Paulus sagde: "Strid troens gode strid, grib det evige liv, som du blev kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners påhør." (1. Tim. 6,12)."Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen." (2. Tim. 4, 7).
Paulus mistede aldrig kampånden - han var fyldt af den til den dag han døde- Og mange af vores andre åndelige fædre døde også kæmpende.
Forfatteren af Hebræerbrevet sagde om menighedens ældste, " (De) slukkede voldsom ild, undgik truende sværd, blev styrket, når de var svage, blev stærke i krig og slog fjendtlige hære på flugt." (Hebr. 11,34). Mænd som Joshua og Kaleb var også mægtige kæmpere til deres dages ende!
Hvilken kamp er du gået ind i det seneste år? Har du været så overvældet, at du har mistet kampgejsten? Er du blevet svag, en passiv korsets soldat? Har du tabt modet, er såret og forvirret?
Jeg beder om, at dette budskab fra Helligånden vil give dig kampånden tilbage - at du igen vil være frygtløs overfor fjendens våben. Det er på tide, at du igen kommer ind i kampen og kæmper den gode strid!
Jakob er vores eksempel på hvordan vi får kampånden tilbage, og hvordan man sejrer med Gud! Da profeten Hoseas ville advare Israel om deres kujonagtige åndelige tilstand, mindede han dem om deres forfar Jakob. Budskabet var, "I er blevet svage og passive, og nu har fjenden overvældet jer! I påstår, at I er Jakobs efterkommere, men jeg vil vise jer, hvor langt fra hans eksempel, I befinder jer. Jeg ønsker, at vise jer hvordan Jakob sejrede og hvordan han fik kraft ved Gud!"\
Han fortalte israelitterne dette om Jakob:
"I moders liv bedrog han sin bror, i sin manddom kæmpede han med Gud. Han kæmpede med englen og sejrede; han græd og bad ham om nåde. I Betel fandt Herren ham, dér taler han til os." (Hosea 12, 4-5).
I denne korte beskrivelse af Jakob, opsummerer Hoseas tre hemmeligheder til at få kampånden tilbage, og hvordan man sejrer ved Gud. Lad mig liste dem op for dig:
Esau blev født først. Han var en meget behåret baby (Hans navn betyder 'behåret mand'.) Men hans tvillingbror, Jakob, havde grebet fat i hans hæl mens han stadig var i livmoderen. Hvilket chok jordemoderen må have fået, da hun forløste Esau: Da han kom ud, var der en lille hånd, som havde fat i hans hæl!
Da Israelitterne lyttede til Hoseas' beretning, må de have kigget forvirret på hinanden. "Hvad har det at gøre med os?", har de sikkert spurgt. "Hvad har det med bekæmpelse af fjenden, at gøre?"
Hoseas' budskab til dem var meget enkelt: "Her var en mand, som grådigt ønskede Gud, som hungrede efter alt hvad Gud havde til ham!"
Jakob kom ud af livmoderen i kamphumør, grådig efter Guds velsignelser! Der var en slags gudeligt instinkt i det barn. Det var som om han sagde, "Bror, hvis du ikke ønsker Guds fylde, så gør jeg. Stå mig ikke i vejen! Jeg vil ikke gå glip af Guds velsignelser!"
Førstefødselsretten og velsignelsen, som Jakob ønskede hele sit liv, repræsenterer alle de velsignelser der er i Kristus Jesus! Men det var ikke en dobbelt portion af sin fars rigdom, som Jakob efterstræbte, det var ikke løftet om landet. Det beviste han ved at arbejde for Laban i sit ansigts sved i 14 år.
Nej, Jakob ønskede noget mere. Han ønskede Guds velsignelse, så han kunne komme i Messias slægt! Og han ønskede en præstevelsignelse - ikke kun for at blive stammens præst - det var også for at kunne blive i stand til at velsigne andre!
Vi ser denne præstetjeneste gennem hele 1. Mosebog kapitel 27. Og da Isak lagde sine hænder på Jakob og velsignede ham, "… så jeg kan velsigne dig, før jeg dør" (vers 4, 19, og 27). Det betød æren af at have Guds hånd på sig - og få kraften til at velsigne andre!
