke ham i en fælde. Han blev så opsat på at ødelægge David og hans gode navn!
Jeg siger dig, der er intet mere skræmmende for en kristen, der er gået på kompromis, end et helligt, lydefrit liv! Og jo mere dit liv kommer i tråd med Herrens vilje og hans hellighed, des mere frastødende vil du være for frafaldne troende.
Din værste modstand vil komme indefra Jesus Kristi menighed - fra kristne, som er gået på kompromis, som lever i skjult synd, som de ikke ønsker at give slip på! De vil kalde dig en farisæer, ustabil, underlig. De vil forsøge at bringe skam over dig, at ødelægge dit ry og din lydefri vandring med Gud.
Det er kristne som ikke længere har Guds gunst. De har ikke længere Helligåndens kraft over sig. Deres ord er som fjer - vægtløse, og har ingen åndelige autoritet. Intet af det de siger, har nogen indvirkning, fordi de har mistet kraften og Jesu nærvær. Og din hellige vandring vil forstyrre og provokere dem!
Der er intet du kan sige til dem. De vil simpelthen se din lydefri vandring med Herren, og den vil virke som en profets hellige finger, som peger på deres hjerte. Og de vil frygte, misunde og hade dig!
Du siger måske, "Jeg har ikke oplevet sådan en afvisning. Min menighed er fyldt med hellige, som værdsætter mig højt og står sammen med mig. Er det fordi jeg ikke lever et lydefrit liv?"
Nej, det er sandsynligvis fordi du er blandt andre lydefri troende! Men gå tilbage til din gamle, døde menighed og fortæl dem hvordan Jesus er blevet virkelig for dig. Vent til de opdager, at du ikke længere sidder foran TV og lader dig forurene… at du ikke deltager i sjofel snak… at du elsker at komme til møderne i menigheden - at du beder, tilbeder og fordyber dig i Guds Ord.
De vil lukke dig ude af fællesskabet! De vil blive frastødt af dig, de vil foragte dig. Og når du går, vil de kigge indforstået på hinanden og sige, "Mand, hvor er han langt ude. Hvilken fanatiker! Det er ikke noget sjovt ved ham - han er alt for langt ude."
"Salige er I, når mennesker hader jer, forstøder jer og håner jer og afskyr jeres navn som noget ondt for Menneskesønnens skyld." (Luk. 6, 22). Hvorfor? Fordi dit liv vil fortælle dem hvad de havde engang - og hvad de nu har mistet!
Paulus oplevede den form for afvisning på grund af sin kompromisløse vandring med Gud. Han skrev til Timotheus: "Som du ved, har alle i provinsen Asien vendt sig fra mig." (2. Tim. 1, 15). Han skrev fra fængslet til Kolossenserne, at han kun kunne komme i tanke om to eller tre, som var en trøst for ham: "De er de eneste jøder, som arbejder sammen med mig for Guds rige, og de har været mig til trøst." (Kol. 4, 11). Og i et andet brev til Timotheus skrev han, "Alle svigtede mig." (2. Tim. 4, 16).
Jeg spørger dig - er du villig til at betale den pris for at have Guds gunst i dit liv?
Men hvis du vælger, at leve et lydefrit liv, så vil selv de ugudelige ære dig. De vil se på dit liv og sige, "Det er sådan en kristen bør være!"
Og ligeså vil de virkelig retfærdige i menigheden flokkes om dig. De vil sige, "Jeg kan lide at være sammen med dig. Der er noget behageligt og forfriskende ved dig. Gud er med dig!"
Når du først kommer ind i en lydefri vandring med Herren - uden skam, men hellig og pletfri - så vil Helligånden give dig, det jeg kalder "kraften til at holde det rette fokus!"
Paulus' lydefri liv gav ham et åndeligt fokus, som Gud ønsker ethvert medlem af hans legeme skal have. I et brev til Thessalonikerne, kommer Paulus med en af de mest kraftfulde udtalelser i alle sine breve: "For nu lever vi, hvis I står fast i Herren." (1. Tess. 3, 8).
Ved du hvad Paulus siger? Han erklærer, "Jeg har glæde, mit liv, mit største velsignelse i at se dig vokse i Kristus!"
Engang, hvis jeg blev spurgt om hvad mit åndelige fokus var, ville jeg have svaret, "Jeg lever virkelig og er virkelig glad når jeg vandrer i sejr. Når jeg ved, at jeg lever et sejrende liv, står fast i Herren - så er jeg glad. jeg er glad for at vide, at jeg ikke lever i synd!"
Men det var ikke hvad Paulus sagde. Ser du, han var allerede kommet forbi alt dette. Han levede ikke sit liv, fokuseret på en eller anden synd eller problem.
Men mange kristne i dag, tilbringer hele deres kristne liv med at være fokuseret på deres egen synd. Mange har kæmpet med begær, perversion, hor og afhængighed i årevis! De har vundet sejr på alle områder i deres liv, undtagen på en eller to områder. Og nu er de bogstavelig talt opslugt af de små ting der er tilbage!