Min ven, det er hvad der bliver krævet af troende i disse sidste dage! Gud ønsker, at rejse et folk, som ikke er interesserede i at skabe et liv for sig selv, at eje et hus eller køre i en fed bil. Han søger dem, som er grådige efter Guds velsignelser, ikke for at bruge dem på sig selv, men til at blive brugt af ham til at hjælpe andre!
Jakobs bror, Esau, repræsenterede alt, hvad Gud hader hos mennesker. Han levede kun for sig selv - for umiddelbar tilfredsstillelse og egen lyst. Han havde aldrig skænket Guds evige formål en tanke. Og Gud sagde om ham, "Jeg elsker Jakob og hader Esau…." (Mal. 1, 2-3).
Men Jakob levede for Guds formål. Og hans hånd om Esaus hæl var et mægtigt statement. Det sagde, "Jeg vil ikke holdes i syndens greb - jeg er mere end en besejrer! Jeg vil gribe alt hvad der kommer fra Satan, modstå det og sejre! Jeg ønsker Guds hånd over mig. Jeg ønsker hans velsignelse uanset hvad det koster. Jeg blev født til at være en kanal for hans velsignelse."
Hoseas brugte dette til at irettesætte Israel: "I påstår at være Jakobs børn, men I ved intet om hans altopslugende hunger efter det, som hører Gud til! I er kødelige, dovne og ligeglade med at søge Guds fylde. Jeres hænder rækker ud efter selvviske ting. I ligner slet ikke jeres forfar Jakob!"
Jakob brugte år på at kæmpe for- og bevare Guds velsignelser. Og det samme ønske burde give kampgejst hos hele Guds folk. Hvis du ikke hungrer efter Jesus - hvis du kun ønsker at 'komme i himlen', men er uinteresseret i andres behov - så har du intet at kæmpe for! Du er en 'sæbeboble-kristen' - et let mål for djævelen!
Det er derfor så mange af Jesu efterfølgere er bundet at lyster og vaner af enhver slags. De har ingen kampånd - de nægter at gribe fat i deres synds hæl og kaste den ud i Guds kraft. I stedet erklærer de, "Jeg kan ikke gøre for min synd." Men sådan er det ikke! Der er stor sejr for alle, som vil kæmpe mod deres besættende synd!
En ung mand, som flirtede med homoseksualitet, fortalte mig for nylig, "Jeg bekæmper det egentlig ikke. Faktisk kan jeg lide det." Han kan aldrig blive befriet, med mindre han anser det for at være ondt - at være synd - og begynder at kæmpe!
Min ven, du bliver nødt til at tage fat i din synds hæl. Du skal holde fast og sige, "Gud, jeg ønsker din velsignelse. Jeg ønsker sejr over alt i mit liv, som ikke har dit velbehag!"
Jakob havde arbejdet under Laban i 14 år. Og Laban ændrede hans løn 10 gange. Men Jakob havde fremgang, fordi Guds hånd var over ham. Nu ønskede Labans sønner at dræbe ham fordi, som de sagde, "Han stjæler fra os!" Og Jakob blev bekymret for sin families sikkerhed.
Skriften siger, at Gud kom til Jakob midt om natten og, "Herren sagde til ham: »Vend tilbage til dine fædres land og til din slægt; jeg vil være med dig." (1. Mos. 31, 3).
Jakob adlød straks. Han samlede sin familie og sine dyr og påbegyndte rejsen hjem. Forstå venligst dette: Han gik i Guds time, på Guds måde, med Guds kald og mandat - og med Guds løfter ringende for sine ører: "Jeg vil gå med dig!" Gud fik ham til at gå!
Men på trods af dette - på trods af at være i Guds perfekte vilje, med et klart ord fra ham og fuldstændig lydig - stod Jakob pludselig i en af de vanskeligste tider, en Guds mand nogensinde har oplevet! Han hungrede efter Gud, tilbad Herren, tilbragte tid foran alteret, vandrede i total lydighed. Men pludselig løb det hele ud af kontrol!