De er åndeligt forkrøblede - uden kraft, fuld af skyld, og lever som slave af deres synd. Deres fokus er indskrænket til et spørgsmål, en bekymring: "Hvordan skal jeg blive fri at dette?"
Sådanne kristne opnår deres største glæde og fred ved at få sejr i deres personlige vandring. Men de har ingen vision for menigheden, for de fortabte eller for Jesus gerning!
Paulus sagde, at han "altid kæmper for jer i sine bønner, for at I kan stå fast, fuldkomne og med sikker forvisning om, hvad der i alle forhold er Guds vilje." (Kol. 4, 12). Han var ikke i forbøn for egne behov. Han sagde: Jeg er i bøn for jer nat og dag. Så I må være i Guds vilje!"
Kære troende, fuldstændig sejr er din hvis du virkelig ønsker det! Gud ønsker, at du skal være fri - fri til at leve for andre, til at tjene andre, til at hjælpe andre til at blive pletfri - at glædes over Helligåndens værk i hele Kristi legeme - og ikke kun i dig selv!
Paulus troede på, at et lydefrit liv kunne ændre et menneskes fokus - fra altid at kigge indad til i stedet at være opmærksom på behovene i Kristi menighed og i verden.
Jeg spørger dig - når du sidder i menigheder og ser en, som du har vidnet for, kan du så glæde dig, fordi du ser sejr komme ind i dette menneskes liv? Er din glæde fokuseret på denne ene sjæl? På lidende ældre personer? På Cuba, i Kina, i Mongoliet?
Gud har sørget for os ved sin Søns offer, så vi kan være i stand til at sige, "Af nåde har Gud lagt gudfrygtighed i mit hjerte. Alle mine overtrædelser er tilgivet - jeg er pletfri for Herren. Gud er mit vidne!"
Dette er muligt for enhver troende! Paulus kunne sige, "Synd har ikke længere herredømmet over mig - hver en byrde, hver en besættende synd har jeg lagt bag mig. Jeg er død for denne verden, og jeg dør dagligt fra mit kød."
Og det var derfor han ikke brugte tid på at sukke sig over sine synder. De var alle tilgivet! Han kunne nu sukke over sine fortabte brødre. Og han sukkede også for at Kristus snart måtte træde frem i sin menighed.
"Hvad er vores håb, glæde eller sejrskrans? hvis ikke I er i Jesu Kristi nærhed når han kommer igen?" (vers 19 -20).
Det er ikke Guds mening, at du skal tilbringe resten af dit liv med at kæmpe mod en perversion, afhængighed, utroskab eller skjult synd. Nej - han ønsker du skal fæstne dit blik på Jesus! Han ønsker du skal sige, "Herre, jeg vil holde op med at kigge på mine egne behov og i stedet bede for andre - selvom jeg ikke befinder mig der hvor jeg ønsker at være!"
Sejr vil komme når du begynder at give dig selv for andre - gå i forbøn for andre troende, og række ud til de fortabte!
Først må du se din virkelige tilstand i øjnene:
"Hvis jeg fortsætter i min synd, så vil jeg blive stadig svagere og kraftesløs. Jeg vil ikke længere nyde Guds gunst - jeg vil ikke være ham til behag. Og jeg vil aldrig få det fokus, han ønsker, jeg skal have. Jeg vil ende som Saul - død indeni, fuld af had og misundelse. Jeg vil gå grædende ind i evigheden og sige, "Gud er ikke længere hos mig!"
Du må være ærlig overfor Gud! Jeg råbte til ham, "Herre, send mig dit Ord! overbevis mig og helbred mig. Vis mig hvordan jeg kan fjerne mig fra synd!" Og Gud sendte mig sit Ord: "Se, nu er det den nåderige tid, se, nu er det frelsens dag!" (2. Kor. 6, 2-3).
Gud siger, du kan blive fri nu - du behøver ikke at vente!" Han bad Israel om at rense sig før de gik i kamp. De skulle ikke vente en uge, en måned eller et år før de blev rene for Ham. De skulle begynde med det samme, på dagen!
"Vi volder ikke anstød med noget som helst, for at tjenesten ikke skal komme i vanry." (vers 3). Lad mig spørge dig: Er du involveret i noget som bringer skam over navnet Jesus? Kan du sige som Paulus, "Derfor stræber jeg også selv efter altid at have en uplettet samvittighed over for Gud og mennesker." (Ap.Gern. 24, 16).
Indstil dit hjerte på at blive pletfri nu - i dag! Ønsk det med alt hvad du har i dig. Og snart vil du opleve Guds begunstigelse i dit liv. Dine ord og dine handlinger vil have indflydelse på andre, i Helligåndens kraft. Og du vil opdage, at du bliver fuldstændigt fokuseret på Jesus og hans ønsker.
Det er et lydefrit liv! Halleluja!