Først fik han bud om, at Esau ville komme imod ham med 400 ryttere, opsat på hævn! "Jakob blev meget bange." (1. Mos. 32, 8). Så Jakob delte sine folk og fæ i to. Han sendte den første gruppe foran for at gå Esau i møde. Han instruerede dem: "Sig til Esau, at alle disse kameler, æsler og får er hans - en gave fra sin bror, Jakob!"
Jakob bad da det andet hold om at flygte, hvis det første hold blev mødt med sværd. Sluttelig sendte han sine to hustruer, to kvindelige tjenere og elleve sønner over bækken Jabbok - og han var alene tilbage.
Vi behøver kun, at se ind i vores egne hjerter for at vide, hvad der gik gennem Jakobs hoved i denne ensomme stund. Jeg ser ham for mig, vandrende frem og tilbage i frustration og med flagrende arme. Han græd og hulkede foran Gud:
"Åh, Gud - det må have været fjenden, som gav mig det ord om at gøre dette! Hvordan kunne du sætte din lydige tjener i denne situation? Først gav du mig et klart ord og fortalte mig, at jeg skulle rejse. Og jeg adlød dig. Jeg gjorde præcis, som du sagde. Men nu står jeg her foran mægtige fjender!
"Hele min familie er i deres livs krise! Og jeg er ved at miste alt. Selveste mit liv er på spil. Hvilken vejledning er dette, Gud? Du kaldte mig herud og nu har du forladt mig!"
Min ven, dette var ikke det værste. Helt nede i fortvivlelsens afgrund og dybeste forvirring, da Jakob havde brug for et trøstende ord fra Gud - så kom Gud imod ham, som om han var en fjende, for at kæmpe med ham! "Jakob var nu alene tilbage. En mand gav sig i kamp med ham, lige til det blev lyst." (1. Mos. 32, 25).
Prøv at forestille dig den scene. Jakob ser omridset af en mand, som kommer imod ham, med knyttede næver og en udfordring: "Kom så, Jakob, kæmp!"
Hvis en mand nogensinde havde en grund til at give op, så var det Jakob! Han var så nedtrykt og forvirret på det tidspunkt, som han nogensinde kunne blive. Og i stedet for at få et opmuntrende ord fra Gud, så blev han kaldet til at kæmpe!"
Jakob kunne have sagt, "Nu vil jeg ikke mere! Jeg kan ikke tage mere! Jeg har forsøgt. Jeg har adlydt. Alt er ude af kontrol. Mine omstændigheder siger mig, at jeg ikke er i Guds vilje. Jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op…"
"Gud, du sagde, du ville gå med mig. Men i stedet er du kommet for at nagle mig til jorden. Jeg er ved at dø, og du siger bare, "Kæmp!" Intet menneske kan gøre det! Du kan gøre hvad du vil, du får ikke mig til at kæmpe!"
Min ven, jeg har været der! Jeg husker engang, hvor jeg stod ved vinduet og kiggede ud over byen. På den ene side hviskede en dødsengel, "Din datter er den næste!" Og på den anden side hviskede Satan, "Jeg vil ødelægge dit hjem og få dig til at fornægte Guds navn!"
Alt synes at falde fra hinanden. Min krop var tung af smerte, frygt og skælven. Der var anklagende dæmoner til alle sider!
Ja, jeg ved hvad det vil sige at skrige til Gud, "Hvad sker der? Jeg lever ikke i synd - jeg har adlydt dig! Jeg kom til New York i trofasthed overfor dig. Jeg har ikke gjort noget, som gør mig fortjent til dette. Men det ser ud som om, du har tilladt djævelen at komme til mig! Er det hvad der sker når man adlyder dig, Gud? Hvis jeg har gjort noget forkert, så vis mig det. Man lad ikke dette fortsætte meget længere!"
Hvad værre var, Herren kom ikke til mig med udstrakte, trøstende arme. Jeg hørte ingen blød stemme hviske forsikrendetil mig. I stedet kom han mod mig med knyttede næver og kommanderede, "Rejs dig, David, og kæmp!"
Jakob havde ikke problemer med Esau. Hvis han havde, ville Gud have udfriet ham. Ved Betel havde Gud allerede lovet Jakob, at han ville være med han alle dage. Han havde oven i købet vist ham i et syn, at han havde en hærskare af engle omkring sig. Nej, Jakob var ikke i fare på grund af Esau. Han var i fare på grund af sin egen svaghed i forhold til at se resten af sit liv i øjnene!
Så Gud kom som Jakobs kamptræner. Som en sparringspartner for at gøre ham til en stærk kriger, som kunne overvinde enhver fjende!
Tænk på en boksetræner, som tager sin bokser til en isoleret træningslejr. Her tilbringer han en hel træningssæson med at forberede sin mand til den store kamp. Han siger til ham:
"Jeg vil stå ved ringsiden. Jeg vil aldrig forlade dig eller svigte dig. Her er en liste over store boksere fra fortiden. Studér deres bevægelser. Du behøver ikke lide under hård træning. Jeg har sagt dig, at du er en vinder - og mit ord er alt du behøver! Når du træder ind i ringen til Monstermanden, vil jeg give dig nogle anvisninger til, hvordan du sejrer over ham!"
Hvad er det for en træner? Fuldstændig tåbelig? Absolut! Jeg spørger dig, hvad ville en god træner gøre? Han ville finde den bedste bokser i verden, sætte ham i ringen med sin mand og lade dem slås til de segner!
Min ven, hvor mange kristne kalder sig krigere, uden at være blevet testet eller trænet? Vi hører så meget om bønne-krigere i denne nation. Men den sørgelige sandhed er, at det store flertal af dem aldrig har været i kamp! De er aldrig blevet trænet - de er ikke rede til at kæmpe!
For nylig spurgte jeg Herren om hvorfor så mange sande troende går gennem så tunge, hårde tider. Hvorfor så megen lidelse?, spurgte jeg. Hvorfor bliver så mange testet helt til deres grænse?
Det er fordi hovedparten af de kristne har kvittet kampen! De nægter at kæmpe mod djævelen eller gå i kamp mod hans rige. Og når Gud finder en troende med en hunger og et ønske om hans velsignelse, sætter han ham i ringen!
Ser du, Gud ved, Satan vil blive sluppet løs på jorden i den sidste tid. Og Herren behøver veltrænede krigere, som vil besejre alle helvedes kræfter. Lige nu gør han et hurtigt arbejde blandt sin rest - det kaldes krisetræning!
Disse lidende, voldsomt prøvede hellige bliver kaptajner i hans sidste-dages-hær. Gud lægger Helligåndens kampgejst i dem, og han frembringer krigere, som er testede og prøvede fordi de brydedes med Gud. Jo mere de lider, des mere intens deres prøvelser er, jo større værk har han til dem!
Denne type træning kræver fysisk disciplin såvel som åndelig. Jakob kastede hele sit legeme ind i kampen, al sin menneskelige kunnen. En kampånd rejste sig i ham, og Skriften siger, "I sin manddom kæmpede han med Gud." (Hoseas 12, 3).
Dette vers giver stor mening til alle, som ønsker at sejre i bøn. Det siger, at Jakob sejrede og vandt kampen! Og kære troende ven, hvis du skal sejre i disse sidste dage, så skal du lægge hele din krop og sjæl i det!
Mange kristne forventer, at Gud på en eller anden måde frelser deres familie, får folk til at forsone sig med hinanden og gør mirakler - helt uden at det koster dem noget. De ønsker bare at få fred, at sidde i deres gyngestol og "tro Gud for det hele." Men når det handler om at sejre i bøn - bryde igennem til Gud, få svar og se resultater, så kommer det til at koste kødet noget!
Tænk på hvad det kostede Jesus: "Mens han levede på jorden, opsendte han, under høje råb og tårer, bønner og anråbelser til ham, som kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt." (Hebr. 5,7). Selvom Jesus vidste han var Gud i menneskeskikkelse, så græd og råbte han ind for Faderen.
Også Jakob "græd og bad ham om nåde." (Hoseas 12, 5). Og da Jakob gjorde dette, var han 79 år gammel! Han klarede sig ikke kun 'lige igennem' og drev af sted i passiv apati. Nej! Guds Ånd kom over ham og han holdt fast i hvad Gud havde lovet! Han kæmpede, græd og tiggede foran Gud!
Jakob erkendte, at hans kamp ikke var mod Esau - den var mod Herren!
Det er en af det vigtigste lektier, vi nogensinde kan lære. Vores kamp er aldrig mod mennesker - ikke vores kolleger, ikke vores naboer, ikke vores ufrelste kære - men med Gud!
Hvis du får tingene på plads med Gud, falder alt andet på plads. Ser du, når du er ret med Gud, stænket af Kristi blod, ikke har synd i dit liv og sejrer i bøn, så er der ikke en eneste dæmon i helvede som kan ændre hvad Gud ønsker at gøre! Han ønsker, du skal have den styrke - hellig styrke og det betyder at du skal bringe dit kød ind i kampen.
Hoseas sagde, "Herren fører sag mod Juda… (sit folk)" (Hoseas 12,2). Hvad er det for en kontrovers Gud har med sit folk i sin menighed? Det er deres åndelige dovenhed! Vi ønsker mirakler, velsignelser og udfrielser, men det må ikke koste og det skal være uden indsats!
Hvem blandt Guds folk beder hele natten, kæmper, græder og råber til Gud? Hvem disciplinerer sit kød til at søge Gud, undertvinger deres krop til at tilbringe timer i bøn til der kommer et gennembrud? Hvem ønsker hellighed, renhed og at ligne Kristus så meget, at de er villige til at lukke sig inde med Gud indtil de sejrer? Hvem er så optaget af at behage Gud, at de desperat ønsker, at blive fri af alle vaner og al lyst, så de kæmper med Gud indtil han bryder alle lænker?
Hosea sagde til Israel, "I ønsker kun fremgang og sikkerhed! I er ikke villige til at tage et standpunkt. I ønsker ikke at leve til Guds velbehag, men kun for jeres eget!"
Jakob sejrede "ved hans styrke". Det må du og jeg også! Vi har hans styrke, men vi bruger den bare ikke! "(Vi)… styrkes med al kraft ved hans herlige magt til al udholdenhed og tålmodighed." (Kol. 1, 11). "Og beder om, at han i sin herligheds rigdom med kraft vil give jer at styrkes i det indre menneske ved hans ånd." (Ef. 3, 16).
Kristi menighed vil aldrig se hvad Gud har til sit legeme, før han ser vi søger ham for alvor! "En retfærdigs bøn formår meget, stærk som den er." (Jakob 5, 16).
Gud ønsker, du skal gribe fat i ham - fordi han elsker dig! Han siger, "Her er det. Hvis du ønsker det, så kom og få det!" Han ønsker, at gøre dig til en soldat, at gøre dig stærkere til sin hær.
Dette vers siger ikke, at Gud talte til Jakob ved Betel. Det siger faktisk, "Han talte til os." Hoseas talte om Israel - og om os, hans menighed i dag! Han siger, at Gud ønsker at tale med os ved Betel!
Gud mødte Jakob ved Betel to gange:
Den første gang flygtede Jakob fra Esau efter at have stjålet hans førstefødselsret. Han stoppede på et tidspunkt og brugte en sten som pude. Og da han sov, drømte han om en stige, som rakte helt ind i himlen, som engle gik op og ned ad. Det var første gang Gud sagde til ham: "Jeg vil være med dig og bevare dig overalt, hvor du går…" (1. Mos. 28, 15). Med andre ord, "Jeg er med dig overalt fra denne dag af!"
Da Jakob vågnede, sagde han: »Herren er i sandhed på dette sted, og jeg vidste det ikke!« Og han blev grebet af frygt og sagde: »Hvor er dette sted frygtindgydende! Det er jo selve Guds hus, det er himlens port!« Han gav stedet navnet Betel…" (vers 16-17 og 19). Betel betyder "Guds hus" - et sted hvor man møder Gud.
Den anden gang Gud mødte Jakob ved Betel var efter hans to sønner havde begået en afskyelig handling. Simeon og Levi var vrede over har Sekem havde voldtaget deres søster, Dinah. Så de hævnede hende ved at slå hele byens befolkning ihjel.
"Men Jakob sagde til Simeon og Levi: »I styrter mig i ulykke ved at lægge mig for had hos landets indbyggere, kana'anæerne og perizzitterne. Vi er jo kun få. Samler de sig mod mig, slår de mig, så både jeg og mit hus bliver udryddet." (1. Mos. 34, 30).
Jakob var i en forfærdelig krise igen. Han vidste ikke hvad han skulle stille op. Bibelen siger, "Gud sagde til Jakob: »Drag op til Betel, slå dig ned der, og byg et alter for den Gud, der viste sig for dig, da du var på flugt for din bror Esau." (35, 1). Så sagde Jakob, "Lad os drage op til Betel; dér vil jeg bygge et alter for den Gud, som hørte min bøn, dengang jeg var i nød, og som var med mig på min rejse.« (35, 3).
Det er hvad Betel er - et sted at gå til i vanskelige tider! Og lektionen for Israel og for os i dag er denne: Når Jakob havde problemer eller var i fare, når der varsledes ondt og det så håbløst ud, vidste han hvor han skulle gå hen og hvad han skulle gøre!
Gud sagde til Jakob, "Du ved hvor jeg vil tale til dig, hvor du vil høre min stemme. Gå tilbage til Betel! Gå til alteret, hvor jeg mødte dig. Fald på dit ansigt for mig. Og rens dit hus for al afguderi!"
Jakob bad sine sønner om, at komme frem med deres afguder, og han begravede dem under et egetræ. Så førte han sin familie til Betel, hvor han rejste et alter for Gud. Igen sagde Gud til Jakob, "Jeg er med dig." Så siger Skriften, "… En gudsrædsel kom over de omkringliggende byer, så ingen forfulgte Jakobs sønner." (35, 5). De omkringliggende byer var bange for Jakob - denne lille jødiske stamme - fordi Gud havde lagt frygt i dem!
Min ven, Herren er stadig Betels Gud. Og han siger stadig til os, "Gå til Betel - der vil jeg møde dig! Hver gang du har problemer og sorg, kom til alteret! Græd, råb - vær alene med mig!" Han venter på, vi skal møde ham i lønkammeret!
Men få kristne løber til Betel når de har problemer eller er overvældede. Bøn er ikke det første de griber til - det er det sidste! I stedet siger de, "Lad os ride stormen af." De løber til venner og rådgivere. De kværner rundt i fortvivlelse. Nogle rejser endog tværs gennem landet for at høre en såkaldt profet give dem et 'personligt ord'.
Men Jakob vidste, hvor han kunne få et klart ord fra Gud selv. Han gik til Betel, til alteret. Han lukkede sig inde med Gud på et hemmeligt sted.
Jeg tror, Gud taler til os. Jeg tror, han giver os ord. Men det sker på vores knæ! Der er her Gud siger, han vil møde os.
Jeg tror, Gud gav mig dette ord til dig på netop denne dag:
Gul kalder dig i dag til at få blikket væk fra alle omstændigheder. Døm intet ud fra din nuværende tilstand. Prøv ikke at regne det hele ud. Lad ikke frygten få overhånd. Gud vil møde dig i bøn!
Han vil snart komme med sit Ord til dig - han vil ikke holde dig i mørket. Han lyver ikke. Han ved, du er lydig overfor ham.
Accepter bare at du bliver trænet. Læg dit passive, slagne ansigtsudtryk væk. Læg alle følelser af nederlag af dig - og rejs dig til kamp! Han har givet dig styrken. Du har bare ikke brugt den!
Du vil ikke høre Guds stemme før du lukker dig inde med ham alene ved dit Betel. Ned på dit ansigt foran ham, grædende, råbende, "Herre, jeg holder ikke op før jeg hører din stemme!"
Lige nu siger Gud, "Kom og kæmp!" Fordi han elsker dig! Han ønsker, du skal gøre fordring på alle hans velsignelser. Rejs dig i tro og grib fat i hans løfter. Rejs dig og kæmp! Du har hans styrke. Brug den!